Opdateret d. 20. juni 2025 af Kathrine Højbjerg
Skønne ferieoplevelser i et sommerhus ved Vesterhavet
Der er næsten ikke den danske familie, der ikke har været på ferie i Vestjylland før. Vestjylland og et sommerhus ved Vesterhavet er i særdeleshed noget, danskerne associerer med ferie, hygge og kvalitetstid – måske jeres næste ferie går til et dejligt luksus-sommerhus i Vestjylland.
Hos VillaVilla finder du mange store sommerhuse med pool i alle størrelser, hvor der er plads til mange mennesker og hele familien – og en masse gode oplevelser.
Vil du se flere skønne sommerhuse i Vestjylland eller resten af landet? Klik på knappen herunder:
Gode rammer for jeres ferie i det vestjyske
Alle årstider kan noget hver især, når man er i et luksus-sommerhus ved Vesterhavet. Om sommeren er det minder fra vandet med hop i bølgerne, varme solstråler på huden mellem klitterne, store mængder af feriegæster, frisk stegte rødspættefileter og lange lyse nætter, der finder vejen frem på nethinden.
I vinterhalvåret er det blæst i håret, enestående natur, store brusende bølger, ravjagt, hygge foran brændeovnen med varm kakao og smagen af salt i luften, der vækker minder frem.
Vesterhavet skaber udsøgte rammer og mange muligheder for gode ferieoplevelser i naturskønne omgivelser hele året rundt og er en stor del af det, der gør Vestjylland til noget helt særligt. Her kan I uden tvivl nyde ferien i et af vores mange sommerhuse ved Vesterhavet med moderne faciliteter.
Den til tider barske natur blandet med solid hygge i et sommerhus ved Vestkysten skaber fantastiske oplevelser og dermed skønne ferieminder for hele familien. De små kan nyde ferien med sjov og leg i komfortable omgivelser, mens de voksne har plads til ren afslapning i et lejet sommerhus fra VillaVilla.
Udlejning af sommerhuse med pool i Vestjylland
Hos VillaVilla er der mange muligheder for at leje sommerhus ved Vesterhavet. Det gælder i dejlige sommerhusområder, som Vedersø Klit, Hvide Sande, Blåvand, Vejers og Klegod, der er nogle af de sommerhusområder, hvor vi tilbyder sommerhusudlejning på Vestkysten.
Oplev skøn natur på den danske vestkyst og et brusende hav ved brede strande, mens I har en dejlig ferie i et luksus-sommerhus ved Vestkysten med plads til hele familien og adgang til de skønneste faciliteter.
Efter en dag i vinden på Vestkysten og en lang gåtur i den vestjyske natur – måske endda med et dyp i det friske Vesterhav – findes der vel ikke noget bedre end at kunne tage hjem til sit sommerhus med pool og hoppe i det opvarmede vand. Og har man lejet et sommerhus med spa og sauna, er det også oplagt at tage en dejlig afslappende stund heri og få den skønneste wellness-oplevelse.

Gode oplevelser for hele familien ved Vesterhavet
Vesterhavet er et af de særlige områder i Danmark, som betyder noget forskelligt for os alle. For nogle er Vesterhavet lig med barndomsminder, hvor farfar viste, hvordan man skulle hoppe ind i bølgerne på den helt rigtige måde lige inden knækket, så man undgik at blive trukket tilbage til land igen – det er blandt andet dét sommerhusferie ved Vesterhavet kan: skabe uforglemmelige oplevelser sammen med dem, som man holder af.
For andre er Vesterhavet lig med lange efterårsferier med masser af vind og salt i håret, gående arm i arm langs stranden mellem bunker af tang og skum blæst ind fra bølgerne alt imens man bare holder ferie.
For de unge kan det være, at Vesterhavet mest af alt betyder våddragter, surfboard og gode bølger og for de ældre besøgende er Vesterhavet måske mest af alt et minde om den lange historie, som havet har været vidne til.
Uanset hvad Vesterhavet betyder for dig, så er det et af danskernes foretrukne feriesteder, fordi havet netop rummer så meget, som det gør.
