Heidi Wirenfeldt
Direktør i VillaVilla

Kontakt Heidi
[email protected]
Tlf: +45 87 25 71 65
Hvad er din rolle hos VillaVilla?
Siden januar 2008 har jeg været en del af holdet. Da jeg startede hos VillaVilla, som den første fuldtidsmedarbejder, var det en lille start-up-virksomhed med ægte entreprenørånd. Så det har været en utrolig spændende rejse. I dag står jeg i spidsen for et stærkt og yderst erfarent team, som hver dag gør sig umage for at gøre alle vores gæster glade og sikre dem et godt ophold.
Glæden ved at gå på arbejde er helt tydelig hos mig. Det fællesskab, jeg har med mine kollegaer, er noget helt særligt og en vigtig del af VillaVilla. Det er måske ikke altid, at dagens arbejdsopgaver er lige spændende – men jeg har altid lyst til at komme på arbejde og være sammen med VillaVilla-teamet. Og det synes jeg er et kæmpe privilegium.
Hvad laver du i din fritid?
Det kollegiale fællesskab bliver ikke på kontoret, når jeg tager hjem. Sammen med en gruppe andre træningsinteresserede kollegaer mødes vi jævnligt til løbeture og andre udendørsaktiviteter. At det kan lade sig gøre, siger også meget om det gode fællesskab i VillaVilla.
En anden stor del af min hverdag går med at spille padel og tilbringe hyggelige stunder med familie og venner. Hvert år mødes vi også i et VillaVilla-sommerhus, hvor familien på kryds og tværs har mulighed for at bruge tid sammen på ægte sommerhusmanér.
Når det kommer til sommerhusområder, har Danmark meget byde på. Og VillaVilla har mange sommerhuse at få gode oplevelser i. Det er derfor nemt at gå på opdagelse i alle hjørner af Danmark; fra Lolland, Falster og Møn til Vest- og Østjylland.