Udlejning af store poolhuse ved Lohals

Havnebyen Lohals ligger på Langelands nordlige spids og er omringet af skov på den ene side og har udsigt over Storebælt og den fynske østkyst på den anden. Langeland er et ferieparadis, som danner rammen om en god og uforglemmelig ferie med kulturelle oplevelser. Adam Oehlenschläger er under et af sine besøg i begyndelsen af 1800-tallet blevet inspireret til at skrive vores fædrelandssang “Der er et yndigt land”.

Den langelandske natur indbyder til lange gåture. Der er rig mulighed for at opleve det lokale dyreliv på nært hold. Langeland er et paradis for fugle og har dermed også mange fuglereservater, I kan tage ud og udforske – måske blot for at se den smukke natur. En oplevelse udover det sædvanlige er de heste, der lever vildt på Langeland. De kom til Langeland i 2006 og I har mulighed for at opleve dem på tæt hold. Hestene går i et stort indhegnet område og lever uden menneskelig indblanding. April og maj er højsæson, hvis I vil se føl, men der er fri adgang hele året rundt.

Sommerhuse til udlejning ved Lohals på Langeland

Seværdigheder og attraktioner i nærheden af Lohals

Som nævnt indbyder naturen på Langeland til gåture i det fri. Nord for Lohals ligger en af Danmarks flotteste og tætteste bøgeskove. I skoven kan I møde over 40 arter af træer og buske. Den del af skoven, der ligger ned mod kysten, har i mere end 25 år haft status som urørt skov, hvilket betyder, at træerne får lov til at vokse, ældes, vælte og spire på ny uden menneskelig indblanding. Derfor findes også flere forskellige arter af svampe og fugle i området.

Havnen i Lohals er et hyggeligt område, særligt når vejret er mildt. Hver fredag og lørdag i løbet af sommeren liver havnen op, når der spilles gratis musik. Imens de voksne nyder tonerne sammen, kan børnene lege på den maritimt inspirerede legeplads, svømme i havbadet eller soppe i det lille bassin med saltvand. Rundt omkring havneområdet ligger også mange små gallerier og kunsthåndværkere, der er spændende og hyggelige at slå et smut forbi. I kan også besøge det lokale pileværksted, hvor I kan følge med i fremstillingen af unikke produkter. Værkstedet ligger en km fra havnen.

Særligt for lystfiskere er Lohals et godt sted at tage på ferie. Det er muligt at fange havørreder direkte fra kysten og fra Lohals Havn bliver der arrangeret fisketure ud på havet med lokale kuttere. Vil I hellere afsted selv, så kan I nemt komme det, da der kan lejes både motorbåde og joller i Lohals.

Se sommerhuse i Lohals

Lohals, Fyn og øer Nr. 355

18 personer

7 værelser

3 badeværelser

Lejepris/uge fra

11.702,00 kr.

Inkl. rengøring

Lohals, Fyn og øer Nr. 337

16 personer

6 værelser

3 badeværelser

Lejepris/uge fra

10.460,00 kr.

Inkl. rengøring

Lohals, Fyn og øer Nr. 308

18 personer

7 værelser

3 badeværelser

Lejepris/uge fra

11.702,00 kr.

Inkl. rengøring

Andre destinationer på Fyn og øer

Attraktioner på Fyn og øer

Fra Bridgewalking til H.C. Andersen hus. På Fyn og øer sætter kun fantasien grænser!
Se mere
Legoland i Billund