Opdateret d. 20. juni 2025 af Lone Christensen
Lej sommerhus ved Limfjorden
Der er masser af aktiviteter og oplevelser ved Limfjorden, både på vandet og i naturen. Smuk vestjysk natur ved Ejsingholm og Hostrup Strand indbyder til cykelture, løb eller gåture med familien. I kan nyde udsigten, se lystfiskere eller surfere på fjorden.
Er I på Fur, kan I tage på fossiljagt med geologer fra Fur Museum og udforske 55 millioner år gamle moler. Efter jagten kan I se et vulkanudbrud på museet eller nyde en øl på øens bryghus.
Ved Limfjorden tilbyder vi sommerhusudlejning i Virksund, Glyngøre og Hostrup Strand. Her finder I mange sommerhuse tæt på de skønneste badestrande og naturskønne omgivelser.
Badestrandene ved Limfjorden er børnevenlige strande, som gør det nemt at tage ungerne med. For ekstra velvære kan I også vælge et poolhus Himmerland, hvis stranden ikke lige er jer, eller vejret ikke tillader udendørs badning.
Udover strand og natur byder området på mange spændende seværdigheder Limfjorden, som gør ferien endnu mere oplevelsesrig. Udforsk de historiske steder, gå på opdagelse i lokale museer eller oplev det rige dyreliv i fjordens vådområder.
Hos VillaVilla er vi specialister i sommerhusudlejning af moderne sommerhuse. Vi står klar, når I skal leje et luksus sommerhus, så vi kan sikre jer et skønt ophold samt en vellykket ferie.
Vil du se flere sommerhuse? Klik på knappen herunder:

Udlejning af sommerhuse med pool ved Limfjorden
Limfjorden er et naturskønt sommerhusområde i toppen af Danmark, som strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst, og sundet deler Vendsyssel og Thy fra resten af Jylland. Her finder I nogle af de bedste sommerhuse Limfjorden kan tilbyde – ideelle til en ferie med fokus på både afslapning og oplevelser.
Den lange kystlinje er næsten 1.000 km lang og byder på mange dejlige badestrande og flotte naturoplevelser. Sommerhusene ved Limfjorden er perfekte til jer, som ønsker et sommerhus tæt på naturens ro og vandets brus. Her venter jer en rolig familieferie i et stort sommerhus med pool, der sikrer, at vandglade gæster kan nyde deres ferie uanset vejret.
Sommerhusene egner sig til alle årstider, selv når den danske sommer ikke er helt i top, da de store sommerhuse indeholder faciliteter, som gør, at vejret er underordnet for jer, når I holder ferie. Husene er udstyret med både pool, spa og sauna, hvilket gør jeres ophold til en komplet wellnessoplevelse.
De er tilmed velegnede til flere familier og store grupper, som ønsker at tilbringe tid sammen. I kan tage en forfriskende dukkert med alle vennerne i poolen, og jeres indre vandhund kan komme frem efter en lang gåtur i den smukke natur omkring de populære ferieområder.
Sommerhusene ved Limfjorden ligger tæt på både natur, lokale attraktioner og spændende seværdigheder Limfjorden er kendt for.

De forskellige områder ved Limfjorden
Sommerhusudlejning i Glyngøre
Glyngøre er en gammel fiskerby ved Sallingsund, der byder på flotte og afslappende omgivelser til feriegæster. Fra den hyggelige by ved Limfjorden er der udsigt til øerne Mors og Fur, og derfor er et sommerhus i Glyngøre et godt sted, hvis man vil være i nærheden af skøn natur.
Sommerhusudlejning ved Hostrup Strand
Ved Sallings sydkyst ved Limfjorden ligger Hostrup Strand med udsigt over Venø bugt. Nærheden til vandet og flot natur har gjort det populært at leje sommerhus ved Hostrup Strand. Både i Lihme og Lem finder i dagligvarebutikker, og i Skive ca. 20 km mod øst finder I forskellige shoppingmuligheder, restauranter og caféer.
Sommerhusudlejning i Virksund
Virksund ligger i Midtjylland og er en lille by beliggende ved Hjarbæk Fjords udmunding ved Limfjorden. Fra Virksund er der 20 kilometer til Skive og 34 kilometer til Hobro, hvor der er gode shoppingmuligheder, samt kort afstand til fjord og natur. Et sommerhus i Virksund er derfor oplagt til en god familieferie.
Oplev den imponerende natur ved Limfjorden
Området ved Limfjorden byder på smuk og varieret natur – både lige uden for døren og i fjordens omkringliggende områder. Et ophold i sommerhus Limfjorden er oplagt for jer, der vil kombinere ro, udsigt og naturoplevelser.
