Luksus sommerhuse ved Limfjorden

Find et dejligt sommerhus ved Limfjorden og få en afslappende ferie her. Vores luksus sommerhuse giver dig plads til hele familien.

Hvor vil du gerne rejse hen?
Vælg den ønskede periode
Personer
Prisinterval
Faciliteter
Flere filtre

Der blev fundet 13 sommerhuse, som matcher din søgning

Opdateret d. 27. november 2024 af Therese Læburgh

Sommerhusudlejning ved Limfjorden

Der er masser af aktiviteter og oplevelser ved Limfjorden, både på vandet og i naturen. Smuk vestjysk natur ved Ejsingholm og Hostrup Strand indbyder til cykelture, løb eller gåture med familien. I kan nyde udsigten, se lystfiskere eller surfere på fjorden.

Er I på Fur, kan I tage på fossiljagt med geologer fra Fur Museum og udforske 55 millioner år gamle moler. Efter jagten kan I se et vulkanudbrud på museet eller nyde en øl på øens bryghus.

Ved Limfjorden tilbyder vi sommerhusudlejning i Virksund, Glyngøre og Hostrup Strand. Her finder I mange sommerhuse tæt på de skønneste badestrande og naturskønne omgivelser.

Badestrandene er børnevenlige strande, som gør at det er nemt at tage ungerne med. I sommerhusene får I også en indendørs pool med, hvis stranden ikke lige er jer.

Hos VillaVilla er vi specialister i sommerhusudlejning af moderne sommerhuse. Vi står klar, når I skal leje et luksus sommerhus, så vi kan sikre jer et skønt ophold samt en vellykket ferie.

Vil du se flere sommerhuse? Klik på knappen herunder:

Lystbådhavnen i Virksund
Solnedgang ved Limfjorden

Udlejning af sommerhuse med pool ved Limfjorden

Limfjorden er et naturskønt sommerhusområde i toppen af Danmark, som strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst, og sundet deler Vendsyssel og Thy fra resten af Jylland.

Den lange kystlinje er næsten 1.000 km lang og byder på mange dejlige badestrande og flotte naturoplevelser. Her venter jer en rolig familieferie i store sommerhuse med pool.

Husenes egner sig til alle årstider,, selv også hvis den danske sommer ikke er helt i top, da de store sommerhuse indeholder faciliteter, som gør at vejret er underordnet for jer, når I holder ferie.

Sommerhusene er egnet til flere familier, og til mange mennesker. I kan tage en dukkert med alle vennerne i jeres fælles pool og jeres indre vandhund kan komme frem, efter en lang gåtur i den smukke natur, som er omkring alle de populære ferieområder, som sommerhusene er beliggende i.

Derudover kan I også få kombinere svømmeturen med noget nær en wellness oplevelse, når I er i huset – de fleste af husene rummer nemlig spa og sauna, som er perfekt til at skabe et afslappende rum efter en lang begivenhedsrig dag.

De forskellige områder ved Limfjorden

Sommerhusudlejning i Glyngøre

Glyngøre er en gammel fiskerby ved Sallingsund, der byder på flotte og afslappende omgivelser til feriegæster. Fra den hyggelige by ved Limfjorden er der udsigt til øerne Mors og Fur.

Derudover har I udsigt til en hyggelig ferie sammen i sommerhuset, vi udlejer, ved Glyngøre.

Læs mere om Glyngøre

Sommerhusudlejning ved Hostrup Strand

Ved Sallings sydkyst ved Limfjorden ligger, Hostrup Strand, med udsigt over Venø bugt. Både i Lihme og Lem finder i dagligvarebutikker og i Skive ca. 20 km mod øst finder I forskellige shoppingmuligheder, restauranter og caféer.

Læs mere om Hostrup Strand

Sommerhusudlejning i Virksund

Virksund ligger i Midtjylland og er en lille by beliggende ved Hjarbæk Fjords udmunding ved Limfjorden. Fra Virksund er der 20 kilometer til Skive og 34 kilometer til Hobro, hvor der er gode shoppingmuligheder.

Læs mere om Virksund

Attraktioner ved Limfjorden

Limfjorden – oplev smuk natur, afslapning og hyggelige byer
På udkig efter ferieoplevelser, som hænger ved i erindringen? Oplev Limfjordens smukke natur, hyggelige byer og afslapning på højeste plan. Perfekt til alle aldre og behov.
Museum Thy

Museum Thy

Museum Thy består af seks forskellige udstillingssteder. Her kan du både bliver klogere på den lokale digter Johan Skoldborgs, se udstillinger om Anden Verdenskrig. fiskerlivet ved Limfjorden og bronzealderen. Museum Thy byder tilsammen på mange spændende udpluk fra hele områdets kultur og natur. Museum Thy består af seks forskellige udstillingssteder. Her kan du både bliver klogere på den lokale digter Johan Skoldborgs, se ...