Ligesom de brusende bølgerne møder stranden, så mødes den smukke natur, historie og kultur ligeledes, hvilket resulterer i et stort udbud af oplevelser, der skaber en fin balance for en hvilken som helst familieferie – der er både mulighed for aktiv ferie samt en afslappende ferie i sommerhus ved Vestkysten.
Et sommerhus er den bedste base til jeres oplevelser på ferien
Vestjylland er en sand guldgrube af oplevelser, når det kommer til at holde ferie med familien her. I kommer til at se tilbage på mange gode og sjove minder fra ferien her, når I vender tilbage til hverdagen derhjemme.
Men mens I er ude på oplevelsestur, har I jo behov for et sted at komme tilbage til og smække benene op. Hos VillaVilla udlejer vi mange sommerhuse ved Vestkysten.
De områder, vi udlejer sommerhuse ved Vestkysten i, er Vrist, Søndervig, Vejers, Vester Husby, Blåvand, Henne Strand, Hvide Sande, Ho ved Blåvand, Houstrup Strand, Bjerregård og Klegod.
Du kan læse mere om sommerhusområderne og se husenes faciliteter her, så du kan finde det luksus-sommerhus, der vil skabe de allerbedste rammer for jeres ferieoplevelser sammen!
Oplev masser af kultur og kunst i Vestjylland
Det er ikke kun natur og sport, som kendetegner oplevelserne, som Vestjylland byder på. I de mindre byer i Vestjylland og i flere af sommerhusområderne har I god mulighed for at opleve både kultur og kunst i deres mest autentiske former.
Vestjylland byder på kunstmuseer, gallerier, arbejdende værksteder og butikker med keramik, glas, rav, smykker og hornvarer.
Her kan I både købe smukke kunstværker og få indblik i, hvordan naturen ved Vesterhavet inspirerer moderne håndværk. Disse oplevelser er et must på jeres ferie i et luksus sommerhus Vesterhavet, hvor I kan kombinere ro, natur og kultur.
Historiske oplevelser ligger lige under overfladen
Langs Vestjyllands strande mødes historie og nutid, og her ses tydelige spor fra tid tilbage, hvor bunkere fra Anden Verdenskrig stadig står, nogle fyldt med sand, andre tilgængelige indefra. Perfekt til en dagsudflugt fra jeres sommerhus ved Vesterhavet.
For mere indsigt kan I besøge Hanstholm Bunkermuseum og lære om soldaternes liv og Vestjyllands rolle under krigen.
Langs Vestjyllands kyst står mange fyrtårne, som engang guidede sømænd sikkert forbi Jylland. I dag er de smukke vartegn, der minder om fortiden. Flere lokale museer fortæller om det barske liv ved havet og naturens påvirkning på Vestkystens beboere.
Børnevenlige oplevelser for ferien i Vestjylland
Vestjylland byder på masser af børnevenlige oplevelser, både selvplanlagte og ved lokale seværdigheder. VillaVillas sommerhuse ligger tæt på mange attraktioner, så der er rig mulighed for at udforske området – ideelt, når man bor i et sommerhus Vestjylland med børn.
Bork Vikingehavn er en stor oplevelse for børn, hvor de kan prøve livet som vikinger i fuldt udstyr. Om sommeren bydes der på gratis aktiviteter som vikingelegeplads, runejagt og sejlture i minibåde – et hit blandt de yngste.
Der er også mulighed for at få rørt sig med et besøg i den anderledes forlystelsespark Wow Park. Her er I sikret en sjov oplevelse ude i naturen med hele familien, når I går tur mellem træernes toppe under sikre forhold, klapper dyr og besøger troldehulen.
Besøg zoologisk have
I har rige muligheder for at opleve feriestemningen i vestkystens charmerende byer, hvor du kan købe alt fra isvafler til dit nye sommeroutfit.
Skal der ske lidt mere, er der også masser af gode attraktioner i Vestjylland. Tag familien med på safari i Givskud Zoo, Blåvand Zoo eller Jyllands Park Zoo. Eller få brugt energien i de mange legelande og parker – perfekt udflugtsmål fra jeres luksus sommerhus i Vestjylland.
Her kan I med sikkerhed finde noget til en dagsudflugt eller to på jeres ferie.
Oplev vestkystens byer
Områderne med sommerhuse i Vestjylland ligger ofte afskærmet fra de små kystbyer. Men tag en kort tur ind og oplev dem for der er mange spændende oplevelser i vente.