Er I til bugter, skove, klitlandskaber og stejle skrænter, vil I finde landskabet omkring Limfjorden både betagende og afvekslende. Herfra er der nem adgang til mange naturruter – ideel at udforske, hvis I bor i et sommerhus ved Limfjorden.
Prøv fx naturstien ved Ørslev Kloster eller den 14 km lange rute Kilen Rundt, som går gennem noget af Danmarks smukkeste natur.
Et besøg til Furs nordkyst byder på en rustrød sandstensklippe – en helt unik seværdighed, nem at tilgå, fra de sommerhuse Limfjorden tilbyder.
Uanset om I er til vandreture, udsigter eller afslapning, giver naturen ved Limfjorden jeres ferie et ekstra løft.
Nationalpark Thy
Har I mod på det, kan I køre den korte tur til Nationalpark Thy – en fantastisk naturoplevelse at føje til jeres ophold i sommerhus ved Limfjorden. Fra Glyngøre tager turen cirka tre kvarter, mens den fra Ejsingholm og Hostrup Strand tager en time og 10 minutter.
Uanset så er køreturen uden tvivl tiden værd, fordi Nationalpark Thy er en helt enestående del af den danske natur, som man er nødt til at opleve. Parken blev udpeget som den første danske nationalpark nogensinde og er Danmarks største vildmark.
Helt mod vest slår bølgerne ind mod strandene og vestenvinden bringer sandet op i de høje klitter. Klitterne beskytter resten af parken som et værn med den hårde blæst og her breder et landskab sig fyldt med klitheder, søer med klart vand og store, sammenhængende skovområder.
Nationalpark Thy er relativt øde og det giver mulighed for at sjælede naturarter kan vokse uforstyrret.
Det er også muligt at opleve mange dyr i nationalparken. I kan blandt andet være heldige at spotte Danmarks største landpattedyr, Krondyret, som der findes mange af i nationalparken eller måske se Danmarks største rovfugl, havørnen, svæve på himlen, inden den dykker ned for at jage vandfugle og fisk langs kysten. Er I allerede ved kysten, så ligger der tit spættede sæler og soler sig, mens de hviler sig efter at have jagtet fisk.
I vikingernes fodspor
Ved Limfjorden ligger der mange øer, og er Danmarks største fjord, som forbinder Nordsøen med Kattegat. På Museum Mors kan du få et indblik i områdets natur og landskab gennem tiden, og der er mulighed for at se forskellige fossiler og spor fundet i området helt tilbage fra vikingetiden; Et ophold i sommerhus Limfjorden er oplagt, hvis I vil kombinere afslapning med spændende udflugter.
Sommerhusene ved Limfjorden tiltrækker sportsudøvere og naturelskere. Med sin skønne udsigt til øerne Mors og Fur hører Glyngøre til ét af de populære sommerhusråder ved Limfjorden.
På Fur kan I gå på fossiljagt og nyde den imponerende natur. Eller slå et smut forbi det kendte bryghus. Det er en oplevelse, der især tiltaler de børnefamilier og historieinteresserede, som vælger ferie i sommerhus Limfjorden.
Østligt for Venø bugt ligger Ejsingholm og Hostrup Strand, som byder på kuperet terræn og flotte badestrande. Dette indbyder til gå-, løbe- og cykelture. Venø Bugt er ydermere et yndet udflugtssted blandt lystfiskere og vindsurfere.
I Sillerslev er der mulighed for at opleve autentisk charme fra en fiskerlandsby på Mors. Alle sommerhuse her er ideelle til familier, som ønsker et dejligt ophold i smukke omgivelser. Virksund ligger relativt sydligt ved Hjarbæk Fjord, og med både marina, golfbaner og flotte strande er her den perfekte ramme for familiens ferie i et luksus sommerhus med pool.
Sport og aktive oplevelser for ferien ved Limfjorden
At tage på ferie ved Limfjorden, i et sommerhus med indendørs pool, er lig med hyggelige stunder i sommerhus og skønne minder sammen som familie. Det er dansk ferieidyl, når det er bedst. Har I brug for at få pulsen op undervejs på jeres ferie, så skal I ikke være bange for, at ferie ved Limfjorden er en hæmsko for det. Områderne ved Limfjorden tiltrækker nemlig rigtig mange sportsudøvere og naturelskere. Limfjordens vand gør det muligt at dyrke mange forskellige former for vandsport.
En af de helt store vandsport, som trækker folk til Limfjorden, er kajakroning. Områderne ved Limfjorden byder på smukt, kuperet terræn og finde badestrande og der er ikke nogen bedre udsigt til de fine områder end fra en kajak, der gynger i Limfjordens bølger. Der er mulighed for at leje kajakker flere steder og hvis I er afsted om sommeren og undrer jer over, hvorfor der er så mange, der ror i kajak, så er det fordi, der afholdes Havkajak Festival ved Gjøl Havn. Hvis I hellere vil være flere om at ro i bådene eller har I medlemmer af familien, som gerne vil med, men ikke kan ro, så kan I i stedet overveje at leje en kano og tage på tur i den.
