Opdateret d. 20. juni 2025 af Jacob Toft Falden
Sommerhusudlejning på Fyn og Øer
På Fyn og Langeland er der ikke langt mellem naturskønne sommerhusområder fyldt med kultur og spændende oplevelser. Der er mange lækre områder at tage på ferie i, der alle er små, hyggelige og ligger tæt på vandet: Her er der ideelle rammer for en uforglemmelig ferie i et lukussommerhus på Fyn i rolige omgivelser.
At leje sommerhus er en ideel måde at holde ferie på. Hos VillaVilla tilbyder vi bl.a. pool-sommerhuse på Fyn og Langeland, som passer perfekt til alle, der ønsker ekstra komfort og faciliteter.
Find det perfekte, veludstyrede og velindrettede pool-sommerhus med moderne faciliteter og skøn omkringliggende natur. Uanset om du leder efter et sommerhus til 10 eller 12 personer på Fyn eller Langeland, har vi gode muligheder. Og større og mere rummelige sommerhuse til 20 eller 30 personer på Fyn finder du også. Så vi er sikre på, at der er noget, som passer perfekt til jer!
Vil du se flere sommerhuse på Fyn eller i resten af landet? Klik på knappen herunder:
Hold ferie på Fyn og Øer
Den fynske natur er noget helt for sig. Blandt øens mange naturområder finder I både bakkede landskaber, grønne skove og dejlig strand, hvor I sammen kan gå og cykle lange ture.
Hvis I kigger godt efter, kan I spotte frugtbuske, der gemmer sig overalt på Fyn, og hapse en lille, lækker snack. Det er den perfekte måde at tanke energi på, inden I fortsætter rundt på jeres tur!
At leje et luksus sommerhus på Fyn med pool er perfekt, hvis man har børn med, da poolen er perfekt, hvis vejret ikke arter sig. De fynske strande er børnevenlige, da de har lavt vand og er brede, så der er god plads til at bygge sandslotte eller spille strandspil.
Derudover er vandforholdene også gode, hvis I kan lide at ro i kano. Særligt det sydfynske øhav er ideelt til længere kajakture, hvor I kan hoppe mellem de mange smukke øer.
Sommerhus på Nordfyn eller Sydfyn
Oplev Sydfyn i et luksussommerhus
Sydfyn er kendt for sin smukke kyst, det bakkede landskab og hyggelige byer. I Faaborg og Bagenkop tilbyder VillaVilla veludstyrede sommerhuse tæt på vandet – perfekte til jer, der ønsker ro, naturoplevelser og mulighed for sejlture eller besøg på øerne i Det Sydfynske Øhav. Her kan I nyde et luksussommerhus med pool, sauna og aktivitetsrum.
Oplevelser på Nordfyn
Nordfyn byder på fredelige ferieområder og dejlige strande. VillaVilla udlejer sommerhuse i Skåstrup Strand og Tårup Strand, hvor I kan bo komfortabelt i rummelige huse med plads til hele familien. Flere af husene har faciliteter som pool, bordfodbold, billard og sauna – ideelt til både afslapning og sjove aktiviteter året rundt.
Naturoplevelser for hele familien
Svanninge Bakker, også kaldet Fyns Alper, er et kuperet område nord for Faaborg med bakker, vandhuller, åbne arealer og smukke udsigter. Området har inspireret Fynbo-malerne og er hjemsted for den sjældne hasselmus.
Bakkerne når op på 126 meter over havets overflade og kan udforskes via 35 kilometer afmærkede stier, tilpasset alt fra krævende vandreture til korte skovture med picnic. Overnatning i naturen er også muligt.
En tur til Svanninge Bakker kan kombineres med et besøg i den 800 år gamle købstad Faaborg, kendt for sine idylliske gader og færgeforbindelse til Avernakø.
Her kan I opleve den sjældne klokkefrø og overnatte på øens lejrplads, hvor der hver sommer afholdes musikfestivalen Avernax.
Er I til længere vandreture, byder Øhavsstien på 220 kilometer gennem Fyns skønne landskab. Ruten kan også opdeles til dagsture, perfekt til både erfarne vandrere og familier. Pak en madpakke og nyd den markerede sti, der fører jer gennem Fyns natur.
