Opdateret d. 6. december 2024 af Jacob Toft Falden
Udlejning af sommerhuse i Ålbæk
Hos VillaVilla har vi mange års erfaring indenfor udlejning af store sommerhuse til mange gæster i hele Danmark samt i Tyskland og Sverige.
Det gælder selvfølgelig også for Ålbæk, et område som vi er i stand til at give dig rådgivning i uanset om det er valget af sommerhus, muligheder for aktiviteter eller andet, du er i tvivl om.
Sommerhuset er i hyggelige omgivelser og er hver især et indbydende hus til dig og din familie.
Lysets Land, som spidsen af Jylland med rette kaldes, er med den danske natur fra sin smukke side og de lange og familievenlig strand et skattet rejsemål året rundt.
Ålbæk er et gammelt fiskerleje, og har i dag en charmerende havn, der både indeholder et af Danmarks største træskibsværfter, fiskeri og lystbåde. Havnen emmer af nostalgi og charme, og indbyder absolut til et besøg.
Lad os nedenfor redegøre for, hvorfor I burde leje sommerhus ved Ålbæk til jeres næste ferie.
Sommerhusene i Ålbæk
Ferieboligerne i Ålbæk er parate til at modtage mange gæster. Husene kan rumme mellem 18 og 26 personer, så der er god plads til alle familiens medlemmer og samtidig har de en skøn beliggenhed, hvor du og din familie kan skabe unikke oplevelser sammen i rolige omgivelser.
En af de ting, der fungerer særligt godt i de sommerhuse, vi udlejer i Ålbæk, er, at soveværelserne er delt op i enten to eller tre soveafdelinger. Opdelingen afhænger naturligvis af, hvor stort huset er.
De to største huse har desuden en eller to hemse, som særligt børnene plejer at være helt vilde med. De forskellige soveafdelinger giver en naturlig opdeling af sommerhuset og gør, at huset kan rumme mange feriegæster.
Opdelingen kan enten bruges til, at hver familie har sin egen afdeling at trække sig tilbage i eller måske det vil fungere bedre for jer at lave en opdeling ud fra alder.
På den måde er det nemmere at tage hensyn til hinanden og sørge for, at der er ro, om så det er midt på dagen til en middagslur, om aftenen til tidlig sengetid eller om morgenen, hvis der er teenagere, der gerne vil sove længere end andre.
Særlige faciliteter i sommerhusene i Ålbæk
Velvære-oplevelse i sommerhusene i Ålbæk
Alle de sommerhuse vi udlejer i Ålbæk er sommerhuse med pool, sauna og spabad.
Børnene kan boltre sig i den store swimmingpool, mens de voksne tager en afslappende pause enten i saunaen eller i spabadet, måske dette lyder som noget for jer, til jeres næste ferie?
I alle sommerhusene er spabadet placeret i et hjørne af poolområdet mellem vandrutsjebanen og poolen, så det er nemt at holde øje med de badende og give en hjælpende hånd med i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt.
Et enkelt af husene, sommerhus nr. 500, har desuden en udespa, som I kan nyde godt af både i sommer- og i vinterhalvåret.
Opdelingen af rummene sommerhusene
Noget af det, der gør, at de sommerhuse, vi tilbyder i vores sommerhusudlejning i Ålbæk, skiller sig ud fra de øvrige alternativer på markedet, er sommerhusenes faciliteter.
Som sagt har sommerhusene en naturlig opdeling i forhold til soverum og de har også poolområder med både swimmingpool, spabad og sauna.
Men det er ikke alt; sommerhusene i Ålbæk har nemlig også aktivitetsrum.
Et aktivitetsrum er et større rum, som I kan bruge timevis i med i de mange muligheder, som rummet stiller til rådighed på jeres næste ferie. I alle sommerhusene, der udlejes i Ålbæk, finder I bordtennis, dart, billard og bordfodbold.
Hele familien kan på skift være med til at spille og hvis I har lyst, kan I starte en turnering, der viser hvem, der er den ultimative spillehaj. Rummene har en hyggelig indretning, som byder til, at man også blot kan kigge på, hvis man ikke er til at være med.
