Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark er med sine 600 hektar Nordeuropas andenstørste safaripark. Parken blev grundlagt helt tilbage i 1866, og den sydlige side er omkranset af en syv kilometer lang og to en halv meter høj stenmur med fire indgangsporte.

 

Hvor ligger safariparken?

Knuthenborg Safaripark ligger på Lolland mellem Maribo og Bandholm, og selve vejen hedder ganske passende Knuthenborg Alle. Fra Bandholm tager turen ca. 10 minutter i bil.

 

40 dyrearter på 600 hektar

Selve parkanlægget blev grundlagt i 1866, men åbnede først som safaripark i 1969. Greven Adam W. Knuth hentede parkens første dyr i Afrika. Han lagde ud med studser, zebraer og antiloper. I dag har 900 dyr deres hjem safariparken, og du har mulighed for at betragte dyrene, mens du kører gennem parken i din bil. Strækningen er 15 kilometer. Flere steder er det muligt at stå ud af bilen og betragte dyrene på nærmeste hold, dvs. uden forstyrrende hegn, mure og gitre. Parken er inddelt i klodens forskellige kontinenter.

En rejse til Sydamerika

Et af højdepunkterne i den sydamerikanske afdeling er uden tvivl springtamarinerne. Betragt de fascinerende dyr, der springer elegant fra træ til træ ved hjælp af deres stærke bagben. Disse egernaber har desuden indrettet sig ganske moderne: Mor og far deler slæbet med opdragelsen af ungerne. På bløde listepoter komme en lama hen imod dig. Lamaen er udstyret med en spaltet overlæbe og kan på den måde bruge læberne som fingre. Den gyldne løveabe befinder sig derimod for det meste 30 meter oppe i træerne. Husk derfor at vende blikket opad, så du kan nyde synet af løveabernes akrobatiske øvelser i trætoppene.

I tæt kontakt med dyrene i Knuthenborg Safaripark
©Foto af Niclas Jessen
Legeplads til de små
©Foto af Niclas Jessen

Afstikker til Australien

I den australske del af zoo kan du beundre Australiens største fugle: Emuerne. Emuerne er altid i bevægelse og på jagt efter frisk græs, orme og larver. Emuerne flokkes om steder, hvor det lige har regnet. Og så kan de for resten godt få fart på, når det ellers stikker dem – op til 50 km i timen klarer de lange tynde ben. Emuen har tre tæer og er dermed ikke i familie med den afrikanske struds. Den rødnakkede wallaby føler sig ligeledes på hjemmebane i Knuthenborg Safaripark. Det er en fornøjelse at se den vævre kænguru hoppe sig rundt i terrænet, mens den skiftevist støtter på de små forben, halen eller de kraftige bagben. Bliver kænguruen bange, er den hurtigt væk i et par store, energiske hop.

Afsted til Afrika

Det velkendte æsel stammer fra Afrika. Æslet er et ovenud begavet dyr og slet ikke så stædigt, som diverse tegnefilm vil have os til at tro. Tidligere blev det frem for alt brugt som træk- og ridedyr. Under safarituren kan du lære disse sky dyr bedre at kende. Du kan også se de behændige bjerggeder klatre til tops i klipperne. Bjerggeden er stamfader til mere end 400 gederacer og kan ses i indhegningen med slotsruinen. De små lam leger og kæmper for sjov dagen lang. Hører du hele parken runge af høje territoriekald fra trætoppene, kan der kun være én afsender: varien. Med sine mange forskellige kaldelyde markerer varien sit territorium eller advarer sine artsfælder om fjender. I Knuthenborg Safaripark kan du opleve både den røde og sort-hvidbrogede vari. Andre imponerende dyr i den afrikanske sektion omfatter det bredsnudede næsehorn. Du kan også nyde synet af steppezebraen på savannen. Denne zebra har udover de hvide og sorte striber også brune skyggestriber på kroppen. I det afrikanske område finder du desuden afrikanske strudser, sorte hesteantiloper, giraffer og stribede gnuer.

