Faciliteter
Indendørs facilliteter
Udendørs faciliteter
Koncepter
Afstand til
4000 m til stranden
750 m til indkøbsmuligheder
2200 m til nærmeste restaurant
15000 m til en golfbane
Arkitekttegnet sommerhus med pool ved Houstrup Strand i Vestjylland
I dette flotte sommerhus er der plads til hele den store familie eller at flere familier kan holde ferie sammen. Med de mange forskellige faciliteter indbyder sommerhuset til mange timers sjov og leg for både store og små.
I poolhuset er der plads til hele 26 personer og de 10 soveværelser er fordelt på 3 forskellige soveafdelinger, så det er muligt at dele af forsamlingen kan gå til ro uden at de forstyrres af de andre. De resterende 6 sovepladser befinder sig på hemsen (bedst til børn).
Sommerhuset har et stort aktivitetsrum, hvor I finder både bordtennis, billard og bordfodbold. I kan også spille dart, slænge jer i baren i hjørnet eller spille PlayStation 4 i sofagruppen foran fjernsynet. Her er god plads til leg og udfoldelse, så børn og barnlige sjæle kan hygge sig sammen.
I sommerhusets flotte poolafdeling er der rig mulighed for en svømmetur året rundt. Den 23 m2 store opvarmede swimmingpool har både vandrutsjebane, romersk trappe og modstrømsanlæg. Hvis I er til afslapning og velvære er spabadet og den hede sauna helt sikkert et hit!
Det store køkkenalrum ligger centralt placeret midt i sommerhuset. Her er god plads rundt om det lange spisebord og køkkenet er extra stort og udstyret med to opvaskemaskiner, to komfurer, to håndvaske og rigeligt med køleskabs- og fryserplads. I dette rum finder I også brændeovnen og en hyggelig sofagruppe foran fjernsynet.
Udendørs er der også god plads til udfoldelse og hygge. På den delvist overdækkede terrasse er der grill og havemøbler. De yngste gæster kan lege i sandkassen, gynge eller hoppe på trampolinen.
Houstrup Stand er et skønt sommerhusområde ved Jyllands vestkyst. Her er en lækker hvid sandstrand, der er tildelt Det Blå Flag. Her kan I hoppe en tur i bølgen blå eller blive frisket op med en lang gåtur på vinterdage. Området byder på flotte naturområder og egner sig særdeles godt til vandre- og cykelture. I Houstrup Strand er I tæt på mange af Vestjyllands mange sjove attraktioner bl.a. WOW-Park, Blåbjerg Klit og Legoland.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Forbruget beregnes ud fra aflæsning af målerne ved ankomst/afrejse. Du kan altid se den gældende forbrugspris for dit ophold via det lejer-log in, som du modtager, når du har lejet et sommerhus.
Har du brug for et estimat for et ophold, inden du booker sommerhuset, sidder vores bookingteam altid klar til at hjælpe dig. Når bare du ved, hvor stort et sommerhus du planlægger at leje, hvornår I vil afsted og hvor mange gæster I bliver, så har vi mulighed for at give jer et prisoverslag på jeres forbrug.
Det skal være trygt for dig at leje et VillaVilla-sommerhus.
Over 90% af VillaVilla-sommerhusene er i øvrigt udstyret med en Vølund varmepumpe, som leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det betyder at du, sammenlignet med en ferie i et tilsvarende sommerhus med fx el radiatorer, ikke oplever nær den samme fordyrelse, hvis energipriserne stiger.
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner. (Obs! Ikke alle huse har brændeovn, det fremgår af husbeskrivelsen).
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området