Se mere
Middelalderborgen i Spøttrup

Spøttrup Borg

På Spøttrup Borg kan du rejse tilbage til Middelalderen. Spøttrup Borg er utrolig velbevaret og giver derfor et enestående indblik i dagligdagen på borgen for 500 år siden. Spøttrups nærmeste omgivelser tæller bl.a. Spøttrup Sø, der er kendt for sit rige dyre- og fugleliv. Dermed er slottet både et kulturhistorisk og naturskønt udflugtsmål. Bag borgen vokser der mange forskellige krydderurter og lægeplanter. På Spøttrup Borg kan du rejse tilbage til Middelalderen. Spøttrup Borg er utrolig velbevaret og giver derfor et enestående indblik ...

Se mere
I mørket

Mønsted Kalkgruber

Begiv dig ned i de underjordiske og kølige minegange, og dyk samtidig ned i den spændende historie om Mønsted Kalkgruber. En tur ned i kalkgruberne tager ca. to timer og fører både gennem store hulrum og små minegange. Det underjordiske hulesystem har en samlet længde på i alt 60 km. Husk jakke, da temperaturen kun er 8 grader året rundt. Begiv dig ned i de underjordiske og kølige minegange, og dyk samtidig ned i den spændende historie om Mønsted Kalkgruber. ...

Se mere
Der er plads til masser af hygge i blomsterparken

Jesperhus Feriepark

Interessante skulpturer og en farvestrålende blomsterkulisse venter dig i Jesperhus Blomsterpark. Ungerne vil elske at boltre sig i parkens vandland, der både strækker sig over en udendørs og indendørs del. Afslut en begivenhedsrig dag i Jesperhus Blomsterpark med at bevise dit værd på bowlingbanen. Interessante skulpturer og en farvestrålende blomsterkulisse venter dig i Jesperhus Blomsterpark. Ungerne vil elske at boltre sig i parkens vandland, ...

Se mere
Sommer på Hjerl Hede frilandsmuseum

Hjerl Hede

Det kulturhistoriske friluftsmuseum Hjerl Hede er det perfekte sted at dykke ned i Jyllands historie. Mere end 40 historiske bygninger er blevet genopført på Hjerl Hede som en tro kopi af originalen. Herunder Danmarks ældste bondegård fra 1546. Danmarks stolte traditioner inden for kunsthåndværk er ligeledes repræsenteret på Hjerl Hede. Det kulturhistoriske friluftsmuseum Hjerl Hede er det perfekte sted at dykke ned i Jyllands historie. Mere end 40 historiske bygninger ...

Se mere
Daubjerg kalkgruber

Daugbjerg Kalkgruber

Med sine 1500 år på bagen er Daugbjerg Kalkgruber den ældste kalkmine i hele Skandinavien. Tag hele familien med ned i 60 meters dybde, og oplev hvordan der helt ind i det 20. århundrede blev udvundet kalk i Danmark. Glæd dig til en spændende rundtur i den kølige kalklabyrint dybt under jorden. Undervejs fortæller guiden desuden om røveren Jens Langkniv, som engang søgte tilflugt i de underjordiske gange. Med sine 1500 år på bagen er Daugbjerg Kalkgruber den ældste kalkmine i hele Skandinavien. Tag hele familien med ned ...

Se mere
Glyngøre Kulturstation ved Limfjorden

Museum Salling

Hvem siger, at en ferietur til Limfjorden ikke også kan være lærerig? En tur til et af museerne ved Skive gør din tur til en lærerig ferie. Du kan lære en masse om regionens historie og kultur på en underholdende måde. De børnevenlige udstillinger gør dit besøg til en underholdende og lærerig oplevelse for hele familien. Hvem siger, at en ferietur til Limfjorden ikke også kan være lærerig? En tur til et af museerne ved Skive ...

Se mere
Domkirken med dens høje tårne

Viborg Domkirke

Besøg den smukke Viborg Domkirke midt i Viborg. Du kan downloade Domkirkens app og få en guidet rundtur. Besøg den smukke Viborg Domkirke midt i Viborg. Du kan downloade Domkirkens app og få en guidet rundtur. ...

Se mere

Oplev den imponerende natur ved Limfjorden

Området ved Limfjorden byder både på smuk natur lige udenfor døren men også i områderne, der grænser op til fjordens nærområder.

