Opdateret d. 7. november 2024 af Sissel Kornerup
Store, skønne sommerhuse i Klegod
Hos VillaVilla tilbyder vi sommerhusudlejning i den skønne sommerhusområde Klegod, en af de mest eftertragtede feriebyer på den jyske vestkyst.
Klegod er det ideelle valg for dem, der søger en dejlig ferie, der kombinerer afslapning i naturskønne og hyggelige omgivelser med masser af aktiviteter.
Området er perfekt til både aktive ferier og rolige stunder, og der er mange skønne sommerhuse, hvor I kan nyde den smukke vestjyske natur, de brede sandstrande og det friske hav – alt i alt et sted, hvor der kan skabes mange dejlige naturoplevelser sammen.
Sommerhusene i Klegod ligger tæt på både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, hvilket giver et væld af muligheder for udendørs aktiviteter som cykling, vandreture, vandsport og meget mere, når I lejer sommerhus i Klegod.
Hvis I ikke har oplevet Klegod før, vil I uden tvivl blive betaget af dets naturskønhed og afslappede atmosfære, som gør det til et fremragende valg for både par og børnefamilier.
Læs videre og find ud af, hvorfor de huse, vi udlejer, tilføjer ekstra hygge og velvære til jeres kommende familieferie!
Du kan leje mange sommerhuse ved VillaVilla hele året rundt. Se vores udvalg af sommerhuse i Vestjylland.
Tag på sommerhusferie i Klegod
Klegod er beliggende i hjertet af Holmsland Klit, et område kendt for sine imponerende klitter og fredede naturområder.
Her finder I brede sandstrande, hvor I kan tilbringe timevis med at bygge sandslotte, spille bold eller bare nyde den friske havluft. Klegod er også et fantastisk udgangspunkt for naturoplevelser.
Området byder på et væld af stier til både cykling og vandreture, og det ligger tæt på flere af Vestjyllands mest populære naturskønne områder.
Uanset om I ønsker at prøve kræfter med vandsport som surfing og kajak, bygge sandslotte på den brede sandstrand eller blot tage på opdagelse i de omkringliggende byer og seværdigheder, har Klegod noget for enhver smag.
For børnefamilier er det særligt en fordel, at Søndervig, kun en kort køretur fra Klegod, tilbyder livreddere på stranden fra slut juni til midt august, hvilket giver ekstra tryghed for familier, der ønsker at bade i det åbne hav og opholde sig på den brede sandstrand.
Lokale aktiviteter
Klegod og de omkringliggende områder tilbyder også en række lokale aktiviteter, såsom små besøg i de nærliggende fiskerbyer og indkøb af friske lokale delikatesser.
Der er altid noget at lave, med mange aktiviteter og de naturskønne omgivelser gør Klegod til det perfekte valg for en ferie, hvor naturen er i fokus.
Hos VillaVilla er vi stolte af at kunne tilbyde sommerhusudlejning i Klegod, så I kan få det bedste ud af jeres ferie i Klegod.
Aktiviteter til jeres ferie i sommerhus i Klegod
VillaVilla udlejer sommerhuse i Klegod, der skaber gode rammer for sommerhusferie hele året rundt. Sommerhusene i området ved Klegod har alle pool, spabad og sauna.
Med sommerhusenes faciliteter er I sikret badeferie hele året rundt, selv på regnvejrsdage eller i de kolde vintermåneder.
Har I lyst til at tage en dukkert i havet om sommeren, ligger alle husene ikke mere end en kort gåtur fra stranden.
Det er derfor nemt at løbe hjem efter solcremen, hvis I har glemt den på de solrige sommerdage.
Hvis I er blandt dem, der er til vinterbadning, så har I ikke langt hjem til en dejlig varm sauna, der kan tø jer op igen efter en dukkert i det kolde hav.
