• Ledige jobs hos VillaVilla

Er du vores nye kollega?

Servicechef til feriehusudlejningsbureau i vækst

Brænder du for kvalitet og et højt serviceniveau og vil være en del af et team, der sætter barren højt og skaber resultater og ”service i verdensklasse”?

Så er det dig, vi har brug for i VillaVilla-teamet!

Jobbet

  • Er en spændende fuldtidsstilling i VillaVillas serviceteam, hvor vi hver dag gør os umage for at levere ”service i verdensklasse” med fokus på høj kundetilfredshed – både for vores gæster og husejere.
  • Giver mulighed for at videreudvikle på VillaVillas – i forvejen for branchen – unikke servicekoncept, som vi hele tiden stræber efter at forbedre.
  • Er en selvstændig og nyoprettet stilling med gode muligheder for at præge og udvikle jobbet gennem indflydelse på opgaverne.
  • Du får en alsidig hverdag, hvor du vil komme rundt i hele Danmark og tale med og vejlede vores VillaVilla-værter i rengøring og vedligehold af de luksussommerhuse, vi udlejer.
  • Er i tæt samarbejde med engagerede kolleger, serviceteams og VillaVilla-husejere.

Hvem er du

  • Du har erfaring med rengøringskvalitet eller vil lære det
  • Du er fleksibel mht. arbejdstider – og kan arbejde på udvalgte lørdage
  • Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og have et stort ”drive”
  • Du skal have gennemslagskraft og være god til at tale med alle slags mennesker
  • Du skal være struktureret og have administrativ indsigt
  • Du skal kunne have mange ”bolde i luften” og være god til at tage en hurtig beslutning
  • Du skal have kørekort og egen bil

Vi tilbyder

En selvstændig og udfordrende fuldtidsstilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed i markant vækst.

VillaVilla er en virksomhed med et højt ambitionsniveau, et fladt hierarki og en høj grad af frihed, hvor det forventes, at den enkelte tager ansvar. Vi vægter det sociale højt og afholder jævnligt sociale arrangementer.

Stillingen er på 37 timer med arbejdssted i Viborg. Du refererer til vores direktør, Heidi Wirenfeldt. Der tilbydes frokostordning, sundhedsforsikring og løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Susanne Østergaard på tlf. 8725 7165 eller via mail til [email protected].

Tiltrædelse d. 1.6.2025 eller efter aftale. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.  

Ansøgning og CV sendes til [email protected].

Leg, sjov, hygge og en underholdende ferie for hele familien – det er VillaVilla, twice as nice.

VillaVilla har siden firmaets start i 2003 specialiseret sig i at udleje sommerhuse med god plads til op til 30 personer.

I 2022 skiftede virksomheden navn fra Luksushuse.dk til VillaVilla. Konceptet bag indretningen af sommerhusene er, at underholdningssortimentet er så velassorteret, at regn eller gråvejr ikke ødelægger ferien. Langt de fleste sommerhuse er derfor indrettet med masser af spændende aktivitetsmuligheder, så som billard, bordtennis, airhockey, fodboldspil, dart, PlayStation mm.

I sommerhusene er det badevejr året rundt, da alle sommerhuse er indrettet med spabad og sauna. De fleste af sommerhusene har ”eget badeland” med stor swimmingpool med vandrutsjebane og modstrømsanlæg. Sommerhusene er placeret i de smukkeste sommerhusområder nær strand og vand i Danmark, Tyskland og Sverige.