BonBon-land

Hvor vildt skal det være?

Forlystelserne i BonBon-land er opdelt i fire kategorier, således sjov for hele familien er sikret. Fordelt på tre ekstreme, syv vilde, femten med fart på og elleve rolige er der forlystelser nok at vælge mellem og der er plads til, at mod kan bygges op til at prøve flere af rutsjebanerne uden dagen bliver kedelig. Prøv for eksempel en rutsjetur gennem elefantens øre, grav efter guld, tag en sejltur rundt i verden eller få dit helt eget kørekort!

Er du til det lidt hurtigere, så tag en svingtur i skildpadden, hvor du flyver flere meter over jorden, så det kildrer i maven. Du kan også besøge Henry Hundeprut, der har så forfærdelig meget luft i maven, når han tager dig med på tur, at han fiser hele vejen. For de lidt mere øvede er der også masser af sjov særligt med Bæverrafting eller Hankatten, der snurrer dig rundt og rundt og op og ned, indtil du ikke længere kan gå lige. Og er du helt hård til rutsjebaner, så er Vildsvinet lige noget for dig med loop, lodret fald og lynhurtige sving!

Her kan i book et sommerhus Marielyst til jeres tur til Bonbon Land.

Det kan du opleve i BonBon-land

BonBon-Land på Sydsjælland

Musik, dans og cirkus

Har du brug for en lille pause fra de mange rutjsebaneture, så fortvivl ikke, der er stadig masser af sjove ting at opleve i sommerlandet. Måske du er heldig at fange et show med sang, dans og musik i skolernes sommerferie. Andre dage er fyldt med musik og sjov i børnehøjde, når der er koncert, cirkus eller skattejagt på programmet. Læs mere på BonBon-Lands hjemmeside og planlæg jeres besøg, så I får det hele med lige.

Når maven knurrer

Sådan en travl dag i sommerland kan skabe noget af en appetit. Derfor er det heldigt, at parken er fyldt med spisesteder med noget for enhver smag. Nyd en pizza hos Bæverpizza, fyld maven med burgere og fritter hos enten Den Blå And eller Cowboygrillen, spis sandwich hos Annas Mokka eller udforsk buffeten p åden mexicanske restaurant La Fiesta , hvis du har nogen med, der er mere kræsen med valg af mad end med valg af forlystelse.

Bolsjebutik blev til BonBon-Land

BonBon-Land slog dørene op i 1992, men inden da bestod stedet af en slikbutik. Denne butik var blevet kendt over hele Danmark på grund af de noget specielle navne, som slikket havde, eksempelvis Hundeprutter, Mågeklatter, Tisse-bleer, Øre-voks og Store babser. Disse navne har senere været inspirationskilde for mange af de forlyster, I kan prøve i dag.

Børn og voksne fra hele landet ønskede at besøge den lille slikbutik, hvis sliksalg var skudt i vejret efter danskerne fik øjnene op for den. Grundet populariteten og de mange besøg, åbnede ejeren et lille bolsjeværksted, hvor de besøgende kunne få lov at lave deres egne slikkepinde. Værkstedet var en kæmpe succes og blev startskuddet for udviklingen af det sommerland, vi alle kender og elsker den dag i dag.

Sejltur i Bonbon Land
Pige i bonbonland

Sådan finder I frem

Der venter dig masser af sommersjov i BonBon-Land.

Find sommerlandet lige her:

Gartnervej 2

4684 Holmegaard

Tlf.: +45 55 53 07 00

Find deres hjemmeside her.