En anden god måde at gøre brug af Limfjorden på er ved at prøve kræfter med Stand Up Paddle Surfing, de såkaldte SUP-boards. Her står I op og padler rundt, en aktivt der både kan være hyggelig, men også udmattende hvis I vælger at give den rigtigt meget gas. Nyd de solrige eftermiddage eller stille morgener på fjorden.
Limfjorden er også et godt sted at dyrke kitesurfing. Lokale, certificerede guides kan hjælpe jer med at lære, hvordan man kitesurfer eller de kan give jer tips og tricks til at forbedre jeres evner. De smukke omgivelser i den unikke, vestjyske natur hjælper også på humøret, hvis evnerne ikke helt er, hvad I kunne tænke jer, at de var.
Har I mod på at dykke en tur under Limfjordens overflade, så kan I gøre det ved Glyngøre. I Glyngøre finder I nemlig en stor dykkerpark med skibsvrag, vraget af en kampvogn, forhindringsbaner, stenrev og en grotte.
Aktiviteter og oplevelser på landjorden ved Limfjorden
Det er ikke kun på vandet, at der er gode aktiviteter at give sig til og oplevelser, der venter på jer, hvis I tager på ferie ved Limfjorden. Smuk, vestjysk natur breder sig langs hele Limfjorden og særligt ved Ejsingholm og Hostrup Strand. Her er der kuperet og smukke landskaber, som indbyder til både ture på cykel, med løb eller en god, gammeldags gåtur med familien i hånden. I kan nyde udsigten over vandet, betragte de tålmodige lystfiskere vente på dagens fangst eller se på, mens surfere giver den gas ude på fjorden.
Er I i nærheden af Fur eller har taget en dagstur til den lille ø, kan I prøve at gå på fossiljagt. Det kan I gøre i selskab med Fur Museums geologer, som viser jer de 55 millioner år gamle moler, et af jordens sjældneste jordlag. Det er en fin familieaktivitet for både store og små, og når I kommer tilbage fra jagten, så demonstrere geologerne et vulkanudbrud. Hvis det kunne friste efter jagten eller måske imens den anden del af familien tager del i museets aktiviteter, så kan I snuppe jer en lækker øl på øens lokale bryghus.
Oplevelser i byerne ved Limfjorden
I nærheden af de områder, vi udlejer sommerhuse i, ligger flere hyggelige byer. Har I lyst til at tilbringe en dag eller dele af en dag med at ose og opleve det byliv, som kendetegner livet ved Limfjorden, så kan I med fordel besøge de større byer, der ligger i omegnen.
Nykøbing Mors er en af disse. Nykøbing er en hyggelig havneby, hvor kunst og kultur er et gennemgående tema i byen. Nykøbing er en tidligere industriby og byens gamle støberi ligger i dag lokaler til byens bibliotek. Rundt omkring i byens gader, på torve og større pladser kan I opleve mange skulpturer, som den lokale kunstner Erik Heide har skabt. Byen har et fint gågadesystem med mulighed for shopping og følger I det ned til havnen, vil I særligt om sommeren opleve et fint liv og livemusik hver onsdag.
Tager I turen til Skive kan I nyde byen i sig selv med de fine museer og caféer, men bevæger I jer lidt uden for Skive udfolder et skønt naturliv sig. Besøg Ørsted Kloster, hvor flere forfattere har været på ophold, eller besøg et af de mange fugletårne, der er bygget ved de omkringliggende søer.
Andre byer, der er et besøg værd, er blandt andet Struer og Thisted, hvor sidstnævnte ikke ligger meget mere end en spytklat fra Nationalpark Thy.

Oplevelser i Nordjyllands storby Aalborg
Hvis ikke de mindre byer, der ligger rundt omkring ved Limfjorden stiller jeres trang til byliv, så er den storby, der ligger nærmest Limfjorden, Aalborg.
For nogle går Aalborg under tilnavnet Nordens Paris og selvom sammenligning måske er lidt overdrevet, så er Aalborg en rigtig skøn by, som uden tvivl er et besøg værd.
Aalborg er i løbet af de sidste årtier undergået en stor forvandling fra at være en by fyldt med industri til i dag at være en by, der vrimler med unge studerende, et blomstrende kulturliv, fantastisk gastronomi og god mulighed for at søge tilflugt i en af de mange grønne oaser, der findes rundt omkring i byen.