Alle sommerhusene har desuden en spillekonsol, som I frit kan benytte. Hvilken type spillekonsol, der er tale om, kan I læse under hvert af sommerhusene, så I er sikre på, at I ikke tager de forkerte spil med jer, når I pakker.
Tag de firbenede venner med
Desuden er det tilladt at medbringe op til 3 husdyr i alle de sommerhuse, vi udlejer i Ålbæk. Det betyder, at alle familiens medlemmer – også de firbenede kan komme med på afslappet familieferie.
Hvis I har brug for at kunne tage yderligere husdyr med, kan I altid kontakte os og så tager vi jeres forespørgsel med videre til husets ejer.
Hvis I medbringer husdyr, skal I dog være opmærksomme på, at det er jeres ansvar, at dyret ikke gør skade på sommerhuset.
Derudover er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvorvidt det er tilladt at tage dyret med ud i omgivelserne.
På langt de fleste strande er det tilladt at have eksempelvis en hund med og flere steder må de løbe frit i vinterhalvåret (fra oktober til marts), mens der andre steder er totalt forbud mod husdyr.
Se hele vores udvalg af sommerhuse i Nordjylland.
Hvordan er et sommerhus i Ålbæk egentlig?
Vi har fuld forståelse for, at det kan være en svær beslutning at vælge hvilket sommerhus, der passer bedst til de behov, du og din familie har for jeres ferie.
Derfor har vi forsøgt at gøre valget lettere for dig. To af sommerhusene, vi udlejer i Ålbæk, har vi nemlig mulighed for – næsten – at byde dig velkommen indenfor i, så I her kan se, hvilke muligheder I har, for at få en dejlig ferie.
Både sommerhus nr. 500 og sommerhus nr. 440 har vi lavet videopræsentationer af, så I kan få en ordentlig fornemmelse af, hvad det vil sige at være i sommerhus i et af de poolhuse, I kan leje gennem VillaVilla.
I finder videopræsentationer ved at følge linkene til sommerhusene og så følge linket øverst i husbeskrivelsen.
Hvis I udelukkende er interesseret i at se videoerne og ikke læse om husene, kan I også finde videopræsentationen af hus nr. 500 her og hus nr. 440 her.
Attraktioner i Nordjylland
Leder du efter ferieminder fra Nordjylland, der varer ved? Udforsk nogle af Nordjyllands største seværdigheder, hvor den rå natur spiller en central rolle.
Vendsyssel Historiske Museum
Se mere
Skagens Museum
Se mere
Råbjerg Mile
Se mere
Rubjerg Knude Fyr
Se mere
Nordsøen Oceanarium
Se mere
Lille Vildmosecenter
Se mere
Kystmuseet Bangsbo
Se mere
Kunsten
Se mere
Sommerferie i Ålbæk
Ålbæk som feriedestination
Ålbæk ligger mellem Frederikshavn og Skagen i det nordlige Jylland og går under navnet ‘lysets landsby’. Det gør byen, fordi Ålbæk har rekorden for antal solskinstimer i Danmark.
På grund af byens placering mod nord og med retning mod Norge, bidrager fønvinden fra de norske fjelde til, at Skagens Odde har så mange solskinstimer.
Det vil sige, den vind, der bevæger sig ned af læsiden på de norske bjerge, skubber skyerne over den nordligste del af Jylland væk.
Mængden af sol er med til at give det særlige lys, som særligt Skagen er kendt for. Solen reflekteres i sandet på stranden og derudover sker der noget helt særligt i og med, at der så kort afstand mellem Vesterhavet og Kattegat. Dette giver ofte en skøn udsigt i omgivelserne omkring
Har I lyst til at opleve solrige dage og lyse nætter, så er Ålbæk et godt bud på et sted at holde ferie.
Vandet ved Ålbæk
Ålbæk er desuden kendt for at være en lille fiskerby med lystbådehavn. Oprindeligt var Ålbæk et fiskerleje og det mærkes stadig i dag.
Den hyggelig havn, Ålbæk Havn, bibeholder den autentiske stemning. Her er det muligt at købe fisk med hjem til aftensmaden.
Den aktive lystbådehavn er med til at bidrage til den charmerende stemning, som spreder sig til resten af byen.