Er I til flotte bugter, fine skove, skønt klitlandskab, stejle skrænter og flere bakkehøje, så er Limfjorden et oplagt sted for jer, her vil I opleve en fantastisk udsigt over landskabet.

Der er et væld af vandreture rundt ved Limfjorden. I kan gå af naturstien ved Ørslev Kloster eller tage en 14 km lang tur gennem noget af Danmarks smukkeste og mest varierede natur på ruten Kilen Rundt.

I kan måske tage turen til Furs nordlige kyst, hvor I finder en helt rustrød sandstensklippe, hvis farve forstærkes af rustprocessen i indholdet af jern i sandet, når saltvandets skyller over stranden.

Nationalpark Thy

Har I mod på det, kan I køre den korte tur til Nationalpark Thy. Fra Glyngøre tager turen cirka tre kvarter, mens den fra Ejsingholm og Hostrup Strand tager en time og 10 minutter.

Uanset så er køreturen uden tvivl tiden værd, fordi Nationalpark Thy er en helt enestående del af den danske natur, som man er nødt til at opleve. Parken blev udpeget som den første danske nationalpark nogensinde og er Danmarks største vildmark.

Helt mod vest slår bølgerne ind mod strandene og vestenvinden bringer sandet op i de høje klitter. Klitterne beskytter resten af parken som et værn med den hårde blæst og her breder et landskab sig fyldt med klitheder, søer med klart vand og store, sammenhængende skovområder.

Nationalpark Thy er relativt øde og det giver mulighed for at sjælede naturarter kan vokse uforstyrret.

Det er også muligt at opleve mange dyr i nationalparken. I kan blandt andet være heldige at spotte Danmarks største landpattedyr, Krondyret, som der findes mange af i nationalparken eller måske se Danmarks største rovfugl, havørnen, svæve på himlen, inden den dykker ned for at jage vandfugle og fisk langs kysten. Er I allerede ved kysten, så ligger der tit spættede sæler og soler sig, mens de hviler sig efter at have jagtet fisk.

I vikingernes fodspor

I Limfjorden ligger mange øer, og er Danmarks største fjord, som forbinder Nordsøen med Kattegat. På Museum Mors kan du få et indblik i områdets natur og landskab gennem tiden, og der er mulighed for at se forskellige fossiler og spor fundet i området helt tilbage fra vikingetiden.

Sommerhusene ved Limfjorden tiltrækker sportsudøvere og naturelskere. Med sin skønne udsigt til øerne Mors og Fur hører Glyngøre til ét af de populære sommerhusråder ved Limfjorden. På Fur kan I gå på fossiljagt og nyde den imponerende natur. Eller slå et smut forbi det kendte bryghus.

Østligt for Venø bugt ligger Ejsingholm og Hostrup Strand, som byder på kuperet terræn og flotte badestrande. Dette indbyder til gå-, løbe- og cykelture. Venø Bugt er ydermere et yndet udflugtssted blandt lystfiskere og vindsurfere.

I Sillerslev er der mulighed for at opleve autentisk charme fra en fiskerlandsby på Mors. Alle sommerhuse her er ideelle til familier, som ønsker et dejligt ophold i smukke omgivelser. Virksund ligger relativt sydligt ved Hjarbæk Fjord, og med både marina, golfbaner og flotte strande er her den perfekte ramme for familiens ferie i et luksus sommerhus med pool.

Sport og aktive oplevelser for ferien ved Limfjorden

At tage på ferie ved Limfjorden, i et sommerhus med indendørs pool, er lig med hyggelige stunder i sommerhus og skønne minder sammen som familie. Det er dansk ferieidyl, når det er bedst. Har I brug for at få pulsen op undervejs på jeres ferie, så skal I ikke være bange for, at ferie ved Limfjorden er en hæmsko for det. Områderne ved Limfjorden tiltrækker nemlig rigtig mange sportsudøvere og naturelskere. Limfjordens vand gør det muligt at dyrke mange forskellige former for vandsport.

En af de helt store vandsport, som trækker folk til Limfjorden, er kajakroning. Områderne ved Limfjorden byder på smukt, kuperet terræn og finde badestrande og der er ikke nogen bedre udsigt til de fine områder end fra en kajak, der gynger i Limfjordens bølger. Der er mulighed for at leje kajakker flere steder og hvis I er afsted om sommeren og undrer jer over, hvorfor der er så mange, der ror i kajak, så er det fordi, der afholdes Havkajak Festival ved Gjøl Havn. Hvis I hellere vil være flere om at ro i bådene eller har I medlemmer af familien, som gerne vil med, men ikke kan ro, så kan I i stedet overveje at leje en kano og tage på tur i den.