Forskellige muligheder
Aalborg har rigtigt meget at byde på. Byens centrum er bygget op omkring to gågadesystemer, hvor I har gode muligheder for at shoppe, drikke kaffe eller spise på hyggelige caféer. Midt i den ene gågade ligger Salling og fra stormagasinets tagterrasse har I en smuk udsigt over Aalborg, Nørresundby og Limfjorden.
Er I friske på en lille gåtur, kan I også tage turen op af Signalbakken, der ligger mod øst og som har en smuk udsigt over Aalborgs bymidte, den østlige bydel Vejgaard og Limfjordens snørklede vej gennem landskabet.
Kulturelle oplevelser
Der er desuden et fint kunstmuseum, Kunsten Museum of Modern Art, som er et besøg værd og derudover mange gallerier i byen. Har I mindre børn med jer på turen, bør I overveje at tage en tur i Kildeparken.
Kildeparken er både udgangspunktet for mange aalborgenseres hygge på sommerdage, parken der omgiver Aalborg Kultur og Kongrescenter, og parken, hvor I finder De Syngende Træer. De Syngende Træer er en helt unik del af Kildeparken og består af en gruppe af træer, som er plantet kunstnere, der har været i Aalborg for at optræde.
Hvert af træerne har en højtaler med kunstnerens musik, som I kan lytte til, mens I går rundt blandt træerne. Det er særligt en sjov musikoplevelse for børnene i familien!
Oplevelser for hele familien med nærliggende attraktioner
Som sagt er det ikke prangende og overdådige attraktioner, der kendetegner Limfjorden. Omvendt er det oplevelser, som I kan nyde i ro og mag og fordybe jer i, som er Limfjordens speciale.
Vi har samlet alle de skønne attraktioner og seværdigheder ved Limfjorden for jer, så I kan snuse jer frem til præcis de oplevelser, der ville være bedst egnet for jeres familie.
Nedenfor vil vi alligevel fremhæve et par enkelte oplevelser, som vi er overbeviste om, vil bringe gode minder til jeres ferie.
Spøttrup Borg
Er I på ferie ved Limfjorden i sommermånederne kan I være heldige at opleve Middelalderfestivalen på Spøttrup Borg. Spøttrup Borg er en gammel borg, som skaber rammerne for levendegørelse, marked og ridderturneringer. Også i julemånederne er der marked på borgen. Et besøg her er sjovt for hele familien, fordi I kan snakke med skuespillerne, der findes i alle aldre, smage på mjød, købe smykker og nyde jeres medbragte madpakker.
Frilandsmuseet Hjerl Hede
En lignende attraktion, som også er en helt særlige oplevelse, ja faktisk en tidsrejse, er et besøg på Jyllands ældste bondegård. Frilandsmuseet Hjerl Hede er et vidunderligt museum, der i sommermånederne er levendegjort og giver jer mulighed for at lære om gamle håndværk og landbrug. Her kan I fordybe jer livet på et lille dansk landbrug, prøve kræfter af med jeres egne evner indenfor landbrug og smage på madvarer, der var en stor del af livet dengang.
Jesperhus Blomsterpark
Også Jesperhus Blomsterpark er en klar favorit blandt gæsterne på ferie ved Limfjorden. Her venter mange smukke oplevelser jer i parkens haver, mens de små kan give den gas og brænde en masse krudt af i parkens legeland og jungle zoo.

Attraktioner ved Limfjorden
Udforsk de mange muligheder, når I er på sommerhusferie ved Limfjorden
Sommerhusudlejning ved Limfjorden
Det kan være svært at vælge det helt rigtige sommerhus samt perfekte feriemål, især hvis du aldrig har besøgt Limfjorden før. Det er helt forståeligt at være usikker på beslutningen.
Hos VillaVilla er vi specialister i udlejning af store sommerhuse, og med næsten 20 års erfaring er vi klar til at rådgive dig og hjælpe med at finde det helt rigtige sommerhus til jeres næste ferie.
Vores udvalg af sommerhuse Limfjorden består udelukkende af rummelige, moderne huse med plads til hele familien – med gode faciliteter som pool, spa og sauna. Uanset hvilket sommerhus ved Limfjorden I vælger, får I høj komfort, god beliggenhed og masser af muligheder for både afslapning og oplevelser.
Hvis du har brug for sparring til din sommerhusleje, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er her for at besvare dine spørgsmål og sikre, at du og din familie får en uforglemmelig ferie ved Limfjorden.
Din VillaVilla-vært under opholdet
Hvis du får spørgsmål under dit ophold, kan du altid kontakte din VillaVilla-vært.
Værten er den person, der byder dig velkommen ved ankomst, udleverer nøglen og viser dig rundt i sommerhuset. Da værten også er lokal, kan vedkommende hjælpe med praktiske spørgsmål om området – fx hvor I finder gode udflugtsmål, børnevenlige strande eller naturstier tæt på jeres sommerhus ved Limfjorden.