Sommerhus i Helberskov

Lej et sommerhus i Helberskov til hele familien i det dejlige naturskønne område i Østjylland. Vores store luksus-sommerhuse i Helberskov giver jer de perfekte rammer for en uforglemmelig ferie med pool, spa, sauna og et underholdende aktivitetsrum. Nyd roen nær Kattegat og skab dejlige minder sammen under ét tag.

Alternative resultater
0% Søger efter alternativer...
Hjem / Område / Østjylland / Helberskov
Af |

Sommerhusudlejning i Helberskov

Når I vælger sommerhusudlejning i Helberskov, vælger I også tid til hinanden. Helberskov er et idyllisk og fredeligt ferieområde placeret lige i smørhullet ved Mariager Fjords udmunding i Kattegat. Området er kendt for sin betagende og uforstyrrede natur, hvor dybe løvskove møder rolige kyststrækninger. Byen og det omkringliggende landskab emmer af klassisk dansk sommerhusstemning. Her finder I smukke bindingsværkshuse, et varieret dyreliv og milde strandområder, som indbyder til gåture i vandkanten, ravjagt og afslapning. Et sommerhus i Helberskov giver jer friheden til at skrue helt ned for hverdagens tempo og skrue op for nærværet.

Helberskov strand
© Destination Himmerland

Store sommerhuse i Helberskov med plads til hele familien

Hos VillaVilla har vi specialiseret os i udlejning af store luksus-sommerhuse i Helberskov, hvor der er god plads til at samle flere generationer, vennegrupper eller afholde en rund fødselsdag. Vores sommerhuse i Helberskov er opført med tanke på store selskaber og er typisk indrettet med en kapacitet fra 10 og helt op til 24+ personer. For at sikre, at alle gæster har det behageligt under opholdet, indeholder husene bl.a.:

  • Opdelte værelsesafdelinger: De fleste af vores luksus-sommerhuse er opdelt i 2-4 separate soveafdelinger med egne badeværelser. Det gør det nemt for 2, 3 eller 4 familier at bo under samme tag og opretholde privatlivets fred om natten.
  • Store fællesarealer: Et centralt placeret opholdsrum kombinerer et rummeligt køkken-alrum med en behagelig stue. Her er der spiseplads og sofaer nok til, at hele selskabet kan samles til fælles måltider eller hyggestunder.
  • Indendørs poolafdeling: Et sommerhus med pool i Helberskov giver fri adgang til et privat “badeland”. Vandhundene kan bade uanset årstid og vejr, og mange huse har også spa og sauna.

Samtidig tilbyder vores rummelige sommerhus rigeligt med underholdning til alle aldersgrupper. Her er der bl.a. faciliteter som:

  • Aktivitetsrum: Dyst i bordtennis, billard/pool, bordfodbold, dart eller spillekonsoller. Aktivitetsrummet fungerer som et naturligt samlingspunkt på regnvejrsdage.
  • Wellness & afslapning: Når aktiviteterne er slut, kan de voksne slappe af i et varmt spabad eller tage en tur i saunaen.
  • XL-køkken: Køkkenerne er udstyret med ekstra udstyr såsom dobbelte opvaskemaskiner, store køleskabe, to komfurer og to ovne. Det gør det overskueligt at tilberede mad til mange mennesker på én gang.

Hvorfor leje et sommerhus i Helberskov hos VillaVilla?

Når I vælger at leje et sommerhus i Helberskov gennem VillaVilla, er I sikret en bekymringsfri ferie fra hele processen fra booking til afrejse.

  • Personlig VillaVilla vært: Ved ankomst til sommerhuset bliver I budt velkommen af jeres egen lokale VillaVilla Vært. Værten overdrager nøglen, introducerer jer til husets teknik og poolanlæg og står til rådighed, hvis der opstår spørgsmål undervejs.
  • Personlig kundeservice: Vores erfarne kundeserviceteam kan kontaktes på telefon og e-mail både før, under og efter opholdet, hvis I har brug for vejledning.
  • God gæstetilfredshed: Vi lægger stor vægt på gennemskuelighed og god service, hvilket afspejles i vores høje bedømmelse på 4,5 ud af 5 stjerner på Trustpilot.
  • Konkurrencedygtige priser: Vi tilbyder store luksus-sommerhuse med mange faciliteter til en gennemskuelig pris, hvor prisen pr. person ofte er meget fordelagtig, når I rejser mange sammen.

Oplevelser og attraktioner i og tæt på Helberskov

Selvom luksus-sommerhusets pool og aktivitetsrum lægger op til mange timers underholdning, byder Helberskov og det østjyske område på mange udflugtsmål for både børn og voksne.

Attraktioner i nærområdet

I nærheden af jeres sommerhus i Helberskov, så finder i nogle dejlige oplevelser og seværdigheder for hele familien.

Helberskov Strand og Als Odde:

(0-5 km / 5-10 min)

Området lige ved sommerhusene byder på fredelige kyststrækninger, ideelle til gåture, lystfiskeri og sejlads med kajak. Ved Als Odde møder Mariager Fjord Kattegat, hvilket skaber et unikt kystlandskab.

Øster Hurup Strand og Havn:

(ca. 10 km / 10-12 min)

Nabobyen Øster Hurup er kendt for en af Danmarks mest børnevenlige sandstrande med meget lavt vand og bløde klitter. I sommermånederne er der et livligt miljø omkring lystbådehavnen med spisesteder og isbutikker.