Har I små børn eller usikre badere med på ferie, er Ålbæk et godt sted at tage hen. Ålbæk ligger mod øst ud til kysten af Skagens Odde og denne del af kyststrækningen danner Ålbæk Bugt.
Badeforholdene er gode, fordi vandet ligger i læ og dermed er roligere end meget af det badevand, der findes andre steder i Danmark.
Derudover er vandet lavt, så de små nemt kan bygge tillid op til deres evner i eget tempo. Vandet er klart, stranden består af fint sand med få sten og havbunden er ren.
Der må ikke køre biler på stranden og der er sjældent stærk strøm, hvilket alt sammen er med til at gøre Ålbæk Strand så børnevenlig, som den er.
Aktiviteter og seværdigheder tæt ved Ålbæk
Ålbæk er et godt sted at tage på sommerhusferie i Nordjylland, særligt fordi det ligger centralt i forhold til de mange aktiviteter og seværdigheder, der er at finde i det nordjyske.
Skagensbanen går direkte gennem bymidten i Ålbæk. Det giver jer mulighed for at komme til både Skagen og Frederikshavn på under 20 minutter. Både Skagen og Frederikshavn er begge to nordjyske byer som uden tvivl, er et besøg værd.
I Skagen rejser I næsten tilbage til Skagensmalernes tid, når I omgiver jer af gule huse med røde tage, bølgende klitter og to have, der mødes. Ydermere byder Skagen på, i daglig tale, på Danmarks nordligste punkt.
I Frederikshavn har I mulighed for at rejse til Caribien, her er nemlig både palmestrand om sommeren og stort, indendørs badeland inspireret af det caribiske hav.
Besøg Aalborg
Hvis I har lyst til på et tidspunkt at tage et smut ind til en større by, tager det kun en time i bil at komme til Aalborg, der af nogen er kendt som Nordens Paris. På samme måde som Ålbæk emmer af dens tidligere status som fiskerleje, gør Aalborg det også.
Aalborg har i mange år været en by fyldt med industri, men er nu blevet et sted, hvor pulsen fra livet i en storby blander sig med de store industribygninger, der både kan ses langs havnefronten og blandt byens større bygninger, der nu er inddraget til andre formål.
Dagstur til Aalborg
En dagstur til Aalborg bringer jer til en hyggelig by med flere gågader, lækre spisesteder med både dansk og international mad og spændende museer.
Tag turen op i Aalborgtårnet eller gå op af Signalbakken i den østlige del af byens centrum for en fantastisk udsigt over byen og Limfjorden.
Besøg Kunsten hvor moderne kunst udstilles eller gå en tur i Kildeparken ved siden af Aalborg Kultur og Kongrescenter, hvor I finder De Syngende Træer. Byen har også sin egen zoo i centrum af byen.
Naturoplevelser tæt på Ålbæk
Ålbæk Klitplantage ligger kun få minutter fra sommerhusområdet i Ålbæk. Klitplantagen blev anlagt fra 1891 som værn mod sandflugten.
I dag er klitplantagen et rigtig fint rekreativt område, hvor lokale og turister går ture. En af de sjældne oplevelser I kan få i klitplantagen, er at høre natravnens sang.
Natravnen er i tilbagegang pga. manglende hedeområder, men her i Ålbæk er muligheden for at høre den sjældne sang til stede.
Der er fire afmærkede ruter i Klitplantagen; rød tur er 2,9 km, blå tur er 3,8 km, gul tur er 3,7 km og grøn tur er 4,6 km.
Råbjerg Mile er også kun en kort køretur fra luksussommerhusene i Ålbæk. Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit.
Ingen steder i Danmark finder du et landskab som minder om landskabet ved Råbjerg Mile. Hver år vandrer sandmilen 15 m nord-øst. Milen er en ca. 1000 m lang og 1000 m bred sandbunke.
Nå toppen og nyd en fabelagtig udsigt. Det er en af de mange unikke naturoplevelser, som man kan få i Nordjylland.
Cykelture nær Ålbæk ved Skagen
Ålbæk er et oplagt sted at lufte cyklerne på ferien. Fra Ålbæk kan I fx cykle en dagstur på 38 km nordpå til Hulsig tilbage til Tuen og herfra retur til Ålbæk.
