Universe – teknik for dummies i Nordborg
Universe blev indviet af Kronprins Frederik i 2005, og almindelige dødelige med hang til teknik kan besøge parken fra marts til oktober. I Universe venter der overraskende og interaktive aktiviteter for alle aldersgrupper. Du kan f.eks. blive indviet i hemmeligheden bag vulkaner og gletsjere eller prøve at løfte en bil med de bare næver.
Når I lejer et sommerhus gennem VillaVilla er der mulighed for at få 20% rabat på entreen i Universe Science Park*. Hvis I ønsker at gøre brug af denne rabat, kræver de blot, at I selv køber billetterne online, inden jeres besøg. Rabatkoden er LH- efterfulgt af jeres bookingnummer. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter.
Universe i Nordborg
Science parken Universe ligger på øen Als ca. et kvarters kørsel fra Sønderborg. Universe parken ligger ved siden af Danfoss hovedskvarter. I den sydlige del af anlægget ligger Danfoss Museum, mens Nordborg Golfclub holder til i den nordlige ende.
Det kan du opleve i Universe
Det kan du opleve i Universe
Er du på udkig efter klassiske forlystelser som vilde rutsjebaner og karruseller? Så er Universe nok ikke den rigtige adresse. Universe betegner sig nemlig selv som en science park, og det er da også netop teknik og videnskab, der er i højsædet i denne topmoderne park.
Den Blå Kube
Selvom vi ikke har vulkaner og gletsjere i Danmark, får du alligevel chancen for at komme helt tæt på disse naturfænomener i Den Blå Kube. Den Blå Kube var Islands bidrag til Expo 2000, og den beskæftiger sig derfor ikke overraskende med voldsomme naturkræfter som gletsjere, gejsere, lyn og vulkaner.
Test balanceevnen på en Segway
I 2007 indviede parken et nyt element: Europas første segwaybane. Her kan I rigtigt få testet balanceevnen. Man skal minimum være 135 cm høj og banen anbefales ikke til børn under 10 år. Der er desuden mulighed for at deltage i Segway-ture rundt i parken efter lukketid.
Cumulus – en prisvindende udstillingsbygning
Cumulus udstillingsbygningen præsenterer den nyeste teknik, og er fyldt med de nyeste Virtuel Reality oplevelser. Udstillingsbygningen er tegnet af arkitekten Jügen Mayer H. fra Berlin. Det amerikanske tidsskrift Condé Nast Traveler USA har udnævnt bygningen til et af verdens arkitektoniske vidundere
Prøv kræfter med vægtstangsprincippet
Det behøver skam ikke at være kedeligt eller teoretisk at beskæftige sig med teknik. I Universe kan du f.eks. prøve at løfte en bil med ingen andre hjælpemidler end din vægt og muskelkraft. Det lyder måske skørt, men vægtstangsprincippet gør det faktisk muligt.
Et fantastisk udflugtsmål for teknikinteresserede
Det er bestemt en fordel af have en vis interesse i teknik, hvis du vil have det fulde udbytte af en dag i Universe. Har du det, kan du til gengæld se frem til en helt igennem uforglemmelig dag. Denne park har nemlig meget mere at byde på end støvede plancher og tør teori: Her kan du gøre dig en masse spændende erfaringer inden for teknikkens verden.
Ofte stillede spørgsmål om Universe
Hvor ligger parken?
Mads Patent Vej 1
6430 Nordborg
Hvad koster et besøg i parken?
Billetter er billigere, hvis de købes online inden besøget. Se mere her.
Her ligger parken
Tast denne adresse ind i GPS’en for at komme direkte til Danfoss Universe:
Mads Patent Vej 1
6430 Nordborg
Danmark
Her finder du information om Universe som optakt til besøget.
*Universe Science Park giver 20% rabat på dagsbilletter for op til 30 personer når gæsten køber dateret billet på universe.dk. Det er en betingelse for at få rabatten, at de daterede dagsbilletter købes online til fuld pris og at der er ledige billetter på dagen. Der gives ikke rabat i øvrige købskanaler. Tilbuddet kan ikke kombineres med øvrige rabatter og gælder ikke sær events med særpris.