Mariager By og Fjord:

(ca. 25-30 km / 25-30 min)

Besøg “Rosernes By” Mariager med de ikoniske brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Her kan I besøge Mariager Saltcenter eller tage en tur med veterantoget Mariager-Handest Veteranjernbane.

Populære attraktioner i Østjylland

Når I bor i Helberskov, er I i køreafstand til nogle af Danmarks mest populære forlystelsesparker og seværdigheder:

Randers Regnskov:

(ca. 50 km / 45 min):

Randers Regnskov er et tropisk oplevelsescenter opdelt i tre store kupler, der repræsenterer regnskovene i Sydamerika, Asien og Afrika. Centret tilbyder et autentisk tropeklima, hvor der bor mere end 250 forskellige dyrearter fra hele verden heriblandt fritgående aber, krybdir og eksotiske planter i et fugtigt klima. Udover de mange dyr, så finder du også brusende vandfald og mere end 350 forskellige store tropiske planter såsom kæmpe lianen og brætrodstræer.

Derfor er Randers Regnskov klart et besøg værd for både børn og voksne.

Nysgerrige dyr i Randers Regnskov

Kattegatcentret i Grenaa:

(ca. 75 km / 60 min)

I Kattegatcentret kan man opleve havets dyreliv helt tæt på. Her kan man komme helt tæt på mere end 250 forskellige arter af havdyr heriblandt pingviner, hajer, rokker, sæler og et utal af eksotiske fiskearter. Centret tilbyder samtidig den helt unikke oplevelse at gå igennem en kuppel under hajbassinet, så man får et unikt indblik i naturen af de forskellige hajarter såsom, sandtigerhajen, sort- og hvidtippede revhajer, pighajer og revlehajer.

Derudover kan man også deltage i diverse shows, som finder sted i centret heriblandt sælshowet eller hajfodringerne.

Kattegatcenteret
©Kattegatcenteret

Djurs Sommerland:

(ca. 80 km / 65-70 min)

Djurs Sommerland er Nordens største forlystelsespark med 9 forskellige temariger og mere end 60 forlystelser og et kæmpe udendørs vandland. Parken er blevet kåret til Danmarks bedste forlystelsespark i 7 år i træk, og det er ikke uden årsag. Her finder man nemlig nogle af de bedste rutschebaner og forlystelser heriblandt:

  • El Grito Drop Tower: Et 60 meter højt tårn, som falder med mere end 100 km/t der er blevet kåret til den bedste nye forlystelse i Europa i 2024.
  • Piraten: En lynhurtig rutschebane, som kører med mere end 90 km/t, hvilket også er en af årsagerne til at den er kåret til en af verdens bedste rutschebaner.
  • Juvelen: Danmarks længste rutschebane Juvelen er en unik forlystelse, hvor man sidder på ATV’er kommer igennem en 1 km lang strækning med topfart på hele 85 km/t.
  • DrageKongen: Danmarks største og hurtigste suspend coaster DrageKongen giver mulighed for at stige hele 30 meters til vejrs, mens man oplever et pludselig dyk med en hastighed på 85 km/t.
  • Skatteøen: Dette er Nordeuropas største Water Coaster, som tilbyder mere end 455 meters sjov og plask for hele familien.
Juvelen i Djurs Sommerland
© Djurs Sommerland

Fregatten Jylland i Ebeltoft:

(ca. 85 km / 70-75 min)

Fregatten Jylland er verdens længste træskib på mere end 102 meter. På krigsskibet får man et realistisk billede af livet ombord med diverse udstillinger og en søslag-simulator. På Fregatten finder man samtidig et stort museumskompleks, som er virkelig spændende for både voksne og børn.

Fregatten Jylland

Udforsk andre skønne sommerhusområder i Østjylland

Østjylland dækker over en lang række kyststrækninger med gode sommerhusområder. Hvis I ønsker at undersøge mulighederne i andre dele af landsdelen, udlejer VillaVilla også rummelige luksus-sommerhuse i følgende områder: Fjellerup, Ebeltoft, Grenå Strand, Odder, Saksild, Øster Hurup, Ahl Strand, Bønnerup Strand, Hvidbjerg, Egsmark Strand, Juelsminde og Samsø.

Ofte stillede spørgsmål om sommerhusudlejning i Helberskov

Er Helberskov et velegnet ferieområde for børnefamilier?

Ja, Helberskov er et roligt og naturskønt område med begrænset trafik. Området er ideelt til børnefamilier, der ønsker fredelige omgivelser. Blot 10 minutters kørsel derfra ligger Øster Hurup Strand, som er kendt for sit lave og børnevenlige badevand.

Hvilke indkøbsmuligheder er der tæt på sommerhusene i Helberskov?

I og omkring Helberskov finder I lokale småbutikker og gårdbutikker. Større supermarkeder og dagligvarebutikker ligger i de nærliggende kystbyer Als og Øster Hurup kun 5-10 minutters kørsel væk, hvor I nemt kan foretage store indkøb til hele selskabet.

Kan man have hund eller husdyr med i sommerhuset i Helberskov?

Ja, i mange af vores sommerhuse i Helberskov er det tilladt at medbringe hund. I kan nemt benytte filteret på vores hjemmeside til at søge efter husdyrvenlige sommerhuse.