Europæiske dyr

Knuthenborg Safaripark huser selvfølgelig også dyr fra Europa. Her er især de søde shetlandsponyer et højdepunkt. Det er ikke kun børnene, der ikke kan stå for de små robuste hestes charme. Hesten er tilpasset de barske vejrforhold på de golde Shetlandsøer og klarer derfor den danske kulde uden problemer.

Ofte stillede spørgsmål om Knuthenpark Safaripark

Hvornår åbner parken?

09.04.22 – 24.06.22          10-17
25.06.22 – 07.08.22          10-18
08.08.22 – 23.10.22          10-17

Hvor ligger parken?

Knuthenborg Allé
4930 Maribo

Far og søn i Knuthenborg Safaripark
©Foto af Niclas Jessen
Naturlegeplads i Knuthenborg Safaripark
©Foto af Niclas Jessen

Dyr fra Asien

Vil du gerne vide mere om de spændende dyr fra Fjernøsten? Så bliver du ikke skuffet i Knuthenborg Safaripark. Lad dig betage af dåhjorten med det enorme gevir. Et andet kendetegn er den kraftige brølelyd, som bruges under parringstiden. Yakken, også kaldet grynteoksen, er ligeledes et spændende bekendtskab. Den stammer fra Himalaya, hvor den er uundværlig som trækdyr i bjergene. Den asiatiske vandbøffel elsker at vælte sig i mudder, men det brune mudderdække kan ikke ødelægge dens skønhed. Og faktisk er der mening med galskaben: Mudderkagerne beskytter nemlig bøflen mod sol og insekter. Er du i humør til en lille atletikopvisning? Så kig forbi den japanske sika, der er den fødte højdespringer og med lethed springer op til tre meter. Til vands er den ligeledes et sandt naturtalent. Under din tur gennem den asiatiske del af safariparken møder du også den baktriske kamel, den stolte sibiriske tiger og dværgzebuen.

En safari gennem Nordamerika

Nordamerika bebos skam også af mange spændende dyr, det vidner Knuthenborg Safaripark i den grad om. Her kan du f.eks. møde hjorten over dem alle: Elgen er en god svømmer og dykker, og den elsker at lede efter spiselige vandplanter i søer. Måske får du også set elgen i fuldt firspring? Den kan nå en tophastighed på 55 kilometer i timen. Et andet flot syn er bisonoksen med den tykke pels. Bisonoksen har en imponerende kampvægt på op til et ton, og selv den koldeste danske vinter går den ikke på. Et andet dyr, der ikke skyer kulden, er den hvide polarulv. Polarulven kan nå en vægt på til 60 kilo og er kendt for sin sky og snu natur.

Sjov og leg

Måske får børnene lyst til at gøre aberne eller de andre dyr kunsten efter? Det er ikke noget problem, for der er masser af muligheder for leg og bevægelse i safariparken. Besøger I parken på en varm sommerdag, kan I søge tilflugt i Congo Splash, der er Europas stejleste vandrutsjebane. Et anden god afkølingsmulighed er parkens vandlegeplads. Kan dine børn godt lide at klatre? Så sæt kursen mod naturlegepladsen. Hele familien vil desuden helt sikkert elske en tur med Kampala Expressen.

Knuthenborg Safaripark – 600 supersjove og spændende hektar

Vores klode er fuld af fascinerende og fantastiske dyrearter, og det samme gælder Knuthenborg Safaripark. Parken er inddelt i kontinenter, hvilket gør turen gennem parken både overskuelig og lærerig. På visse steder er det tilladt at lade bilen stå og bevæge sig helt hen til dyrene for et personligt møde. Trænger børnene til afveksling fra dyrekiggeriet, rummer parken flere forskellige vandattraktioner med afkølingsgaranti.

Sidst men ikke mindst…

får du her adressen på safariparken:

Knuthenborg Alle

4930 Bandholm

Danmark

Læs mere på parkens hjemmeside.

Sjov og Spas i Knuthenborg Safaripark
©Foto af Niclas Jessen