Sommerhus på Fanø

Drømmer I om en uforglemmelig ferie i et sommerhus på Fanø? Mange af vores sommerhuse på Fanø er udstyret med egen pool, spa og sauna, hvilket gør dem perfekte til en aktiv ferie med venner eller familien, uanset vind og vejr. Oplev øens unikke atmosfære, de brede sandstrande og den smukke natur i Vadehavet.

Fanø, Sydjylland
16 personer
6 værelser
·
16 senge
3 badeværelser
Fanø, Sydjylland
18 personer
7 værelser
·
18 senge
3 badeværelser
Alternative resultater
0% Søger efter alternativer...
Hjem / Område / Sydjylland / Fanø
Af |

Lej et sommerhus på Fanø

Fanø er noget helt særligt. Perlen i Vadehavet er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og byder på en ro og en natur, man ikke finder andre steder i Danmark. Når I vælger at leje et sommerhus på Fanø, træder I direkte ind i et ferieparadis, hvor den maritime historie er nærværende i alt fra de velbevarede skipperhuse i Nordby og Sønderho til de små, kringlede gader.

Øen er kendt for sin enorme, brede sandstrand, som inviterer til alt fra afslapning i solen til ravjagt og drageflyvning. Her er plads til fordybelse og samvær, og vores sommerhuse er indrettet med netop dette for øje. Med moderne faciliteter og masser af plads er et VillaVilla-sommerhus det perfekte udgangspunkt for jeres næste familieeventyr.

Luksus-sommerhus på Fanø med pool og plads til alle

Vi ved, at ferien bliver bedst, når der er plads til at være sammen uden at man behøver at sidde oven i hinanden. Derfor har vi specialiseret os i at tilbyde store luksus-sommerhuse på Fanø, der rummer alt, hvad hjertet begærer af luksus. Mange af vores huse er designet med plads til store grupper, ofte med sengepladser til 16-18 personer eller flere. Det gør dem ideelle til den store familieferie, vennegruppen eller fejring af en særlig begivenhed.

Med et sommerhus med pool på Fanø får I jeres helt egen private wellnessafdeling, hvor ungerne kan boltre sig i vandet, mens de voksne slapper af i spabadet eller saunaen. Derudover er vores huse ofte udstyret med aktivitetsrum, hvor I kan dyste i bordtennis, billard eller bordfodbold.

Hvorfor vælge VillaVilla til jeres ferie på Fanø?

Når I booker jeres ferie hos os, er I sikret en tryg og personlig oplevelse fra start til slut. VillaVilla er eksperter inden for sommerhusudlejning og lægger vægt på høj service og gennemsigtighed, hvilket afspejles i vores bedømmelse på TrustPilot.

  • Personlig VillaVilla-vært: Ved ankomst bliver I budt velkommen af en lokal vært, som viser jer til rette og svarer på jeres spørgsmål.
  • Ægte mennesker i kundeservice: Hos os kan I altid få fat i en rigtig person via telefon eller mail, hvis I har spørgsmål før, under eller efter jeres ophold.
  • Konkurrencedygtige priser: Vi tilbyder luksus til priser, hvor alle kan være med, uanset om I søger en weekendtur eller en længere sommerferie.

Seværdigheder og aktiviteter på Fanø

Tæt på alle Fanøs seværdigheder og attraktioner ligger den hyggelige grønne landsby Sønderho med sine fredede gamle stråtækte huse. Byen er tidligere blevet kåret som Danmarks smukkeste landsby, og er blandt andet kendt for sin kirke, kroen, Fanø Bryghus, Hannes Hus, Redningshuset og Møllen og er en af de mange hyggelige byer, som Danmark har at byde på.

Der findes flere butikker og spisesteder i byen. Der er desuden rig mulighed for at surfe, bowle, spille tennis, leje rideheste og spille minigolf på øen. Besøg blandt andet også Fanø Kunstmuseum, som er en af Fanøs lokale seværdigheder.

Fra Esbjerg tager det kun 12 min. at sejle med færgen til færgebyen Nordby på Fanø.

Gode naturoplevelser for hele familien

Fanø ligger som sagt midt i Vadehavet. Er I taget i sommerhus for at gå lange ture, nyde naturen og slappe af i det fri, kunne I næsten ikke have valgt et bedre sted, da Fanøs unikke beliggenhed danner rammerne for en god ferie for hele familien.

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er i sig selv nok grund til at besøge den lille ø, fordi tidevandsfænomenet er en fantastisk oplevelse. Derudover er den lille rolige ø et perfekt sted, hvis I gerne vil opleve det rige dyreliv og den friske havluft, der findes i nationalparken. Vadehavet er det største sammenhængende tidevandsområde i Europa og er et af de foretrukne ynglesteder for vandfugle.

Området omkring øen Fanø forvandles til et kæmpe spisekammer, så her kan trækfuglene både slappe af, finde føde og yngle. Et af de bedste steder på Fanø Strand at betragte fuglene fra er Sønderho. Det er vigtigt, at I tager en kikkert eller to med, da det ikke er tilladt at bevæge sig ud til fuglene for at give dem fred fra menneskelig indblanding. I kan altså holde øje med dem på afstand, en perfekt aktivitet for alle aldre.

Sælspotting på Fanø

Øen Fanø er ligeledes hjemsted for store flokke af sæler. På særligt den sydlige del af øen, kan I, når det er lavvande, opleve store flokke af gråsæler og spættede sæler. Sælerne er meget nysgerrige og kan finde på at komme tæt på jer. Sælen er blevet fredet for jagt og er derfor ved at vænne sig til, at mennesker ikke er lig med fare.

Hvis I har lyst, er der på Fanø mulighed for at tage på sælsafari med en guide. Det er en sjov oplevelse, at se sælerne på nært hold for hele familien!

Sæler

Gå på rav-jagt

På øen Fanø er der chancer for at finde rav. Den gyldne, hærdede harpiks skyller op på Fanøs sydvestkyst og de bedste chancer for at finde det på stranden er efter, der har været en periode med store bølger.

Har I lyst til at gå på jagt efter rav, er det bedst at gøre det, når det er koldt, det vil sige i vinterhalvåret. Rav flyder bedst, når vandet er koldt, og skyller derfor nemmere ind på stranden i vintermånederne. Hvis vindretningen har været god, så tag overtøjet på og giv ravjagten et forsøg.

Et godt tip er at følge store samlinger af måger. De samler sig der, hvor havet har skyllet muslinger, planter og muligvis rav op!

Ofte stillede spørgsmål om ferie på Fanø

Hvornår er det bedst at holde ferie på Fanø?

Fanø er en helårsdestination. Sommeren er fantastisk til badeliv på de brede strande, mens forår og efterår er ideelle til gåture i den friske Vadehavsnatur og ravjagt efter storme.

Er kæledyr tilladt i jeres sommerhuse på Fanø?

I mange af vores feriehuse er hunden meget velkommen. Du kan se de specifikke regler for det enkelte hus under faciliteterne på den enkelte boligside.

Hvad kan man lave på Fanø med børn?

Fanø er meget børnevenlig. Udover stranden er der mange naturlegepladser, sælsafarier og muligheden for at flyve med drager, hvilket er en fast tradition på øen.

Hvordan kommer man til Fanø?

I tager den korte og hyggelige færgetur fra Esbjerg til Fanø (Nordby). Overfarten tager blot 12 minutter, og I kan tage bilen med over.