Familieferie på Fyn i fortællingens tegn
Fyn og H.C. Andersen hænger uløseligt sammen, og hans eventyr fortsætter med at begejstre både unge og gamle. På børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense formidles hans univers gennem leg, teater og billedkunst, hvor børn kan udforske kreativitet og historiefortælling.
Fyrtøjet tilbyder blandt andet Eventyrskolen, hvor børn lærer teaterteknikker og afslutter med en optræden, samt Billedskolen, hvor børn fra 0. til 8. klasse eksperimenterer med farver, komposition og kunstformer som tegning og skulptur. Her må max fem børn ledsages af én voksen, som skal købe billet.
I Odense kan I også opleve gratis dukketeater på Møntergården med eventyr som Kejserens Nye Klæder og Klods Hans. Om sommeren tilbydes desuden byvandringer i H.C. Andersens fodspor, hvor børn deltager gratis, mens voksne betaler entré.
Loppemarkeder og fødevaremarkeder på Fyn
Fyn byder på mange spændende markeder, perfekte til en skattejagt blandt antikviteter og loppefund. Bogense Kræmmermarked i Guldbjerg tilbyder både indendørs og udendørs stande med alt fra tøj til fiskegrej, og en café til pauser.
I Odense kan I besøge Danmarks største udendørs loppemarked på havnen, åbent hver søndag fra marts til oktober. Foretrækker I temaer, er Danehof middelaldermarked i Nyborg et unikt valg. Den første weekend i juli forvandles byen til middelalderen med livlige boder og kulturelle oplevelser.
Torvedage afholdes i flere byer med friske råvarer og lokale produkter. I Nyborg er der torvedag tirsdage, i Odense hele året onsdage og lørdage, og i mindre byer som Middelfart, Ringe, Svendborg og Faaborg kan I finde ugentlige markeder med lækre råvarer i hyggelige omgivelser.
Julemarkeder på Fyn
Også til jul er der et væld af markeder rundt omkring på Fyn. De hyggelige julemarkeder begynder at vise sig allerede i start november i øens mange købstæder, herregårde og slotte. Her serveres der gløgg og æbleskiver, som I kan nyde, mens I kigger på de mange fine lys, kigger på julepynt i de mange stande, lytter til dejlig musik og måske siger hej til julemanden, der skiftevis er på besøg blandt de mange markeder. Læs mere om dem her.
De forskellige byer, som I kan besøge
Der er mange hyggelige byer og destinationer, som I med fordel kan udforske under jeres sommerhusophold. Herunder har vi samlet en oversigt, så I kan få et overblik over jeres muligheder.
Sommerhusudlejning i Bagenkop
Den hyggelige lille landsby Bagenkop er den sydligste by på Langeland og ligger på kysten ud mod de Sydfynske Øhav. Det er den største fiskerihavn i Syddanmark og byen har både et aktivt fiskemiljø.
Læs mere om Bagenkop
Sommerhusudlejning i Faaborg
Faaborg er én af Danmarks ældste købstæder og er præget af små gader belagt med brosten, gamle købsmandsgårde, spændende butikker og lokale caféer, som det kan anbefales at besøge.
Læs mere om Faaborg
Sommerhusudlejning ved Hasmark Strand
Hasmark Strand er en strand og by på Nordfyn kun omkring 30 minutters kørsel i bil fra Odense. Stranden og området emmer af hygge og dejlige stunder med familien. Hasmark er et skønt område med en masse smuk natur.
Læs mere om Hasmark Strand
Sommerhusudlejning i Lohals
Lohals er en lille havneby på Langelands nordlige spids. Hvis I endnu ikke har været på ferie i det sydfynske, så er Lohals et rigtigt godt bud. Den lille by har en helt særlig charme og et hyggeligt miljø nede ved havnen.
Læs mere om Lohals
Sommerhusudlejning ved Skåstrup Strand
Badestrandene hører til Danmarks bedste badestrande, og med 80 km kyststrækning er der lagt op til mange timers aktiviteter på stranden og ved havet. Området er desuden kendt for at være et paradis for lystfiskere.
Læs mere om Skåstrup Strand
Sommerhusudlejning ved Tårup Strand
På den østfynske kyst ligger Tårup Strand 10 km. syd for Nyborg og med udsigt over Storebælt og broen, der forbinder Fyn og Sjælland. Sommerhusområdet ligger i grønne naturomgivelser og der er ikke langt til stranden, der har Blåt Flag.
Læs mere om Tårup Strand
Populære seværdigheder og attraktioner på Fyn
Fyn er perfekt for kulturinteresserede og ideel til at leje et sommerhus for at udforske øens mange seværdigheder. Der findes bestemt mange seværdigheder på Fyn og Langeland, det er blot om at tage dem fra en ende af.
Blandt de 123 slotte og herregårde er Egeskov Slot og Valdemars Slot de mest kendte. Egeskov Slot, en 460 år gammel vandborg, er Europas bedst bevarede af sin slags, bygget på egetømmer midt i en sø. Valdemars Slot, opført i 1644, byder på en smuk landskabspark med træer, plæner og udsigt over søen, og slottets historie kan udforskes gennem en informativ folder.
Andre oplevelser inkluderer bridgewalking over Lillebæltsbroen, 60 meter over havet, og Den Fynske Landsby, et frilandsmuseum med rekonstruktioner fra 1800-tallet, hvor historien vækkes til live.
I Svendborg ligger Naturama, et zoologisk museum med interaktive udstillinger, der introducerer Danmarks dyreliv gennem tiderne. Museet engagerer alle sanser med konkurrencer, rundvisninger og et unikt lydunivers.
En dagstur til Odense
Er I på sommerhusferie på Fyn, er en dagstur til Odense oplagt. Byen emmer af liv, hyggelige gader og gode shoppingmuligheder – og ligger centralt på øen, så den er let at komme til fra alle egne af Fyn. Her venter spændende seværdigheder og attraktioner for både børn og voksne.
Odense er H.C. Andersens fødeby, og I kan besøge hans barndomshjem, der nu fungerer som museum. Her får I et unikt indblik i forfatterens liv, berømmelse, rejseglæde og personlige kampe – og selvfølgelig eventyrene, vi alle kender.
Er I mange afsted og glade for dyr, så besøg Odense Zoo med mere end 130 dyrearter. Her er der plads til både leg, læring og afslapning i skyggen med en is.
I kan også tage et smut forbi Danmarks Jernbanemuseum tæt på hovedbanegården, hvor store lokomotiver og fortællinger om togdrift, kongetransporter og passagerdrømme venter.