Afstand til
1200 m til stranden
450 m til indkøbsmuligheder
500 m til nærmeste restaurant
Flot sommerhus i Ostseeresort Olpenitz ved Kappeln
Her er et hyggeligt sommerhus, som er bygget af Skanlux med sans for detaljen og som byder på en god ferie året rundt. Sommerhuset ligger tæt på Østersøen i det nyopførte ferieresort Olpenitz ved Kappeln i Nordtyskland (området er endnu under opførsel). I området omkring venter flotte naturoplevelser og hyggeligt, tysk byliv i Kappeln blandt andet ved den gamle museumshavn.
I dette sommerhus er der plads til 16 personer, der kan overnatte i de 6 dobbeltværelser eller på hemsen (4 sovepladser – bedst til børn).
Selv på vinterdage er der masser at lave i dette sommerhus. Sommerhuset er nemlig udstyret med sit eget badeland med swimmingpool, vandrutsjebane, sauna og spabad. Her kan vandhunde plaske hele dagen lang.
I sommerhusets aktivitetsrum kan der spilles bordtennis, billard, bordfodbold, dart og Play Station 4. Både for unge og ældre gæster er dette rum et sikkert hit!
Feriehuset har et hyggeligt kombineret køkken og spisestue. Fra det lange spisebord er der udkig til de badende i poolen og tæt på den lune brændeovn er der en hyggelig sofakrog med fjernsyn. I det veludstyrede køkken kan der laves lækker mad til alle mand. rnSommerhuset har i alt 3 badeværelser.
Udendørs kan der slappes af i komfortable havemøbler og grilles en god bøf. I nærheden af sommerhuset finder I en stor legeplads.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Forbruget beregnes ud fra aflæsning af målerne ved ankomst/afrejse. Du kan altid se den gældende forbrugspris for dit ophold via det lejer-log in, som du modtager, når du har lejet et sommerhus.
Har du brug for et estimat for et ophold, inden du booker sommerhuset, sidder vores bookingteam altid klar til at hjælpe dig. Når bare du ved, hvor stort et sommerhus du planlægger at leje, hvornår I vil afsted og hvor mange gæster I bliver, så har vi mulighed for at give jer et prisoverslag på jeres forbrug.
Det skal være trygt for dig at leje et VillaVilla-sommerhus.
Over 90% af VillaVilla-sommerhusene er i øvrigt udstyret med en Vølund varmepumpe, som leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det betyder at du, sammenlignet med en ferie i et tilsvarende sommerhus med fx el radiatorer, ikke oplever nær den samme fordyrelse, hvis energipriserne stiger. I husene med luft til vand varmepumper og jordvarme er varmeprisen endvidere inkluderet i elafregningen.
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner. (Obs! Ikke alle huse har brændeovn, det fremgår af husbeskrivelsen).
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området