Maribo Domkirke

Maribo Domkirke blev bygget i det 15. århundrede som domkirke for bispedømmet Lolland-Falster. Kirken er en evangelisk-luthersk dansk folkekirke.

 

Kirken i Maribo

Kirken ligger ned til Søndersø i Maribo på Lolland. Nærmere bestemt Klostergade 33. Kirken nås uden problemer via hovedvej 153. Fra Nakskov tager turen ca. en halv time og fra Bandholm ca. 10 minutter. Fra Nykøbing Falster tager turen ligeledes ca. en halv time.

 

Tilbageblik til det 15. århundrede

Kirkeskibet stod færdigt i 1420. Det oprindelige kirketårn stammer fra år 1500. I det 18. århundrede blev tårnet revet ned og genopbygget. Maribo Domkirke er opført i gotisk stil og var oprindeligt en Birgitinsk klosterkirke. Byggeriet blev igangsat på initiativ af Den hellige Birgitta af Sverige. Under reformationen blev klosteret sekulariseret. I år 1924 blev klosterkirken til bispesæde. Selve klosteret er i dag kun bevaret som simple ruiner. Disse befinder sig vest for kirken.

Det kan du opleve i Maribo Domkirke

Søerne ved Maribo Domkirke
©Foto af Daniel Villadsen
Maribo Domkirke indefra

Et nærmere kig på bygningsværket

Et af domkirkens mest iøjnefaldende særkendetegn er det nybyggede kirketårn fra 1740. Kirken har en typisk dansk trappegavl og facade af røde teglsten. Hertil kommer tre kirkeskibe og en lys og venlig kalkfarve indvendigt. Kun koret er dekoreret med vægmalerier. Størstedelen af kirkens inventar stammer fra grundlæggelsen. Døbefond, alter og prædikestol stammer dog fra barokken. Den værdifulde alterkalk fra det 15. århundrede med indgraverede scener af Kristi Lidelse formodes at have været en gave fra Dronning Magrethe d. I.

Parkanlæg og sø

I området udenfor kirken venter der endnu flere oplevelser. I søen lader svanerne sig gerne beundre, og springvandet imponerer med flot vandkunst. Diverse bænke indbyder til ro og meditation. Det grønne område omkring kirken er velholdt og smukt.

En bygning med historie

Domkirken emmer af historie, og du kan næste høre væggene hviske om de mange spændene kapitler i kirkens historie. Hvis du elsker hellige bygninger af ældre dato og opholder dig i nærheden af Maribo, bør du afgjort lægge vejen forbi Maribo Domkirke. Det velholdte og smukke parkanlæg rundt om kirken er ligeledes et besøg værd.

Sådan finder I vej

På denne adresse…

…kan du finde Maribo Domkirke:

Klostergade 33 

4930 Maribo 

Danmark

Flotte billeder og informationer om Maribo Domkirke finder du her.

Ofte stillede spørgsmål om Maribo Domkirke

Hvornår åbner kirken?

Domkirken er åben for besøg hele ugen fra kl. 9.00 – 17.00. 

Hvor ligger kirken?

Klostergade 33 

4930 Maribo

Hvad koster entre til kirken?

Det er gratis at besøge kirken.