Sommerhus i Houstrup Strand – Lej et luksus-sommerhus med pool

Trænger I til hygge med hele familien eller vennegruppen? Med et sommerhus i Houstrup eller ved den smukke Houstrup Strand får I de perfekte rammer om jeres næste ferie. Hos VillaVilla tilbyder vi et stort udvalg af luksus-sommerhuse, hvor der er plads til alle. Husene har ofte egen pool, spa og aktivitetsrum.

Alternative resultater
0% Søger efter alternativer...
Hjem / Område / Vestjylland / Houstrup Strand
Af |

Lej sommerhus i Houstrup Strand ved det brusende Vesterhav

Når du vælger at leje sommerhus i Houstrup, vælger du samtidig en ferie i et af Vestjyllands mest naturskønne områder. Houstrup er kendt for sin helt særlige ro, de store, dybe plantager og ikke mindst den brede, hvide sandstrand. Houstrup Strand er omkranset af høje klitter, og her kan I bruge timer på at bygge sandslotte, flyve med drager eller blot gå lange ture og lytte til Vesterhavets brusende bølger.

Et Houstrup sommerhus giver jer basen for en ferie, hvor der er tid til det, der virkelig betyder noget: nærvær, lange snakke over morgenmaden og hyggelige spilaftener. Uanset om I er til aktive dage i naturen eller ren afslapning, danner rammerne i og omkring Houstrup den perfekte kulisse for jeres næste fælles kapitel.

Hos VillaVilla kan du leje sommerhus ved Houstrup Strand, der er et af mange populære steder at leje sommerhus i Vestjylland. Området ligger mellem Henne Strand og Nymindegab og derved tæt på Vestjyllands mange spændende attraktioner. 

Vesterhavet

Stort udvalg af luksus-sommerhuse med pool i Houstrup

Drømmer I om lidt ekstra luksus i ferien? Vi har specialiseret os i at udleje store ferieboliger, der rummer plads til de helt store familietraditioner eller mærkedage. Vores udvalg af luksus-sommerhuse i Houstrup tæller huse med plads til mellem 14 og 30 personer. Det betyder, at I ikke behøver at gå på kompromis med pladsen. Derfor er der plads til at bedsteforældre, børn og børnebørn kan samles under samme tag.

Vælger I et sommerhus med pool i Houstrup, får I jeres helt eget private badeland. Mens de voksne slapper af i spaen eller saunaen, kan børnene lege i den lune pool. Når svømmefødderne trænger til en pause, kan I rykke ind i aktivitetsrummet, hvor der ofte er lagt op til interne turneringer i både bordtennis, billard og bordfodbold.

Hvorfor vælge VillaVilla? Personlig service og tryghed

Når I booker jeres ferie hos os, så køber i en tryg oplevelse fra start til slut. Vi ved, at rammerne skal være i orden, når mange mennesker rejser sammen. Derfor har vi udviklet et koncept, der sikrer, at I kan fokusere 100 % på at holde fri.

  • Personlig VillaVilla-vært: Hvert eneste sommerhus har tilknyttet en fast vært. Værten møder jer ved huset, overdrager nøglerne og hjælper med at svare på spørgsmål om husets faciliteter, så I hurtigt kommer på plads.
  • Rigtige mennesker i telefonen: Hos os taler du med rigtige mennesker. Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig både før, under og efter dit ophold, hvis der skulle opstå spørgsmål.
  • Konkurrencedygtige priser: Selvom vi udlejer store luksushuse med mange faciliteter, sikrer vores prisstruktur, at prisen pr. næse ofte er yderst fordelagtig, når I deles om omkostningerne.
  • 4,6 stjerner på Trustpilot: Vores gæster er glade for os. Vi er stolte af vores høje score på Trustpilot, som afspejler vores konstante fokus på kvalitet og god service.

Oplevelser og aktiviteter i Houstrup og Vestjylland

Selvom det kan være svært at forlade det luksuriøse sommerhus, byder lokalområdet på et væld af aktiviteter for hele familien. Houstrup ligger i hjertet af Vestjylland, hvor rå natur møder hyggelige feriebyer.

Stranden i Houstrup i Vestjylland - Luksushuse ved Houstrup Strand

Naturoplevelser i baghaven

Lige i nærheden finder I Blåbjerg Klitplantage. Plantagen rummer Danmarks højeste klit, “Blåbjerg”, hvorfra I får en fantastisk udsigt over det vestjyske landskab. Området er desuden et mekka for mountainbikere med afmærkede ruter i forskellige sværhedsgrader, samt gode vandrestier til en rolig travetur i skoven.

Attraktioner for hele familien i Vestjylland

Inden for kort køreafstand er der masser af udflugtsmål:

  • Skinnecykling i Nørre Nebel: Lej en skinnecykel og kør på den gamle jernbanestrækning mod Nymindegab. Det er en super hyggelig og anderledes aktivitet for alle aldre.
  • Bork Vikingehavn: Tag en tidsrejse 1000 år tilbage i tiden ved Ringkøbing Fjord. Her kan børnene lege som ægte vikinger og opleve de rekonstruerede langhuse.
  • Tirpitz-museet i Blåvand: Et verdenskendt museum gemt i det vestjyske klitlandskab, som fortæller gribende historier om Atlantvolden og vestkystens dannelse.
  • LEGOLAND: Hvis i ikke har imod en lidt længere køretur, så er LEGOLAND kun en time væk fra Houstrup. LEGOLAND har altid være et kæmpe hit for børnefamilier.

Sommerhusudlejning ved Vestkysten

I VillaVilla har vi siden 2003 specialiseret os i sommerhusudlejning og har mere end 500 sommerhuse til udlejning i hele Danmark, Nordtyskland og i Sverige.

Især har vi mange huse i Vestjylland, der er populære, og vi tilbyder derfor sommerhusudlejning langs hele den jyske vestkyst – ikke kun omkring Houstrup Strand. Alternativt kan du også se nærmere på vores sommerhuse i Søndervig og Vrist eller vores mange luksus-sommerhuse i Blåvand.

Hos VillaVilla finder du alt fra sommerhuse med pool og spa til sommerhuse med aktivitetsrum og fokus på sjov for hele familien. Et feriehus ved Houstrup Strand er et godt valg og perfekt til ferier året rundt!

Ofte stillede spørgsmål om sommerhus i Houstrup

Hvornår er det bedst at holde ferie i Houstrup?

Houstrup er en skøn destination året rundt. Sommerhalvåret er perfekt, hvis I vil udnytte Houstrup Strand til solbadning og vandsport. Efterår og vinter indbyder til friske gåture i Blåbjerg Klitplantage, hvorefter det er fantastisk at komme hjem til varmen i sommerhusets egen pool, spa eller sauna.

Hvad kan man lave i Houstrup, hvis det regner?

Hvis det danske sommervejr driller, bliver jeres ferie ikke ødelagt hos VillaVilla. Vores luksus-sommerhuse er udstyret med indendørs pool, spa og store aktivitetsrum med f.eks. bordtennis og billard. Derudover er der kort køreafstand til indendørs attraktioner som Tirpitz-museet eller shopping i de nærliggende feriebyer.

Må man medbringe husdyr i et sommerhus i Houstrup?

Ja, i mange af vores sommerhuse er hunden eller et andet kæledyr mere end velkommen. Da Houstrup er omgivet af skønne skov- og strandområder, er det et sandt paradis for hunde. Du skal blot huske at afkrydse feltet “Husdyr tilladt”, når du søger efter dit næste Houstrup sommerhus på vores hjemmeside.