JyllandsAkvariet
Dyk ned i Nordsøen på JyllandsAkvariet. Her kan de modige holde en krabbe og klappe en haj på snuden. Du kan sågar få lov til at stryge en rokke på ryggen. Eller hvad med en østers-, sæl- eller ravsafari?
En udflugt til JyllandsAkvariet
JyllandsAkvariet ligger i den nordlige del af Thyborøn. Du når akvariet via Harboorevej eller Vesterhavsgade. Tæt på akvariet finder du desuden Sea War Museum Jutland om søkrigene i Nordsøen.
Det skal du opleve i JyllandsAkvariet
JyllandsAkvariet beskæftiger sig frem for alt med havets fisk og skaldyr. Glæd dig f.eks. til den 15 meter lange model af en kaskelothval. På JyllandsAkvariets indendørs sandstrand kan du lede efter rav, og så er der endda ravgaranti!
Det kan du opleve i JyllandsAkvariet
Fodringstid
Dagens højdepunkt i JyllandsAkvariet er uden tvivl fodringstid. Du kan selv være med til at fodre fiskene i rørebassinerne. Fiskemesteren styrer slagets gang og tager meget gerne imod din hjælp til at fodre akvariets mange sultne beboere. Så er det spisetid for rokker, fladfisk og hajer. Hold godt øje med bassinerne – nu bliver det livligt. Du kan være med til at fodre hver mandag og fredag kl. 13 hele året rundt. I juli og august også hver onsdag kl. 13.00.
Kom helt tæt på havets beboere – rørebassinerne
Fisk er spændende at kigge på, men endnu sjovere at røre ved. Har du nogensinde prøvet at ae en haj? I JyllandsAkvariets rørebassiner kan du hilse på mange forskellige fisk. Har du mod på at holde en krabbe? Eller hvad med at stryge en af de elegante rokker over ryggen? De lave bassiner gør det nemt for børnene at nå ned til dyrene eller bare få et rigtig godt kig på dem. Denne oplevelse går helt sikkert ikke i glemmebogen lige foreløbig. Samtidig er bassinerne tilpas store og dybe, så dyrene hurtigt kan trække sig tilbage ved behov. Trods alt kan alle akvariets medarbejdere have brug for en pause – selv fladfiskene.
Nordens guld – rav
Har du fundet rav? Eller er det bare en gul sten? Kan du kende forskel? Det er der heldigvis råd for – JyllandsAkvariet. I JyllandsAkvariet lærer du selv at finde rav. Faktisk giver akvariet ravgaranti. Prøv lykken på den store indendørs sandstrand, og lær hvordan du kender forskel på rav og gule sten. Opgaven kan endda klares helt uden bideprøver.
Strandværkstedet
En besøg på JyllandsAkvariet behøver bestemt ikke at være en passiv oplevelse. Faktisk er det lige omvendt: På strandværkstedet kan du nemlig udfolde dine kreative evner med strandskaller og andre strandfund. Sammensæt sneglehuse, muslingeskaller, sten osv. helt efter dit eget hoved. Resultatet kan meget vel gå hen og blive feriens flotteste souvenir. Bevæbnet med en tube lim kan strandskallerne selvfølgelig også blive til sjove fabeldyr.
Det er også muligt at købe drager, sørøversværd og smykkeskrin, som du dekorer med flotte strandskaller, sneglehuse osv.
Kort fortalt: JyllandsAkvariet er en stor oplevelse
I JyllandsAkvariet er du nemlig ikke bare en passiv tilskuer, men kan aktivt deltage i dagens program. Du kan røre ved dyrene (så længe de er med på legen, de har nemlig rigeligt med muligheder for at trække sig tilbage) og du kan lave dine egne kunstværker i strandværkstedet. Denne oplevelsesorienterede tilgang gør JyllandsAkvariet til en stor oplevelse for hele familien.
Ofte stillede spørgsmål om JyllandsAkvariet
Hvornår åbner JyllandsAkvariet?
02.01 – 31.05: Alle ugens dage 10.00 – 16.00
01.06 – 30.06: Alle ugens dage 10.00 – 17.00
01.07 – 31.08: Alle ugens dage 10.00 – 18.00
01.09 – 30.12: Alle ugens dage 10.00 – 16.00
Hvor ligger JyllandsAkvariet?
Vesterhavsgade 16
DK-7680 Thyborøn
Hvad koster JyllandsAkvariet?
Voksne koster 199 kr.
Børn 2-12 år koster 99 kr.
Voksne over 65 år koster 99 kr.
Børn fra 0-2 år er gratis