Lej et sommerhus på Fyn
Fyn kaldes med god grund “Danmarks have”. Øen byder på en helt særlig blanding af bølgende landskaber, hyggelige købstæder og nogle af landets bedste badestrande. Når I lejer et sommerhus gennem VillaVilla, så sørger vi for en base, hvor der er plads til hygge og hele familien, så i kan fokusere på at være sammen. Uanset om I er til afslapning på terrassen, udflugter til de mange historiske slotte eller en dag ved vandet, danner Fyn den perfekte kulisse for en ferie med dem, I holder mest af.
Luksus-sommerhuse med pool på Fyn
Vi er specialister i store sommerhuse, vi kalder dem “Sammenhuse”, hvor der er god plads til, at alle kan være med. Vores sortiment af luksus-sommerhuse på Fyn er håndplukket til at rumme alt fra 8 til 30 personer, hvor de mest efterspurgte størrelser ofte er huse til 18, 20 eller 22 gæster.
Et sommerhus med pool på Fyn giver jer friheden til at bade præcis, når det passer jer, uanset vejret. Med faciliteter som billard, bordtennis og spa er underholdningen sikret for både børn og voksne, hvilket gør huset til et aktivt samlingspunkt gennem hele opholdet.
Hvorfor leje hos VillaVilla?
Når I lejer jeres sommerhus hos os, får I en tryg og personlig oplevelse fra start til slut:
- Personlig VillaVilla vært: Ved ankomst bliver I mødt af jeres egen lokale VillaVilla vært, som sørger for, at I kommer godt på plads og står klar til at hjælpe med spørgsmål under opholdet.
- Personlig kundeservice: I kan altid komme i kontakt med rigtige mennesker via telefon eller mail.
- Kvalitet og tryghed: Vi er stolte af vores 4,6 stjerner på Trustpilot, hvor vores gæster fremhæver vores professionelle service og velholdte huse.
- Konkurrencedygtige priser: Vi tilbyder luksus til priser, hvor alle kan være med, når I deler oplevelsen.
Sommerhusområder på Fyn
Der findes mange hyggelige sommerhusområder på Fyn og de sydfynske øer, hvor I kan holde ferie i naturskønne og rolige omgivelser. Fyn kaldes ofte Danmarks have og er kendt for sit smukke landskab, de mange charmerende kystbyer og gode muligheder for både cykelture, strandture og hyggelige ferieoplevelser.
Ønsker I at bo i et godt sommerhusområde på Fyn eller de omkringliggende øer, finder I gode muligheder hos VillaVilla. Her kan I bl.a. leje luksus-sommerhuse på det nordlige og sydlige Fyn. Udover Fyn har vi også mange luksus-sommerhuse på Langeland.
Bagenkop
Den hyggelige lille landsby Bagenkop er den sydligste by på Langeland. Byen ligger på kysten ud mod det Sydfynske Øhav, og derfor finder man også mange skønne sommerhuse i Bagenkop og langs kysten. Det er den største fiskerihavn i Syddanmark og byen har bl.a. et aktivt fiskemiljø.

Faaborg
Faaborg er én af Danmarks ældste købstæder og er præget af små gader belagt med brosten, gamle købsmandsgårde, spændende butikker og lokale caféer. Byen og de nærliggende natur- og byområder kan helt sikkert anbefales at besøge, f.eks. med et sommerhus ved Faaborg som udgangspunkt.

Hasmark Strand
Hasmark Strand er en strand og by på Nordfyn kun omkring 30 minutters kørsel i bil fra Odense. Hasmark er et skønt område med en masse smuk natur. Stranden og området emmer af hygge og dejlige stunder med familien, hvilket derfor også gør et sommerhus ved Hasmark Strand til den ideelle base for gode oplevelser.

Lohals
Lohals er en lille havneby på Langelands nordlige spids. Hvis I endnu ikke har været på ferie i det sydfynske, er et sommerhus i Lohals et rigtigt godt bud, der giver mulighed for gode oplevelser indenfor og rundt på øen. Den lille by har en helt særlig charme og et hyggeligt miljø nede ved havnen.

Skåstrup Strand
Badestrandene ved Skåstrup Strand hører til Danmarks bedste badestrande, og derfor er det også populært at leje sommerhus ved Skåstrup Strand. Med 80 km kyststrækning er der lagt op til mange timers aktiviteter på stranden og ved havet, hvilket helt sikkert kan skabe glæde for alle aldre. Området er desuden kendt for at være et paradis for lystfiskere.

Tårup Strand
På den østfynske kyst ligger Tårup Strand 10 km syd for Nyborg og med udsigt over Storebælt og broen, der forbinder Fyn og Sjælland. Området med sommerhuse ved Tårup Strand ligger i grønne naturomgivelser og der er ikke langt til stranden, der har Blåt Flag.

Attraktioner og seværdigheder på Fyn
Fyn er spækket med oplevelser for alle aldre. Her er et udpluk af de mest populære seværdigheder:
- H.C. Andersens Hus: En eventyrlig museumsoplevelse i Odense, der vækker forfatterens verden til live.
- Odense ZOO: En af Danmarks bedste zoologiske haver, som er perfekt til en familieudflugt.
- Egeskov Slot: Oplev et af Europas bedst bevarede renæssanceslotte med fantastiske haver og labyrinter.
- Naturama: Et spændende naturhistorisk museum i Svendborg, hvor I kommer tæt på dyrenes verden.
- Bridge Walking Lillebælt: En unik mulighed for at gå på toppen af den gamle Lillebæltsbro og nyde udsigten.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om sommerhusferie på Fyn
Hvornår er det bedst at holde ferie på Fyn?
Fyn er skøn året rundt. Sommeren er ideel til strandliv, mens foråret og efteråret er perfekte til naturoplevelser og bybesøg. Mange vælger også et luksushus med pool til en hyggelig vinterferie eller en forlænget weekend, hvor man kan nyde indendørs wellness.
Hvad kan man lave på Fyn med børn?
Fyn er meget børnevenlig. Udover de mange strande er et besøg i Odense ZOO eller H.C. Andersens Hus altid et hit. Også den Fynske Landsby er en oplagt aktivitet for børnefamilier.
Er kæledyr tilladt i jeres feriehuse?
Vi ved, at hunden er en del af familien. Derfor har vi mange sommerhuse på Fyn, hvor det er tilladt at medbringe hund. I kan benytte vores søgefilter for at finde de specifikke huse, der tillader kæledyr.