Steen Sinding
Servicechef i VillaVilla

Kontakt Steen
[email protected]
Tlf: +45 32252216
Hvad er din rolle hos VillaVilla?
Jeg arbejder til dagligt som Servicechef hos VillaVilla, hvor jeg har overordnet ansvar for samarbejdet med de eksterne bureauer herunder udvikling og implementering af vores landsdækkende servicekoncept og har desuden ansvar for at drifte og udvikle vores tyske datterselskab, Serviceteam ND GmbH.
Jeg har været en del af VillaVilla-holdet siden november 2016. Med en bachelor i erhvervssprog (tysk og engelsk) og 11 års erfaring som oversætter er jeg i høj grad på hjemmebane i mit arbejde med mange nationaliteter og så elsker jeg, at grin, godt kollegaskab og frihed under ansvar er i højsæde hos os.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg bruger hovedsageligt min fritid med mine to børn, samt venner og familie. Jeg elsker at være aktiv og dyrke alverdens sport samt at rejse, så ski- og fodboldture samt hiking-ture har høj prioritet.
Jeg har en fortid som håndboldspiller og bruger stadig en stor del af fritiden i diverse håndboldhaller, hvor jeg følger mine børn. Derudover bruger jeg meget tid på padel – især på banen, men også udenfor. Og så følger jeg mit favorit-fodboldhold, Liverpool FC, tæt.
Når jeg holder ferie i sommerhus i Danmark eller i udlandet, elsker jeg en god blanding af total afslapning samt noget aktivt. Her er VillaVillas huse perfekte, hvor en kombination af en svømmetur og leg i poolen, fodbold i haven og en bordtenniskamp kombineres perfekt med en efterfølgende tur i spabadet og saunaen med en kold øl eller et glas vin. Og ligger sommerhuset ved havet, synes jeg også at vandsportsgrene som bl.a. surfing og vandski er super sjovt.