I Søndervig kan I i sommermånederne besøge den internationale sandskulpturfestival, og i Hvide Sande kan I købe friskfanget fisk. Ringkøbing, den charmerende købstad fra 1400-tallet, byder på byvandringer, livemusik om sommeren og kunsthåndværkermarkeder.
Vil du gerne leje et luksus-sommerhus ved Vesterhavet, så du både er tæt på strand, natur og hyggelige byer? Så kan du herunder se nogle af de mange hyggelige ferieområder, hvor vi udlejer sommerhuse i Vestjylland.
Sommerhusudlejning i Bjerregård
Området omkring Bjerregård er grundet den friske vestenvind et yndet tilflugtssted for surfere og andre vandsportsentusiaster – og der er mange skønne sommerhuse i Bjerregård med plads til afslapning efter mange timer ved stranden.
Sommerhusudlejning i Blåvand
Blåvand er en livlig ferieby på Danmarks vestligste punkt med et hyggeligt og familievenligt miljø, et væld af butikker og masser af gode spisesteder ofte med udendørs servering om sommeren. Med et luksus-sommerhus i Blåvand som jeres base er I tæt på alt, hvad Blåvand har at tilbyde.
Sommerhusudlejning ved Henne Strand
Er I til hygge, de smukkeste sandstrande og ægte sommerhusferie? Så bør I overveje et sommerhus ved Henne Strand. Henne Strand er det helt rigtige område at tage til, da I her finder både ro, charme og masser af aktiviteter.
Sommerhusudlejning i Ho ved Blåvand
Naturen omkring Ho er meget alsidig. I finder bl.a. Ho Klitplantage, som er et stort fredet klit- og hedelandskab med vandrestier. Udover klitplantagen er Ho Bugt også et eftertragtet og særegent naturområde med blide strandenge. Elsker man flot natur, er et sommerhus i Ho ved Blåvand ideelt.
Sommerhusudlejning i Hvide Sande
I området omkring Hvide Sande mærkes Vesterhavet på alle årstider. Derfor er det også populært at leje sommerhus i Hvide Sande på andre tidspunkter end bare om sommeren.
Om sommeren indbyder havet til strandture og solbadning, og om vinteren er det oplagt med lange gåture med den friske vind i ansigtet.
Sommerhusudlejning i Søndervig
”Porten til Vesterhavet” kaldes den dejlige badeby Søndervig. Her summer der virkelig af liv og aktivitet om sommeren. Byen ligger med direkte adgang til stranden via promenaden, hvor havet og stranden betager enhver med sin skønhed. Med mulighed for at leje sommerhus i Søndervig med pool er ophold om vinteren dog også populære.
Sommerhusudlejning i Vedersø Klit
Området med sommerhuse i Vedersø Klit er et af de smukkeste langs Jyllands vestkyst. Her kan I få vind i håret, fisk til aftensmad og masser af gode hyggestunder sammen med familie og venner.
Sommerhusudlejning i Vejers
Vejers ligger nær Blåvand, som er en hyggelig by med dagligvarebutikker, specialbutikker, lysstøberi, bolchekogeri, kunstgallerier og flere restauranter. Der er også mange gode sommerhuse i Vejers med kort afstand til stranden. Og den brede, hvide sandstrand med fint sand og flotte klitter har Blåt Flag – så den fortjener derfor et besøg, hvis man er til badning og afslapning i flotte omgivelser.
Sommerhusudlejning i Vester Husby
Vester Husby falder godt i med naturen, hvor både imponerende klitter og fjordenge ligger side om side med klitplantager; Husby Klitplantage er en oplevelse værd.
I området er der stor tradition for gårdbutikker, brugskunst, lysstøberier og keramiske værksteder. Det er derfor et område, der har meget at byde på, ligesom der er også er mange poolhuse i Husby og Vester Husby med plads til afslapning og hygge.
Sommerhusudlejning i Vrist
Stranden ved Vrist er en børnevenlig sandstrand med høje klitter og Blåt Flag. Med base i et af de skønne sommerhuse i Vrist er der rig mulighed for hygge og aktiviteter med familien – eller at komme ud nyde naturen med både hav, fjord, sø, bakkede landskaber og et rigt fugleliv.

