Oplev vestkystens byer
Områderne med sommerhuse i Vestjylland ligger ofte afskærmet fra de små kystbyer. Men tag en kort tur ind og oplev dem for der er mange spændende oplevelser i vente.
I Søndervig kan I i sommermånederne besøge den internationale sandskulpturfestival, og i Hvide Sande kan I købe friskfanget fisk. Ringkøbing, den charmerende købstad fra 1400-tallet, byder på byvandringer, livemusik om sommeren og kunsthåndværkermarkeder.
Vil du gerne leje et luksus-sommerhus ved Vesterhavet, så du både er tæt på strand, natur og hyggelige byer? Så kan du herunder se nogle af de mange hyggelige ferieområder, hvor vi udlejer sommerhuse i Vestjylland.
Sommerhusudlejning i Bjerregård
Området omkring Bjerregård er grundet den friske vestenvind et yndet tilflugtssted for surfere og andre vandsportsentusiaster – og der er mange skønne sommerhuse i Bjerregård med plads til afslapning efter mange timer ved stranden.
Læs mere om Bjerregård
Sommerhusudlejning i Blåvand
Blåvand er en livlig ferieby på Danmarks vestligste punkt med et hyggeligt og familievenligt miljø, et væld af butikker og masser af gode spisesteder ofte med udendørs servering om sommeren. Med et luksus-sommerhus i Blåvand som jeres base er I tæt på alt, hvad Blåvand har at tilbyde.
Læs mere om Blåvand
Sommerhusudlejning ved Henne Strand
Er I til hygge, de smukkeste sandstrande og ægte sommerhusferie? Så bør I overveje et sommerhus ved Henne Strand. Henne Strand er det helt rigtige område at tage til, da I her finder både ro, charme og masser af aktiviteter.
Læs mere om Henne Strand
Sommerhusudlejning i Ho ved Blåvand
Naturen omkring Ho er meget alsidig. I finder bl.a. Ho Klitplantage, som er et stort fredet klit- og hedelandskab med vandrestier. Udover klitplantagen er Ho Bugt også et eftertragtet og særegent naturområde med blide strandenge. Elsker man flot natur, er et sommerhus i Ho ved Blåvand ideelt.
Læs mere om Ho ved Blåvand
Sommerhusudlejning i Hvide Sande
I området omkring Hvide Sande mærkes Vesterhavet på alle årstider. Derfor er det også populært at leje sommerhus i Hvide Sande på andre tidspunkter end bare om sommeren.
Om sommeren indbyder havet til strandture og solbadning, og om vinteren er det oplagt med lange gåture med den friske vind i ansigtet.
Læs mere om Hvide Sande
Sommerhusudlejning i Søndervig
”Porten til Vesterhavet” kaldes den dejlige badeby Søndervig. Her summer der virkelig af liv og aktivitet om sommeren. Byen ligger med direkte adgang til stranden via promenaden, hvor havet og stranden betager enhver med sin skønhed. Med mulighed for at leje sommerhus i Søndervig med pool er ophold om vinteren dog også populære.
Læs mere om Søndervig
Sommerhusudlejning i Vedersø Klit
Området med sommerhuse i Vedersø Klit er et af de smukkeste langs Jyllands vestkyst. Her kan I få vind i håret, fisk til aftensmad og masser af gode hyggestunder sammen med familie og venner.
Læs mere om Vedersø Klit
Sommerhusudlejning i Vejers
Vejers ligger nær Blåvand, som er en hyggelig by med dagligvarebutikker, specialbutikker, lysstøberi, bolchekogeri, kunstgallerier og flere restauranter. Der er også mange gode sommerhuse i Vejers med kort afstand til stranden. Og den brede, hvide sandstrand med fint sand og flotte klitter har Blåt Flag – så den fortjener derfor et besøg, hvis man er til badning og afslapning i flotte omgivelser.
Læs mere om Vejers
Sommerhusudlejning i Vester Husby
Vester Husby falder godt i med naturen, hvor både imponerende klitter og fjordenge ligger side om side med klitplantager; Husby Klitplantage er en oplevelse værd.
I området er der stor tradition for gårdbutikker, brugskunst, lysstøberier og keramiske værksteder. Det er derfor et område, der har meget at byde på, ligesom der er også er mange poolhuse i Husby og Vester Husby med plads til afslapning og hygge.
Læs mere om Vester Husby
Sommerhusudlejning i Vrist
Stranden ved Vrist er en børnevenlig sandstrand med høje klitter og Blåt Flag. Med base i et af de skønne sommerhuse i Vrist er der rig mulighed for hygge og aktiviteter med familien – eller at komme ud nyde naturen med både hav, fjord, sø, bakkede landskaber og et rigt fugleliv.
Læs mere om Vrist
Unik og barsk natur giver spændende oplevelser i Vestjylland
I Vestjylland er naturen en stor legeplads for alle aldre. Her rusker vinden både i håret og i jeres indre legebarn, mens mulighederne for sport og aktivitet er uendelige.
Indlandet byder på rå marklandskaber i grønne og gule nuancer, mens vestpå overtager klitlandskabet, sommerhuse og det vilde Vesterhav, der strækker sig mod horisonten. De forskellige typer af natur, der findes i Vestjylland er med til at gøre området til hjemsted for mange interesser.
Aktiv ferie er næsten synonym med ferie i Vestjylland og har I mod på det, kan I få mange gode oplevelser med hjem fra ferien her.
Starter vi ud i den rolige ende, så er vandreturene rundt i klitterne, langs stranden og ind i landet et godt sted at lægge ud. Der er mange afmærkede stier og forslag til gode vandreruter, som I kan følge, mens I lader den vilde vestjyske natur vokse sig helt ind i hovedet på jer, så I glemmer den travle, moderne hverdag, I kommer fra og i stedet lader jer selv fokusere på nuet. Foretrækker I at bevæge jer rundt på to hjul, er der også gode muligheder for det.