Kunsten Museum of Modern Art
Kun 10 minutters gang fra Aalborg station gennem Kildeparken med de syngende træer ligger Kunsten Museum of Modern Art, som er Aalborgs helt unikke, kunstneriske perle. Museet rummer en enestående samling af moderne billedkunst med over 4000 værker og bringer dig på en rejse gennem den danske og internationale kunst fra de sidste 100 år.
Et moderne museum med moderne udstillinger
Kunsten præsenterer mange forskellige udstillinger, der kan pirre enhvers interesse. Udstillingen Let’s Talk er netop åbnet og hylder samtalen, som kunsten giver anledning til. En anden udstilling fokuserer på, hvordan præsentationen af kunst påvirker vores opfattelse af den, mens en tredje undersøger, hvordan spejlet opfører sig som kunstnerisk element.
Det kan du opleve på Kunsten
En finnes fuldente værk
Noget af det, der er helt særligt ved Kunsten, er historien bag museets bygning. Den finske arkitekt Alvar Aalto tegnede sammen med to andre arkitekter bygningen, der er et tydeligt billede på den oplevelse som Aalto ønskede at videregive til sit publikum. Han omtaler det som helhedsoplevelsen og den afspejles i måden, som bygningen tillader kunst, design og arkitektur at flyde sammen og blive én.
Både udenpå, indeni og i sig selv leverer bygningen denne oplevelse. Uden for museet findes skulpturparken, hvor naturen smelter sammen med skulpturer og amfiteateret, som dermed forener to smukke poler af menneskelig nydelse. Indeni er museet fyldt med Aaltos egne designprodukter, der både er skabt til museet men også masseproduceret til den almene borger i den tid, hvor museet blev til.
”Hvad akustik er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum”
Under disse ord fremsatte de tre arkitekter deres forslag til, hvordan den nye kunstmuseumsbygning skulle se ud. Foruden de smukke og gennemtænkte features, som museet rummer, spiller lyset også en helt særlig rolle; eller rettere sagt det naturlige lys. Indirekte lys fylder udstillingssalene via ovenlysvinduer med et blødt og diffust lys, der understøttes af kunstigt lys til de dage, hvor solen ikke kigger frem, og dermed skaber et helt særligt rum at nyde kunsten i.
Ofte stillede spørgsmål om Kunsten?
Hvornår åbner Kunsten?
Mandag: Lukket (dog særlige åbningsdage i ferier)
Tirsdag-torsdag: kl. 10-21
Fredag-søndag: kl. 10-17
Hvor ligger Kunsten?
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg
Hvad koster entre til Kunsten?
Børn op til 18 år er gratis. For voksne koster en entrebillet 125 kr.
Særligt for familien
Børn og unge under 18 år har gratis entré på Kunsten og tilbydes herudover en lang række sjove aktiviteter samt en hel etage med kunst i børnehøjde. Tag eksempelvis på kunstjagt og leg detektiv, når du skal findes 12 kunstværker ud fra enkelte detaljer, lån en kunstkuffert med flere aktiviteter, der stimulerer både ben, øjne og kreativiteten eller eksperimenter med forskellige materialer i Kunstlabben.
Fyld maven og hjemmet op
Efter dit besøg på museet kan du nyde en bid mad på museets café, Café Alto, eller lade dig inspirere i Butik Kunsten. Her finder du både klassisk og nordisk design, unikt kunsthåndværk, bøger og gaver til enhver lejlighed.