En anden god måde at gøre brug af Limfjorden på er ved at prøve kræfter med Stand Up Paddle Surfing, de såkaldte SUP-boards. Her står I op og padler rundt, en aktivt der både kan være hyggelig, men også udmattende hvis I vælger at give den rigtigt meget gas. Nyd de solrige eftermiddage eller stille morgener på fjorden.

Limfjorden er også et godt sted at dyrke kitesurfing. Lokale, certificerede guides kan hjælpe jer med at lære, hvordan man kitesurfer eller de kan give jer tips og tricks til at forbedre jeres evner. De smukke omgivelser i den unikke, vestjyske natur hjælper også på humøret, hvis evnerne ikke helt er, hvad I kunne tænke jer, at de var.

Har I mod på at dykke en tur under Limfjordens overflade, så kan I gøre det ved Glyngøre. I Glyngøre finder I nemlig en stor dykkerpark med skibsvrag, vraget af en kampvogn, forhindringsbaner, stenrev og en grotte.

Aktiviteter og oplevelser på landjorden ved Limfjorden

Det er ikke kun på vandet, at der er gode aktiviteter at give sig til og oplevelser, der venter på jer, hvis I tager på ferie ved Limfjorden. Smuk, vestjysk natur breder sig langs hele Limfjorden og særligt ved Ejsingholm og Hostrup Strand. Her er der kuperet og smukke landskaber, som indbyder til både ture på cykel, med løb eller en god, gammeldags gåtur med familien i hånden. I kan nyde udsigten over vandet, betragte de tålmodige lystfiskere vente på dagens fangst eller se på, mens surfere giver den gas ude på fjorden.

Er I i nærheden af Fur eller har taget en dagstur til den lille ø, kan I prøve at gå på fossiljagt. Det kan I gøre i selskab med Fur Museums geologer, som viser jer de 55 millioner år gamle moler, et af jordens sjældneste jordlag. Det er en fin familieaktivitet for både store og små, og når I kommer tilbage fra jagten, så demonstrere geologerne et vulkanudbrud. Hvis det kunne friste efter jagten eller måske imens den anden del af familien tager del i museets aktiviteter, så kan I snuppe jer en lækker øl på øens lokale bryghus.

Oplevelser i byerne ved Limfjorden

I nærheden af de områder, vi udlejer sommerhuse i, ligger flere hyggelige byer. Har I lyst til at tilbringe en dag eller dele af en dag med at ose og opleve det byliv, som kendetegner livet ved Limfjorden, så kan I med fordel besøge de større byer, der ligger i omegnen.

Nykøbing Mors er en af disse. Nykøbing er en hyggelig havneby, hvor kunst og kultur er et gennemgående tema i byen. Nykøbing er en tidligere industriby og byens gamle støberi ligger i dag lokaler til byens bibliotek. Rundt omkring i byens gader, på torve og større pladser kan I opleve mange skulpturer, som den lokale kunstner Erik Heide har skabt. Byen har et fint gågadesystem med mulighed for shopping og følger I det ned til havnen, vil I særligt om sommeren opleve et fint liv og livemusik hver onsdag.

Tager I turen til Skive kan I nyde byen i sig selv med de fine museer og caféer, men bevæger I jer lidt uden for Skive udfolder et skønt naturliv sig. Besøg Ørsted Kloster, hvor flere forfattere har været på ophold, eller besøg et af de mange fugletårne, der er bygget ved de omkringliggende søer.

Andre byer, der er et besøg værd, er blandt andet Struer og Thisted, hvor sidstnævnte ikke ligger meget mere end en spytklat fra Nationalpark Thy.

Sommerhuse ved Hostrup ved Limfjorden

Oplevelser i Nordjyllands storby Aalborg

Hvis ikke de mindre byer, der ligger rundt omkring ved Limfjorden stiller jeres trang til byliv, så er den storby, der ligger nærmest Limfjorden, Aalborg.

For nogle går Aalborg under tilnavnet Nordens Paris og selvom sammenligning måske er lidt overdrevet, så er Aalborg en rigtig skøn by, som uden tvivl er et besøg værd.

Aalborg er i løbet af de sidste årtier undergået en stor forvandling fra at være en by fyldt med industri til i dag at være en by, der vrimler med unge studerende, et blomstrende kulturliv, fantastisk gastronomi og god mulighed for at søge tilflugt i en af de mange grønne oaser, der findes rundt omkring i byen.

