Nørre Vosborg

Midt i den barske natur står Nørre Vosborg pludselig dér, som i et eventyr, i det dejligste fjordlandskab med smukke bygninger og et haveanlæg, som sætter fantasien løs. Herregården er enestående kulturarv og arkitektur krydret med 800-års danmarkshistorie. Det er en fortælling om Vestjylland, hvor barske forudsætninger og stærke personligheder skabte en særlig kultur og ånd omkring Nørre Vosborg. Kom med på en underholdende og oplysende indføring i stedets historie og menneskene på en GRATIS rundvisning hver søndag kl. 13.30.

Tag hele familien med

Nu har børn og legesyge voksne mulighed for, helt gratis, at hjælpe med at opklare mysteriet på Nørre Vosborg når de lancerer deres helt nye app – museumsmysteriet. Appen er et sjovt og lærerigt spil, hvor børn og legesyge voksne via appen skal løse mestertyven Heidenreichs gåder. Skurken Heidenreich, en grisk og udspekuleret excentriker med forkærlighed for uvurderlige kulturskatte, har planlagt at stjæle en værdifuld genstand fra herregården.

Professor Blom er på sporet af ham, men han har brug for hjælp. Børnene kan kun stoppe Heidenreich, hvis de kan løse hans drilske gåder, som fører dem på en spændende tur rundt på herregården. Børnene går samtidig på opdagelse i Nørre Vosborgs spændende historie og naturen i området omkring herregården. Appen er gratis for alle.

Det kan du opleve ved Nørre Vosborg

Nørre Vosborg Interiør
Nørre Vosborg i Vestjylland

Nyd en lækker middag

Maden på Nørre Vosborg er som den vestjyske natur – jordnær og kompromisløs. Vi anvender så vidt muligt råvarer fra heden, fjorden og skoven omkring os. Vi samarbejder med lokale leverandører og producenter, som dyrker og opdrætter nogle af områdets bedste og mest spændende råvarer – ofte økologiske.

Servicen på Nørre Vosborg er uhøjtidelig og ligetil, så du kan nyde vores dejlige mad og gode vine i herregårdens hyggelige og smukke rammer.

Oplev naturen

Nørre Vosborg og dens jorder er placeret med nogle af Danmarks største fredede arealer som nærmeste naboer. Der hører 216 ha til herregården. Mod vest, langs Vesterhavet og Nissum Fjord, findes reservater med et rigt fugleliv. Mod øst ligger et næsten 100 km² stort statsskovdistrikt med Nørre Vosborg Hede, Ulfborg og Stråsø Plantager.

Skovbjerg Bakkeø mod sydøst er et næsten uberørt bakkelandskab fra istiden. Og mod nord afgrænser Storåen Nørre Vosborgs jorder. Dette giver Nørre Vosborg en placering i et enestående kyst, natur- og kultur-landskab med store rekreative værdier.

Der er etableret tre vandrestier på Nørre Vosborgs jorder. Stierne er såkaldte trampestier, og kan derfor være ujævne visse steder. Ved parkeringspladsen på Nørre Vosborg er der kort over stierne ved info-skiltene.

Find vej

I finder Nørre Vosborg på nedenstående adresse:

Vembvej 35

7570 Vemb

Besøg herregårdens hjemmeside inden jeres besøg.

Ofte stillede spørgsmål om Nørre Vosborg

Hvornår åbner gården?

Herregården er åben fra kl. 10.00 – 00.00 alle dage, hvis du bestiller dine billetter ved at klikke her.

Hvor ligger gården?

Vembvej 35
7570 Vemb

Hvad koster entré?

Det koster 75 kr. per person at besøge herregården.