Hjem / Sommerhuse med bordtennisbord
Sommerhus med bordtennis
Ønsker I en ferie med masser af sjov, hygge (og sved på panden), er et sommerhus med bordtennis perfekt – for alle kan være med. Hos VillaVilla har vi store sommerhuse med bordtennisbord og andre sjove aktiviteter i de store aktivitetsrum.
Sommerhuse med bordtennisbord hos VillaVilla
Kamilla Wetke
Marketing Manager i VillaVilla
Kamilla er Marketing Manager i VillaVilla og har ansvar for marketingstrategi og brandpositionering herunder udvikling og implementering af marketingplaner, styring af kampagner på tværs af off- og onlinekanaler samt sikring af konsistent og målrettet kommunikation.
Et sommerhus med bordtennis kan samle familien
Lejer I et sommerhus med bordtennisbord, får I meget mere end bare et sted at overnatte; de store sommerhuse hos VillaVilla er skabt til samvær.
Bordtennis er en alsidig aktivitet, som alle kan være med til – uanset alder og niveau. I kan dyste i klassisk single eller double, men også spille den populære leg ’rundt om bordet’, hvor alle er i bevægelse, eller tage en enmandsduel op ad en væg. Det kræver kun et bat og en bold, og så er underholdningen sikret i timevis.
Bordtennisbordet samler i høj grad mange i familien i løbet af et ophold. Det står i sommerhusets aktivitetsrum, som også kan indeholde poolbord, bordfodbold og spillekonsoller. I nogle huse er der endda en bar og loungemøbler, hvor tilskuerne kan heppe fra.
Hos VillaVilla har vi sommerhuse med aktivitetsrum, der giver mulighed for mange timers sjov og samvær. For selvom I måske har kigget efter et sommerhus med bordtennis, er der ofte også poolbord, bordfodbold og andre aktiviteter samlet i husets aktivitetsrum. Her kan I dyste på kryds og tværs af generationer og få ferien til at gå med hygge og konkurrence. I vores mange børnevenlige sommerhuse er der generelt bare mange sjove aktiviteter, der garanterer timevis af underholdning.
Aktiviteter for alle – især indenfor
Et sommerhus med bordtennisbord er et godt valg hele året rundt. Har du lyst til at kombinere ferien med wellness og bademuligheder, kan du også finde et sommerhus med bordtennis og poolbord samt indendørs swimmingpool, spa og sauna. Det giver masser af muligheder for både aktivitet og afslapning – uanset hvordan det danske vejr arter sig.
Om sommeren kan I supplere de indendørs aktiviteter med havespil og boldspil på husets grund, mens efterår og vinter lægger op til indendørs hygge, turneringer og samvær i aktivitetsrummet – og dermed endnu mere bordtennis.
Sommerhusene ligger i flotte omgivelser tæt på strand, skov eller små byer med hyggelige caféer og oplevelser. Så hvad enten I søger action, afslapning eller noget midt imellem, har I en god base i et af vores sommerhuse.
Er du på udkig efter et dejligt sommerhus – og gerne med bordtennisbord – finder du mange gode muligheder hos VillaVilla. Her finder du nemt et sommerhus, der sikrer jer en ferie fyldt med spil, samvær og sjove stunder.
