Ofte stillede spørgsmål
Her på siden finder du mange af de mest almindelige spørgsmål, der kan opstå før eller under dit ophold i et af VillaVillas sommerhuse. På vores Om os-side kan du også finde andre informationer, f.eks. om vores lejebetingelser, udlejning af dit sommerhus og meget andet.
Har du ikke fået svar på dit spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Generelt
Hvor kan jeg se lejebetingelserne?
Du kan se VillaVillas lejebetingelser via dette link.
Bestilling/Afbestilling
Kan jeg afbestille min reservation?
Inden for syv dage fra bestillingstidspunktet kan bestilling frit ændres eller afbestilles, såfremt der er mere end 4 uger til planlagt ankomst. Bestillinger til det kommende kalenderår kan frit ændres eller afbestilles indtil d. 31. oktober i det indeværende år.
Derudover er VillaVillas tryghedsgaranti inkluderet i lejeprisen. Tryghedsgarantien indeholder en afbestillingsforsikring og lejerskadeforsikring, som giver jer mest mulig sikkerhed før og under jeres ophold. I kan læse mere om tryghedsgarantien her.
Hvornår kan vi bestille weekendophold?
Alle sommerhusene kan lejes på weekendbasis (minimum to overnatninger) i november, december og januar. Enkelte huse har også weekendleje i februar og marts.
Nogle husejere vælger at åbne op for weekendleje eller ugeleje med valgfri ankomstdag i andre perioder (f.eks. maj og september), hvis der stadig er ledige uger, når perioden nærmer sig. I sommermånederne og de fleste helligdagsperioder kan husene kun lejes for en hel uge.
I kan altid foretage en søgning på en konkret weekend her.
Betaling
Hvornår skal vores booking betales?
Lejeprisen kan enten betales komplet ved bestilling eller deles i to rater (Ratebetaling er kun muligt, hvis der er mere end 8 uger til lejemålets begyndelse).
- 1. rate udgør 25 % af lejeprisen og skal betales inden for 7 dage fra bestilling.
- 2. rate udgør 75 % af lejeprisen og skal betales senest 8 uger før lejemålets begyndelse.
Er depositum det samme som 1. rate?
Nej. Betalingen af 1. rate er ikke det samme som depositum.
Depositummet skal betales senest 14 dage inden ankomst til ferieboligen og bruges til at modregne forbrug (og eventuelle skader) efter jeres ophold. Restdepositum returnerer vi til jer senest 2-3 uger efter hjemrejse.
Hvordan betales depositum?
Det er muligt at betale depositum og slutrengøring på to forskellige måder:
- Online inden ankomst via det lejer log in som fremgår af bookingbekræftelsen senest 14 dage inden ankomst. Vær venligst opmærksom på at der efter hjemkomst, kan være en behandlingstid på op til 3 uger, før den endelige depositumsafregning er klar – læs mere her under.
- Via bankoverførsel. Beløbet skal være synligt på vores konto senest 14 dage inden ankomst, så vi kan give VillaVilla-værten besked og sende jer en bekræftelse. Beløbes overføres til Konto: Reg. 3627 Konto: 3675389519. Husk at angive bestillingsnummer på overførslen. Vær venligst opmærksom på, at der kan være en behandlingstid på op til 3 uger, før end den endelige depositumsafregning er klar – læs mere her under.
Hvornår får vi vores depositum tilbage?
Når depositummet betales via bankoverførsel eller lejer-login, sender vi dig en afregning og tilbagebetaler depositummet inden for to til tre uger, afhængigt af sæson og arbejdsbelastning.
Kan vi betale depositum, rengøring, etc. med Dankort eller Mobilepay ved ankomst til huset?
Nej, det er ikke muligt at betale depositum, rengøring eller andre beløb med Dankort, MobilePay eller kontant ved ankomst til huset. Depositum skal betales senest 14 dage før ankomst via lejerlogin, som fremgår af bookingbekræftelsen. Det er også muligt at betale depositummet via bankoverførsel.
