Djurs Sommerland

Djurs Sommerland tiltrækker hvert år tusindvis af glade besøgende. Lejer du et af vores store sommerhuse i nærheden af Djurs Sommerland, er du tæt på de mange forlystelser og samtidig midt i noget af Danmarks dejligste natur med masser af muligheder for afslapning og aktivitet. Så er der noget at glæde sig til for hele familien!

 

Djurs Sommerland – Nordens største sommerland

Med over 60 forlystelser for både små og store børn, 8 temalande, Danmarks største rutsjebaner og et kæmpestort vandland er det ikke underligt, at Djurs Sommerland er blevet kåret til Nordens bedste sommerland fire år i træk.

Her kan familien tilbringe mange timer i hinandens selskab. Og der er noget for alle aldersgrupper. I kan gå på opdagelse i de forskellige verdensdele, prøve suset fra rutsjebanerne, slappe af i et af parkens grønne områder eller stille sulten på en af de sjove temarestauranter. Og med et sommerhus i nærheden er der gode muligheder for at besøge Djurs Sommerland flere gange på én uge.

Det kan du opleve i Djurs Sommerland

Tigeren i Djurs Sommerland
© Djurs Sommerland
Rutchebane i Djurs Sommerland
© Djurs Sommerland

Djurs Sommerland er ikke (kun) for børn

Er du til fart og vilde forlystelser? Prøv fx Juvelen, der tager dig gennem vilde sving og dybe kløfter i den mexicanske jungle. Eller hvad med en tur ned ad Colorado River, der tager dig forbi tre brusende vandfald. Der er også altid Thors Hammer, der tager dig på et halsbrækkende vikingetogt fuld af fart.

Djurs Sommerland er bestemt ikke kun for de mindre børn. Her er der nok at lade sig opsluge af for store børn og voksne med fart i blodet!

Nyhed! Ny rutsjebane i Djurs Sommerland

DrageKongen er navnet på den nyeste rutsjebane i Djurs Sommerland. Og den er mindst lige så uhyggelig, som navnet lyder. DrageKongen er Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster. Med hele 825 meter og en topfart på 85 km/t kan DrageKongen med garanti give jer et sug i maven.

Har du ikke prøvet DrageKongen endnu? Så har du endnu en grund til snart at besøge Djurs Sommerland igen.

Sådan holder Djurs Sommerland åbent

En tur i Djurs Sommerland er sjovest, hvis de holder åbent. Her kan du finde de opdaterede åbningstider for Djurs Sommerland.

Ofte stillede spørgsmål om Djurs Sommerland

Hvor ligger Djurs Sommerland?

Battrupholtvej 3

8581 Nimtofte

Hvad koster entré?

I højsæsonen koster en billet 310 kr., mens den i lavsæsonen koster 290 kr. Se undtagelser og læs mere her. 

Piratfisken i Djurs Sommerland
© Djurs Sommerland
Frøerne for de små i Djurs Sommerland
© Djurs Sommerland

Vil du leje et sommerhus tæt på Djurs Sommerland?

Med et stort sommerhus i nærheden af Djurs Sommerland er der garanti for aktiviteter nok til at holde hele familien underholdt i mindst en uge. Lyder det interessant? Herunder kan du se de hyggelige sommerhuse, du har mulighed for at leje i Østjylland.

Juvelen i Djurs Sommerland
© Djurs Sommerland