Børnevenlige strande på Fyn
Fyns kystlinje er spækket med dejlige badestrande samt smukke omgivelser og fantastisk natur, der passer til både børn og voksne. Nogle er har brede, hvide sandstrande og lavt, roligt vand, perfekt til sandslotte og boldspil.
Andre tilbyder dybere vand, flere bølger og spændende natur, hvor man kan gå på opdagelse som afbræk fra solbadningen.
En af de mest populære steder at bade, er Christiansminde ved Svendborg. Stranden har roligt vand og en skøn udsigt. Badebroen benyttes også af veteranskibet M/S Helge, og tæt på stranden finder man en minigolfbane, legeplads og en kiosk, der sælger is og drikkevarer.
Det gør stranden ideel til børnefamilier, der ønsker en blanding af afslapning og aktiviteter.
Fyns Badestrand
I nærheden af Nyborg ligger Fyns Badestrand, som er kendt for sin klare sandbund og det rene vand fra Storebælt. Stranden er bred og velegnet til svømning, men vandet bliver hurtigt dybt, så små børn skal holdes under opsyn.
I sommerperioden er der livreddere, og stranden har desuden handicapadgang, legeplads, toiletter og picnicfaciliteter, hvilket gør den perfekt til en heldagsudflugt.
Skåstrup og Hasmark strand
På Nordfyn findes familievenlige strande som Skåstrup og Hasmark. Her er lavvandet og børnevenligt, og der er mulighed for leg på naturlegepladser med klatrestativer og bålpladser.
Stranden er også handicapvenlig, og man kan låne badekørestole gennem Nordfyns Kommune. Medbring en grill og nyd en hyggelig dag ved vandet.
Syd for Fyn, på Langeland, ligger Ristinge Strand, øens mest populære. Stranden er kendt for sine 30 meter høje klitter og gode muligheder for fossiljagt.
Her kan børnene bygge sandslotte, mens de voksne nyder udsigten eller en god bog. Det er tilladt at grille, så I kan afslutte dagen med aftensmad, mens solen går ned over Det Fynske Øhav.
Masser af kulturoplevelser på Fyn
Fyn er ideel for sommerhusgæster med noget for enhver smag. Øens centrale placering gør den nem at nå og perfekt som mødested for familie og venner. Der er en masse seværdigheder på Fyn og Langeland, som kun venter på, at blive udforsket.
Fyn bugner af slotte, herregårde og charmerende byer, som om sommeren byder på livlige markeder og festivaller. Kunstværksteder og gallerier findes overalt, og Odense lokker med eventyrlige oplevelser.
Hvert år afholdes Det Fynske Dyrskue i Odense, hvor hele familien kan opleve dansk landbrug tæt på. Se dyr, prøv at være minifarmer, eller oplev moderne landbrugsmaskiner. Der er aktiviteter for både børn og voksne, og pladsens mange Street Food boder sørger for mad til en hel dag.
Festivaller
Fyn er også hjemsted for populære musikfestivaler. Heartland ved Egeskov Slot tilbyder tre dages musik for den ældre generation, mens Tinderbox ved Odense blander moderne musik og elektroniske beats på Magicbox-scenen.
For en endagsoplevelse byder Rock Under Broen ved Middelfart på store kunstnere og en festlig stemning under Lillebæltsbroen
Familieferie på Fyn i fortællingens tegn
Fyn og H.C. Andersen hænger uløseligt sammen, og hans eventyr fortsætter med at begejstre både unge og gamle. På børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense formidles hans univers gennem leg, teater og billedkunst, hvor børn kan udforske kreativitet og historiefortælling.
Fyrtøjet tilbyder blandt andet Eventyrskolen, hvor børn lærer teaterteknikker og afslutter med en optræden, samt Billedskolen, hvor børn fra 0. til 8. klasse eksperimenterer med farver, komposition og kunstformer som tegning og skulptur. Her må max fem børn ledsages af én voksen, som skal købe billet.
I Odense kan I også opleve gratis dukketeater på Møntergården med eventyr som Kejserens Nye Klæder og Klods Hans. Om sommeren tilbydes desuden byvandringer i H.C. Andersens fodspor, hvor børn deltager gratis, mens voksne betaler entré.