Ankomst/Afrejse
Hvornår må vi ankomme til huset, og hvor får vi nøglen?
Huset er til jeres rådighed fra kl. 15 på ankomstdagen. En tidligere ankomst er som udgangspunkt ikke muligt. Alle husene har en VillaVilla-vært tilknyttet, som står for at udlevere nøglen til jer ved ankomst. Kontakt derfor husets VillaVilla-vært senest dagen før ankomst.
Hvornår skal vi afrejse?
Huset er til jeres rådighed til kl. 10 på afrejsedagen (til kl. 11, hvis afrejsedagen er en søndag). En senere afrejse er som udgangspunkt ikke muligt.
Hvordan får vi nøglen udleveret?
Alle husene har en VillaVilla-vært tilknyttet, som står for at udlevere nøglen til jer ved ankomst. Kontakt derfor husets VillaVilla-vært senest dagen før ankomst for at aftale nøgleovergivelse. Du kan læse mere om vores unikke servicekoncept her.
Forbrug
Hvilket forbrug kan vi regne med?
Energiforbruget i spa- og poolhuse varierer meget i forhold til husets størrelse, indretning, vejrforhold, antal gæster og den generelle brug af husets faciliteter.
Man bør forvente et højere energiforbrug på spa- og poolhuse i forhold til traditionelle sommerhuse, idet det kræver mere energi at holde en swimmingpool/spa varm.
I er altid velkommen til at kontakte os, hvis I ønsker et uforpligtende skøn på forbruget på et konkret hus.
Vær opmærksom på, at man som lejer hæfter for forbruget i den fulde lejeperiode. Hvis VillaVilla-værten, som er serviceansvarlig, ikke informeres om senere ankomst og/eller tidligere afrejse, vil målerne blive aflæst ved lejekontraktens begyndelse og igen ved lejekontraktens afslutning og forbruget opkræves herudfra.
Hvad kan vi selv gøre for at formindske forbruget?
I kan selv påvirke forbruget i en positiv retning, f.eks. ved at afdække poolen med pooltæppet og fjerne vand fra fliserne i poolrummet efter hver svømmetur, så rummets affugter kører minimalt.
Hvordan afregnes forbrug af el, vand og varme?
Forbruget beregnes ud fra aflæsning af målerne ved ankomst/afrejse. Du kan altid se den gældende forbrugspris for dit ophold via det lejer-login, som du modtager, når du har lejet et sommerhus.
Har du brug for et estimat for et ophold, inden du booker sommerhuset, sidder vores bookingteam altid klar til at hjælpe dig. Når bare du ved, hvor stort et sommerhus du planlægger at leje, hvornår I vil afsted og hvor mange gæster I bliver, så har vi mulighed for at give jer et prisoverslag på jeres forbrug. På enkelte huse er der et fast forbrug. Det fremgår af husbeskrivelsen.
Over 90 % af VillaVilla-sommerhusene er i øvrigt udstyret med en Vølund-varmepumpe, som leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det betyder, at du, sammenlignet med en ferie i et tilsvarende sommerhus med fx el radiatorer, ikke oplever nær den samme fordyrelse, hvis energipriserne stiger. I husene med luft til vand-varmepumper og jordvarme er varmeprisen endvidere inkluderet i elafregningen.
Husets faciliteter og udstyr
Hvilke faciliteter og udstyr er der i sommerhuset?
Da sommerhusene er ejet af private husejere, kan indretning og udstyr variere fra hus til hus. I hver husbeskrivelse kan I læse om det enkelte hus. I kan også tjekke denne liste over de ting, som altid er at finde i vores sommerhuse. Hvis I har specifikke spørgsmål til det sommerhus, I har lejet, er I velkommen til at kontakte husets VillaVilla-vært, som er serviceansvarlig for huset.
Er der dyner og puder i sommerhuset?