Forskellige muligheder

Aalborg har rigtigt meget at byde på. Byens centrum er bygget op omkring to gågadesystemer, hvor I har gode muligheder for at shoppe, drikke kaffe eller spise på hyggelige caféer. Midt i den ene gågade ligger Salling og fra stormagasinets tagterrasse har I en smuk udsigt over Aalborg, Nørresundby og Limfjorden.

Er I friske på en lille gåtur, kan I også tage turen op af Signalbakken, der ligger mod øst og som har en smuk udsigt over Aalborgs bymidte, den østlige bydel Vejgaard og Limfjordens snørklede vej gennem landskabet.

Kulturelle oplevelser

Der er desuden et fint kunstmuseum, Kunsten Museum of Modern Art, som er et besøg værd og derudover mange gallerier i byen. Har I mindre børn med jer på turen, bør I overveje at tage en tur i Kildeparken.

Kildeparken er både udgangspunktet for mange aalborgenseres hygge på sommerdage, parken der omgiver Aalborg Kultur og Kongrescenter, og parken, hvor I finder De Syngende Træer. De Syngende Træer er en helt unik del af Kildeparken og består af en gruppe af træer, som er plantet kunstnere, der har været i Aalborg for at optræde.

Hvert af træerne har en højtaler med kunstnerens musik, som I kan lytte til, mens I går rundt blandt træerne. Det er særligt en sjov musikoplevelse for børnene i familien!

Oplevelser for hele familien med nærliggende attraktioner

Som sagt er det ikke prangende og overdådige attraktioner, der kendetegner Limfjorden. Omvendt er det oplevelser, som I kan nyde i ro og mag og fordybe jer i, som er Limfjordens speciale.

Vi har samlet alle de skønne attraktioner og seværdigheder ved Limfjorden for jer, så I kan snuse jer frem til præcis de oplevelser, der ville være bedst egnet for jeres familie.

Nedenfor vil vi alligevel fremhæve et par enkelte oplevelser, som vi er overbeviste om, vil bringe gode minder til jeres ferie.

Spøttrup Borg

Er I på ferie ved Limfjorden i sommermånederne kan I være heldige at opleve Middelalderfestivalen på Spøttrup Borg. Spøttrup Borg er en gammel borg, som skaber rammerne for levendegørelse, marked og ridderturneringer. Også i julemånederne er der marked på borgen. Et besøg her er sjovt for hele familien, fordi I kan snakke med skuespillerne, der findes i alle aldre, smage på mjød, købe smykker og nyde jeres medbragte madpakker.

Frilandsmuseet Hjerl Hede

En lignende attraktion, som også er en helt særlige oplevelse, ja faktisk en tidsrejse, er et besøg på Jyllands ældste bondegård. Frilandsmuseet Hjerl Hede er et vidunderligt museum, der i sommermånederne er levendegjort og giver jer mulighed for at lære om gamle håndværk og landbrug. Her kan I fordybe jer livet på et lille dansk landbrug, prøve kræfter af med jeres egne evner indenfor landbrug og smage på madvarer, der var en stor del af livet dengang.

Jesperhus Blomsterpark

Også Jesperhus Blomsterpark er en klar favorit blandt gæsterne på ferie ved Limfjorden. Her venter mange smukke oplevelser jer i parkens haver, mens de små kan give den gas og brænde en masse krudt af i parkens legeland og jungle zoo.

Attraktioner ved Limfjorden

Udforsk de mange muligheder, når I er på sommerhusferie ved Limfjorden

Se mere
Bådhuse ved Virksund

Sommerhusudlejning ved Limfjorden

Det kan være svært at vælge det helt rigtige sommerhus samt perfekte feriemål, især hvis du aldrig har besøgt Limfjorden før. Det er helt forståeligt at være usikker på beslutningen.

Hos VillaVilla er vi specialister i udlejning af store sommerhuse, og med næsten 20 års erfaring er vi klar til at rådgive dig og hjælpe med at finde det helt rigtige sommerhus til jeres næste ferie.

Hvis du har brug for sparring til din sommerhusleje, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er her for at besvare dine spørgsmål og sikre, at du og din familie får en uforglemmelig ferie ved Limfjorden.

Din VillaVilla-vært under opholdet

Hvis du får spørgsmål under dit ophold, kan du altid kontakte din VillaVilla-vært.

Værten er den person, der byder dig velkommen ved ankomsten, giver dig nøglen og viser dig rundt i sommerhuset. Da værten også er lokal, kan de hjælpe med spørgsmål om Limfjorden og området omkring.

Artiklen er skrevet af

Therese

Therese elsker hygge og traditioner
[email protected]
Tlf. 87 25 71 65
Se mere
[/section]