Loppemarkeder og fødevaremarkeder på Fyn
Fyn byder på mange spændende markeder, perfekte til en skattejagt blandt antikviteter og loppefund. Bogense Kræmmermarked i Guldbjerg tilbyder både indendørs og udendørs stande med alt fra tøj til fiskegrej, og en café til pauser.
I Odense kan I besøge Danmarks største udendørs loppemarked på havnen, åbent hver søndag fra marts til oktober. Foretrækker I temaer, er Danehof middelaldermarked i Nyborg et unikt valg. Den første weekend i juli forvandles byen til middelalderen med livlige boder og kulturelle oplevelser.
Torvedage afholdes i flere byer med friske råvarer og lokale produkter. I Nyborg er der torvedag tirsdage, i Odense hele året onsdage og lørdage, og i mindre byer som Middelfart, Ringe, Svendborg og Faaborg kan I finde ugentlige markeder med lækre råvarer i hyggelige omgivelser.
Julemarkeder på Fyn
Også til jul er der et væld af markeder rundt omkring på Fyn. De hyggelige julemarkeder begynder at vise sig allerede i start november i øens mange købstæder, herregårde og slotte. Her serveres der gløgg og æbleskiver, som I kan nyde, mens I kigger på de mange fine lys, kigger på julepynt i de mange stande, lytter til dejlig musik og måske siger hej til julemanden, der skiftevis er på besøg blandt de mange markeder. Læs mere om dem her.
De forskellige byer, som I kan besøge
Der er mange hyggelige byer og destinationer, som I med fordel kan udforske under jeres sommerhusophold. Herunder har vi samlet en oversigt, så I kan få et overblik over jeres muligheder.
Sommerhusudlejning i Bagenkop
Den hyggelige lille landsby Bagenkop er den sydligste by på Langeland. Beyn ligger på kysten ud mod det Sydfynske Øhav, og derfor finder man også mange skønne sommerhuse i Bagenkop og langs kysten. Det er den største fiskerihavn i Syddanmark og byen har bl.a. et aktivt fiskemiljø.
Sommerhusudlejning i Faaborg
Faaborg er én af Danmarks ældste købstæder og er præget af små gader belagt med brosten, gamle købsmandsgårde, spændende butikker og lokale caféer. Byen og de nærliggende natur- og byområder kan helt sikkert anbefales at besøge, f.eks. med et sommerhus ved Faaborg som udgangspunkt.
Sommerhusudlejning ved Hasmark Strand
Hasmark Strand er en strand og by på Nordfyn kun omkring 30 minutters kørsel i bil fra Odense. Hasmark er et skønt område med en masse smuk natur. Stranden og området emmer af hygge og dejlige stunder med familien, hvilket derfor også gør et sommerhus ved Hasmark Strand til den ideelle base for gode oplevelser.
Sommerhusudlejning i Lohals
Lohals er en lille havneby på Langelands nordlige spids. Hvis I endnu ikke har været på ferie i det sydfynske, er et sommerhus i Lohals et rigtigt godt bud, der giver mulighed for gode oplevelser indenfor og rundt på øen. Den lille by har en helt særlig charme og et hyggeligt miljø nede ved havnen.
Sommerhusudlejning ved Skåstrup Strand
Badestrandene ved Skåstrup Strand hører til Danmarks bedste badestrande, og derfor er det også populært at leje sommerhus ved Skåstrup Strand. Med 80 km kyststrækning er der lagt op til mange timers aktiviteter på stranden og ved havet, hvilket helt sikkert kan skabe glæde for alle aldre. Området er desuden kendt for at være et paradis for lystfiskere.
Sommerhusudlejning ved Tårup Strand
På den østfynske kyst ligger Tårup Strand 10 km syd for Nyborg og med udsigt over Storebælt og broen, der forbinder Fyn og Sjælland. Området med sommerhuse ved Tårup Strand ligger i grønne naturomgivelser og der er ikke langt til stranden, der har Blåt Flag.

Populære seværdigheder og attraktioner på Fyn
Fyn er perfekt for kulturinteresserede og ideel til at leje et sommerhus for at udforske øens mange seværdigheder. Der findes bestemt mange seværdigheder på Fyn og Langeland, det er blot om at tage dem fra en ende af.