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Skal vi selv medbringe håndklæder og linned?
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Er der barneseng og barnestol i huset?
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores sommerhuse. Vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes. Barnesengens størrelse er ca. 60×120 cm.
I er velkommen til at spørge husets VillaVilla-vært, som i nogle tilfælde også kan være behjælpelig med leje af ekstra barnesenge og barnestole.
Kan man bestille ekstra barnesenge og højstole?
I er velkommen til at kontakte husets VillaVilla-vært, som i nogle tilfælde kan være behjælpelig med leje af ekstra barnesenge og højstole.
Er poolen opvarmet ved ankomst?
Ja, poolen er klar til brug, når I ankommer til sommerhuset og har en temperatur på mellem 26-29 grader. OBS: Ikke alle huse har pool (det fremgår af husbeskrivelsen).
Er der kaffemaskine i huset?
Ja. Der er filterkaffemaskine(r) i alle sommerhuse.
Er der en grill i huset?
Ja. Alle huse har som standard en kulgrill. Dog kan der også forekomme huse med en gasgrill. Du er velkommen til at kontakte husets VillaVilla-vært for nøjagtigt svar.
Er der havehynder og parasol i huset?
Nej. Som standard er der ingen parasol eller havehynder i vores huse. Mange huse har en delvis overdækket terrasse.
Skal vi selv medbringe spil til spillekonsol?
Ja. Spil til spillekonsol skal I selv medbringe. OBS: Ikke alle huse har spillekonsol (det fremgår af husbeskrivelsen). Efter leje af sommerhuset kan I kontakte husets VillaVilla-vært for at høre, hvilken type spillekonsol, der er i huset, f.eks. PlayStation, Nintendo Wii eller Xbox.
Diverse spørgsmål
Må vi have hund med?
I flere af vores sommerhuse er op til 3 hunde eller katte velkomne, hvorimod andre sommerhusejere frabeder sig dyr i deres sommerhus. Husene med husdyr tilladt kan altid søges frem via vores søgeside her.
Kan personantallet tilpasses efter, at bookingen er lavet?
Ja, I behøver ikke give os besked herom. Huset må dog ikke beboes af flere end det tilladte antal, der er angivet i husbeskrivelsen. Der må heller ikke stilles campingvogne eller autocampere op på matriklen.
Hvem skal vi henvende os til, hvis vi får problemer under vores ophold?
Hvis I oplever problemer, fejl, mangler eller har spørgsmål under jeres ophold, skal I kontakte husets VillaVilla-vært, som er serviceansvalig, og vil forsøge at afhjælpe jeres problem på bedst mulig vis.

Spørgsmål og svar
Generelt
- Hvor kan jeg se lejebetingelserne?
Bestilling/Afbestilling
Betaling
- Hvornår skal vores booking betales?
- Er depositum det samme som 1. rate?
- Hvordan betales depositum?
- Hvornår får vi vores depositum tilbage?
- Kan vi betale depositum, rengøring, etc. med Dankort eller Mobilepay ved ankomst til huset?
Ankomst/Afrejse
- Hvornår må vi ankomme til huset, og hvor får vi nøglen?
- Hvornår skal vi afrejse?
- Hvordan får vi nøglen udleveret?
Forbrug
- Hvilket forbrug kan vi regne med?
- Hvad kan vi selv gøre for at formindske forbruget?
- Hvordan afregnes forbrug af el, vand og varme?
Husets indretning og udstyr
- Hvilke faciliteter og udstyr er der i sommerhuset?
- Er der dyner og puder i sommerhuset?
- Skal vi selv medbringe håndklæder og linned?
- Er der barneseng og barnestol?
- Kan man bestille ekstra barnesenge og højstole?
- Er poolen opvarmet ved ankomst?
- Er der kaffemaskine i huset?
- Er der en grill i huset?
- Er der havehynder og parasol i huset?
- Skal vi selv medbringe spil til spillekonsol?
Diverse spørgsmål