Unik og barsk natur giver spændende oplevelser i Vestjylland
I Vestjylland er naturen en stor legeplads for alle aldre. Her rusker vinden både i håret og i jeres indre legebarn, mens mulighederne for sport og aktivitet er uendelige.
Indlandet byder på rå marklandskaber i grønne og gule nuancer, mens vestpå overtager klitlandskabet, sommerhuse og det vilde Vesterhav, der strækker sig mod horisonten. De forskellige typer af natur, der findes i Vestjylland er med til at gøre området til hjemsted for mange interesser.
Aktiv ferie er næsten synonym med ferie i Vestjylland og har I mod på det, kan I få mange gode oplevelser med hjem fra ferien her.
Starter vi ud i den rolige ende, så er vandreturene rundt i klitterne, langs stranden og ind i landet et godt sted at lægge ud. Der er mange afmærkede stier og forslag til gode vandreruter, som I kan følge, mens I lader den vilde vestjyske natur vokse sig helt ind i hovedet på jer, så I glemmer den travle, moderne hverdag, I kommer fra og i stedet lader jer selv fokusere på nuet. Foretrækker I at bevæge jer rundt på to hjul, er der også gode muligheder for det.
Gode oplevelser med vandsport ved Vesterhavet
Vestjylland er ideelt til både nybegyndere og erfarne surfere. Her finder I de store bølger ved Vesterhavet og det rolige, lavvandede vand i Ringkøbing Fjord, hvor alle kan bunde 800 meter ud.
De vilde bølger passer bedst til øvede, mens fjorden er perfekt til begyndere.
Vandsport er en sjov og lærerig familieaktivitet, der træner fysik, motorik og koncentration. Overvej en surfferie med et kursus for at lære sporten fra bunden.
Flere forskellige muligheder
Vandsport i Vestjylland byder på mere end traditionel surf. I kan prøve kitesurfing, hvor I svæver over vandet trukket af en drage, eller windsurfing, der udnytter Vestkystens varierede vandforhold.
Stand Up Paddle, som er blevet meget populært, er også en mulighed. For ekstra udfordring kan I prøve vandski og wakeboard i Kabelparken i Hvide Sande.
Vesterhavet er ikke kun for surfere – det byder også på skønne bade- og strandoplevelser. Vær dog opmærksomme på revlehuller, da havbunden hurtigt skifter fra lavt til dybt.
En god regel er aldrig at gå ud over anden revle, hvor vandet bliver dybt og strømmen stærk.
Husk altid at være opmærksomme og aldrig vende ryggen til havet. Med forsigtighed kan de store bølger give masser af sjov og gode oplevelser.

Lej et luksus-sommerhus ved Vesterhavet hos VillaVilla
Hos VillaVilla har vi mange års erfaring med at rådgive familier om valg af både store sommerhuse og feriedestinationer.
Siden 2003 har vi specialiseret os i at udleje store, familievenlige sommerhuse med pool og gode aktivitetsmuligheder. Det gælder bl.a. sommerhuse til 10, 20 og 30 personer i Vestjylland og langs Vestkysten, som vi har mange af.
Vi har besvaret utallige spørgsmål gennem årene, så er du i tvivl om jeres fremtidige sommerhusferie, eller ønsker I professionel rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os. Så vil vi gøre vores bedste for at finde det perfekte sommerhus til jer.
Vi er tilgængelige via mail, chat og telefon og vil gerne hjælpe med at finde det ideelle sommerhus i Vestjylland eller et andet sted, som passer til dig og din familie.
Jeres VillaVilla-vært under opholdet
Hvis der opstår spørgsmål under jeres ferie, kan I altid kontakte VillaVilla-værten, der er knyttet til det sommerhus, I har lejet.
Værten vil tage imod jer ved ankomst, overlevere nøglerne og vise jer rundt i sommerhuset, så I får kendskab til faciliteterne.
Derudover kan værten besvare spørgsmål om sommerhuset og lokalområdet, da de også har stor viden om området.
Både vi og værten vil gøre alt for at sikre, at I får en god ferie og at jeres ophold bliver så behageligt som muligt, og at I får en uforglemmelig ferie væk fra hverdagens stress og jag.