Faciliteter
Indendørs facilliteter
Udendørs faciliteter
Koncepter
Afstand til
1300 m til stranden
Attraktivt og stort sommerhus ved Grenå Strand
Skal I have hele familien med på ferie og leder efter et dejligt sommerhus, hvor der er god plads til jer alle? Så har vi huset til jer her! I sommerhus nr. 446 er der plads til hele 30 personer og et hav af aktiviteter, så hele familien kan have det sjovt sammen uanset årstiden. Sommerhuset ligger ved Grenå Strand og derfor tæt på Djurslands mange attraktioner og skønne badestrande.
Uanset om I er til hygge og afslapning eller fart over feltet, byder dette store sommerhus på aktiviteter til jer. Bordtennis, billard, bordfodbold, dart og spillekonsoller finder I alt sammen i det store aktivitetsrum, hvor I kan lave turneringer og dyste om at blive familiens spillemaster. Spillerummet er også indrettet med egen bar med køleskab, hvorfra der kan serveres kolde drikke efter en omgang action.
For wellness-elskerne er sommerhusets poolrum et eldorado af afslapning. Hop f.eks. en tur i spabadet eller nyd en stille stund i sommerhusets varme sauna. I jeres egen 23 m2 store swimmingpool kan I svømme og plaske rundt i timevis. Den er installeret med både romersk trappe, vandrutsjebane og modstrømsanlæg.
Midt i sommerhuset finder I køkkenalrummet med veludstyret køkken, hyggelig sofagruppe og det lange spisebord med plads til 30 personer, så hele familien kan nyde måltiderne sammen. Med både to ovne, komfurer, håndvaske, opvaskemaskiner og god køleskabsplads kan der nemt tilberedes lækker mad til mange mennesker.
Når det er tid til at gå til køjs efter en sjov dag, foregår det i poolhusets 12 dobbeltværelser, der er fordelt på fire soveafdelinger med hver tre værelser og ét badeværelse. De resterende seks sovepladser fordeler sig på sommerhusets to hemse, som befinder sig i aktivitetsrummet. Sommerhuset har to højstole og børnesenge. Sommerhuset har desuden et ekstra badeværelse i poolrummet og har derfor fem badeværelser i alt.
Sommerhuset har en delvist overdækket terrasse med havemøbler og grill, hvor der kan slappes af, mens børnene leger i haven, gynger eller bygger sandslotte i sandkassen. Familiens firbenede venner (op til to husdyr) er naturligvis også hjerteligt velkommen i dette sommerhus.
Sommerhuset har et stort udendørs legeareal og multibane, som deles med nabohusets gæster. Her er der noget for legebørn i alle aldre. Alt fra gyngestativer, legetårn med rutsjebaner og klatrestativ til den store multibane. Multibanen er belagt med kunstgræs og kan bruges til både fodbold, basketball, fodtennis, volley og badminton.
Ved legepladsen finder I borde og bænke, hvor de spillende eller tilskuere kan nyde en forfriskning. Ud over dette har sommerhuset sin egen nedgravede trampolin i haven.
Sidst men ikke mindst, finder I ladeboks der lader op til 11 kw i timen, til hybrid / El-bil med 5 meter fastmonteret kabel til Type 2 stik.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Forbruget beregnes ud fra aflæsning af målerne ved ankomst/afrejse. Du kan altid se den gældende forbrugspris for dit ophold via det lejer-log in, som du modtager, når du har lejet et sommerhus.
Har du brug for et estimat for et ophold, inden du booker sommerhuset, sidder vores bookingteam altid klar til at hjælpe dig. Når bare du ved, hvor stort et sommerhus du planlægger at leje, hvornår I vil afsted og hvor mange gæster I bliver, så har vi mulighed for at give jer et prisoverslag på jeres forbrug.
Det skal være trygt for dig at leje et VillaVilla-sommerhus.
Over 90% af VillaVilla-sommerhusene er i øvrigt udstyret med en Vølund varmepumpe, som leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det betyder at du, sammenlignet med en ferie i et tilsvarende sommerhus med fx el radiatorer, ikke oplever nær den samme fordyrelse, hvis energipriserne stiger.
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner. (Obs! Ikke alle huse har brændeovn, det fremgår af husbeskrivelsen).
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området