Blandt de 123 slotte og herregårde er Egeskov Slot og Valdemars Slot de mest kendte. Egeskov Slot, en 460 år gammel vandborg, er Europas bedst bevarede af sin slags, bygget på egetømmer midt i en sø. Valdemars Slot, opført i 1644, byder på en smuk landskabspark med træer, plæner og udsigt over søen, og slottets historie kan udforskes gennem en informativ folder.
Andre oplevelser inkluderer bridgewalking over Lillebæltsbroen, 60 meter over havet, og Den Fynske Landsby, et frilandsmuseum med rekonstruktioner fra 1800-tallet, hvor historien vækkes til live.
I Svendborg ligger Naturama, et zoologisk museum med interaktive udstillinger, der introducerer Danmarks dyreliv gennem tiderne. Museet engagerer alle sanser med konkurrencer, rundvisninger og et unikt lydunivers.
En dagstur til Odense
Er I på sommerhusferie på Fyn, er en dagstur til Odense oplagt. Byen emmer af liv, hyggelige gader og gode shoppingmuligheder – og ligger centralt på øen, så den er let at komme til fra alle egne af Fyn. Her venter spændende seværdigheder og attraktioner for både børn og voksne.
Odense er H.C. Andersens fødeby, og I kan besøge hans barndomshjem, der nu fungerer som museum. Her får I et unikt indblik i forfatterens liv, berømmelse, rejseglæde og personlige kampe – og selvfølgelig eventyrene, vi alle kender.
Er I mange afsted og glade for dyr, så besøg Odense Zoo med mere end 130 dyrearter. Her er der plads til både leg, læring og afslapning i skyggen med en is.
I kan også tage et smut forbi Danmarks Jernbanemuseum tæt på hovedbanegården, hvor store lokomotiver og fortællinger om togdrift, kongetransporter og passagerdrømme venter.
Hold ferie i et sommerhus på Langeland
Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks smukkeste områder, og Langeland er nem at nå fra et sommerhus på Fyn. Men I kan naturligvis også finde et stort sommerhus på Langeland med pool og en perfekt beliggenhed.
Langeland byder på skøn natur – perfekt til cykling, vandring og lystfiskeri – samt hyggelige feriebyer som Rudkøbing, hvor brostensbelagte gader og originale huse skaber en unik stemning.
I forhold til pladsen i sommerhusene er der noget for alle og enhver, for VillaVilla tilbyder sommerhuse med plads til både store og små grupper. Du kan nemt finde et sommerhus til 10 og 12 personer på Fyn eller Langeland. Og ønsker I et stort og rummeligt sommerhus til 20 eller 30 personer, har vi også flere gode muligheder.
Langeland har også spændende seværdigheder som Langelandsfortet, hvor I får indblik i den kolde krig med ubåde og minestrygere. Derudover kan I opleve de vilde heste, som lever frit i et stort indhegnet område – et særligt syn, især i foråret, hvor I kan være heldige at se nyfødte føl. Hestene kan dog opleves året rundt. Så skab et godt startsted for jeres ferie i et af vores mange store sommerhuse på Langeland.

Udlejning af sommerhus på Fyn og øer
Det kan være svært at vælge det perfekte sted at leje til ferie, især hvis I ikke har besøgt området før.
Hos VillaVilla har vi mange års erfaring inden for udlejning og er eksperter i at finde de bedste steder til jeres ophold.
Uanset om I leder efter et stort sommerhus ved kysten eller i naturskønne omgivelser, er vi klar til at hjælpe, så I kan finde det perfekte sommerhus.
Har I spørgsmål om udlejning, er I altid velkomne til at kontakte os.
Vi er dedikerede til at finde den perfekte feriebolig for jer og sikre, at I får en mindeværdig tur.
Jeres VillaVilla vært under opholdet
Under jeres ophold vil VillaVilla-værten være tilgængelig, hvis der opstår spørgsmål. Værten tager imod jer ved ankomsten, viser jer rundt i huset og forklarer de praktiske funktioner.
Da værten er lokalkendt, kan de også hjælpe med informationer om området og anbefalinger til spændende steder at besøge, så I får mest muligt ud af jeres ophold.
Vi vil gøre vores bedste, så I med professionel service får et dejligt ophold!