Turen hedder “Rovfuglenes Rige”, da området med de mange klitheder er et yndet opholdssted for rovfugle. På cykelturen kommer I også forbi ørnereservatet Eagleworld og Råbjerg Mile.
En cykeltur på 20 km til Skagen er også en god rute. Særlig på den sidste del i det øde klitlandskab får I her virkelig en fornemmelse af områdets helt unikke natur og landskab.
Når først I er ankommet til Skagen, kan I nyde en cykeltur i Skagen Klitplantage. I plantagen er der desuden både cykelruter, rideruter og mountainbikeruter.
Oplevelser ved Ålbæk ved Skagen
Ålbæk ligger kun 20 km syd for Skagen. det betyder at roen og idyllen i Ålbæk hurtig kan suppleres med mere liv og flere handlemuligheder i Skagen.
Området omkring Ålbæk er utrolig dejlig og byder på masser af skøn natur og spændende udflugtsmål som Råbjerg Mile, Grenen og naturligvis Skagens mange museer, butikker og gallerier.
Ørnereservatet nær Bindslev er også en uforglemmelig oplevelse for både voksne og børn.
Den hyggelige havn i Ålbæk med værft og fiskeri indbyder med sin charmerende og oprindelige atmosfære absolut til et besøg.
Farm Fun
Har I små børn med på ferien i Ålbæk, er en tur i Farm Fun helt oplagt. Farm Fun er både legeplads, klappedyr og det store populære halmhus, hvor børnene kan boltre sig med den lange svævebane.
Farm Fun er en super god oplevelse for de mindste børn, og her kan fint bruges flere timer med hop på hoppepuden, leg med dyrene og med de andre børn, som er på besøg i parken.
Når I er på ferie i et luksussommerhus i Ålbæk, er I kun få minutters kørsel fra Farm Fun.
Attraktioner nær Ålbæk ved Skagen
Ørnereservatet nær Bindslev er en uforglemmelig oplevelse for både voksne og børn. Oplev de majestætiske ørne og få et indblik i deres fascinerende verden.
For aktive turister er området ligeledes fyldt med muligheder som kano- cykel eller rideture, og golfspillere har 9 golfbaner at vælge imellem.
Få kilometer fra Ålbæk ligger Hvide Klit Golfklub med Danmarks nordligste golfbane.
Der er mange spændende oplevelser for alle aldre.
Udforsk i kano
Vil I have en dag sammen i kano, er I i Ålbæk ikke langt fra Uggerby Kanofart som tilbyder kanosejlads på Uggerby Å.
Her tilbydes flere forskellige ruter af forskellig længde, men hvis I blot er ude efter en kort tur i kano, kan I fx sejle ca. 1,5 time fra Uggerby til stranden.
Sommerhusudlejning i Ålbæk – Find dit perfekte sommerhus
Siden 2003 har VillaVilla specialiseret sig i udlejning af rummelige sommerhuse med pool i attraktive ferieområder i Danmark, Sverige og Tyskland. Vores mange års erfaring betyder, at vi kan besvare stort set alle spørgsmål og hjælpe dig med at finde det ideelle sommerhus – også hvis du drømmer om en ferie i Ålbæk.
Vi sætter en ære i at give dig personlig vejledning, så du kan vælge det sommerhus og det område, der passer bedst til din familie og dine behov. Så tøv ikke med at kontakte os – vi er klar til at hjælpe dig med at booke dit næste ophold i Ålbæk!
Din VillaVilla-vært i Ålbæk
Når du lejer et sommerhus gennem os, bliver du mødt af en VillaVilla-vært ved ankomst. Værten sørger for at tage godt imod jer, viser jer rundt i sommerhuset og overleverer nøglerne.
Værten er derudover til rådighed for at demonstrere sommerhusets mange faciliteter, så I kan få mest muligt ud af jeres ophold allerede fra første dag. Har I spørgsmål undervejs, er værten altid klar til at hjælpe.
Da VillaVilla-værten kender Ålbæk og omegn godt, kan I også få tips til lokale oplevelser, aktiviteter og steder, I ikke må gå glip af under jeres ferie.