Rig på muligheder for aktiviteter
Poolhusene i Klegod kan også andet end at give hele familien rosinfingre. Inden I når at blive helt opløst i poolen eller måske bare har brug for en pause fra alt det vandpjaskeri, kan I give sommerhusets aktivitetsrum en chance.
Aktivitetsrummet er et stort rum, hvor I kan dyste i diverse aktiviteter. I Klegod rummer sommerhusenes aktivitetsrum spil som dart, billard, bordfodbold og bordtennis.
Enkelte af husene har desuden spillekonsoller. Husk selv at medbringe spil.
Der er rig mulighed for mange timers spil i sommerhusene. Det er muligt, at I er flere, der kan være i gang samtidigt, så hvis ikke man har lyst til at sidde og se på, så kan man gå i gang med sit eget spil.
Aktivitetsrummene er også en god måde at afgøre, hvem der skal gøre rent eller tage opvasken. Hvis der ikke er nogen, der melder sig til at tage tjansen frivilligt, kan man jo altid foreslå at spille om det og lade taberen være den, der får æren af at tage den.
Ferie med plads til hele familien
Du tænker sikkert, at det alt sammen lyder rigtigt fint med strand, pool og aktivitetsrum, men hvordan skal I formå at være afsted på ferie med både bedsteforældre, svigerforældre, søskende og børn?
Bare rolig. Den del af dig, der frygter, at I kommer til at sidde lårene af hinanden eller at der er nogen, der skal sove på sofaen, kan du godt tysse på.
I sommerhusene vi udlejer ved Klegod er der taget hensyn til, at I kan være mange samlet på samme tid.
Sommerhus nr. 528
Et af sommerhusene, vi udlejer i Klegod, er sommerhus nr. 528. Dette sommerhus med pool kan rumme op til 28 gæster.
Når man er så mange mennesker afsted på ferie sammen, kan det næsten ikke undgås, at der er forskellige sengetider, der skal tages hensyn til, eller at der er et par stykker, der har brug for stilletid, mens andre stadig har krudt til sjov og ballade.
Sommerhus nr. 528 er derfor indrettet med hele fire soveafdelinger. Der er tre soveafdelinger med to værelser og en enkelt soveafdeling med fire værelser.
Derudover findes der tre hemse med sovepladser, som særligt børnene er glade for.
Sommerhus nr. 477
Et andet af de sommerhuse, vi udlejer, er sommerhus nr. 477. Dette skønne poolhus har plads til 18 personer.
Sovepladserne fordeler sig på to soveafdelinger med henholdsvis tre og fire værelser, og derudover har sommerhuset en afdeling med hems med yderligere sovepladser.
Det samme gør sig gældende for de andre huse i Klegod med plads til 18 personer.
De opdelte soveafdelinger i de sommerhuse, der har plads til mange gæster, er med til at sikre, at jeres ferie bliver hyggelig og behagelig for alle, når I er mange afsted.
Indretningen af sommerhusene kan både bruges til at skabe afdelinger fordelt på alder eller på familier. På denne måde kan I nemt tage hensyn til eftermiddagslure, tidlige sengetider eller teenagere, der først står op lang tid senere end resten af selskabet.
De opdelte soveafdelinger giver desuden mulighed for, at man kan trække sig tilbage, læse i en bog eller finde lidt ro, inden man er klar til at give den gas med resten af familien endnu en gang i poolen, aktivitetsrummet eller det som dagsprogrammet står på.
Tag det firbenede familiemedlem med
For os betyder plads til hele familien, at der også er plads til familiens medlemmer med fire ben.
I sommerhusene ved Klegod er det nemlig tilladt, at I medbringer op til to husdyr, uden at det giver yderligere omkostninger.
Så har I en vovse, I gerne vil have med på ferie, er det ikke et problem, I er ikke tvunget til at efterlade nogen derhjemme.
Hvis I ønsker at medbringe flere end to husdyr, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi vil derefter tage jeres forespørgsel videre til husejeren og arbejde på at finde en tilfredsstillende løsning for alle.