Skønne oplevelser til familieferien i Vestjylland

Der er næsten ikke den danske familie, der ikke har været på ferie i Vestjylland før. Vesterhavet og Vestjylland er i særdeleshed noget, danskerne associerer med ferie, hygge og kvalitetstid. Om sommeren er det minder fra stranden med hop i bølgerne, varme solstråler på huden mellem klitterne, store mængder af feriegæster, frisk stegte rødspættefileter og lange lyse nætter, der finder vejen frem på nethinden. I vinterhalvåret er det blæst i håret, store brusende bølger, ravjagt, hygge foran brændeovnen med varm kakao og smagen af salt i luften, der vækker minder frem. Vesterhavet skaber udsøgte rammer for gode ferieoplevelser hele året rundt og er en stor del af det, der gør Vestjylland til noget helt særligt. Den til tider barske natur blandet med solid hygge i et sommerhus skaber fantastiske oplevelser og dermed skønne ferieminder for hele familien.

Se vores store udvalg af sommerhuse i Vestjylland.

15

Attraktioner

73

Sommerhuse

Luksussommerhus i Vestjylland - sommerhusudlejning ved vestkysten

Gode oplevelser for hele familien ved Vesterhavet

Vesterhavet er et af de særlige områder i Danmark, som betyder noget forskelligt for os alle. For nogle er Vesterhavet lig med barndomsminder, hvor Farfar viste, hvordan man skulle hoppe ind i bølgerne på den helt rigtige måde lige inden knækket, så man undgik at blive trukket tilbage til land igen. For andre er Vesterhavet lig med lange efterårsferier med masser af vind og salt i håret, gående arm i arm langs stranden mellem bunker af tang og skum blæst ind fra bølgerne. For de unge kan det være, at Vesterhavet mest af alt betyder våddragter, surfboard og gode bølger og for de ældre besøgende er Vesterhavet måske mest af alt et minde om den lange historie, som havet har været vidne til.

Uanset hvad Vesterhavet betyder for dig, så er det et af danskernes foretrukne feriesteder, fordi havet netop rummer så meget, som det gør. Ligesom de brusende bølgerne møder stranden, så mødes natur, historie og kultur ligeledes, hvilket resulterer i et væld af oplevelse, der skaber en fin balance for en hvilken som helst familieferie. 

I Vestjylland kan du besøge

Klik på et område herunder for at læse mere om områder og sommerhusudlejning i Vestjylland og ved Vesterhavet.

Stranden ved Bjerregård i Vestjylland

Bjerregård

Ved Bjerregård mærkes Vesterhavet på alle årstider. Om sommeren indbyder havet til strandtur og solbadning og om vinteren til lange gåture. Prøv selv kræfter med at fange fisk til frokosten eller køb den frisk fra kutterne på havnen.
Se mere
Stranden i Blåvand i Vestjylland - Sommerhusudlejning i Blåvand

Blåvand

Blåvand er en livlig ferieby med et hyggeligt og familievenligt miljø, et utal af butikker og masser af gode spisesteder ofte med udendørs servering om sommeren. Blåvand er omgivet af storslået natur med store hede- og skovarealer, fine sandstrande og det brusende Vesterhav.
Se mere
Stranden i Henne - sommerhusudlejning i Henne Strand

Henne Strand

Velkommen til Henne strand, som med masser af aktiviteter for alle aldre og skøn natur er indbegrebet af ferie ved Vesterhavet. Det centrale torvs cafeer og butikker inviterer til herlig ferie-shopping og ren afslapning med en kop kaffe eller en is.
Se mere

Attraktioner i Vestjylland

Fra Nationalpark Thy til Legoland. Vestjylland har det hele og mere til!
Se mere
Legoland i Billund
Fyrtårne i Danmark - Blåvand Fyr

Ho ved Blåvand

Naturen omkring Ho er meget alsidig. Ho Klitplantage er et stort fredet klit- og hedelandskab med afmærkede vandrestier og udsigtspunkter. Ho Bugt er et særegent naturområde med blide strandenge.
Se mere
Houstrup Strand i Vestjylland

Houstrup Strand

Houstrup Strand er en perle ved det populære og brusende Vesterhav. Området ligger mellem Henne Strand og Nymindegab og derved tæt på Vestjyllands mange spændende attraktioner.
Se mere
Dejlige sommerhuse ved Hvide Sande i Vestjylland - sommerhusudlejning i Hvide Sande

Hvide Sande

I området omkring Hvide Sande mærkes Vesterhavet på alle årstider. Om sommeren indbyder havet til strandtur og solbadning og om vinteren til lange gåture.
Se mere
Badning ved Klegod Strand - Lej et luksussommerhus ved Klegod

Klegod

De smukke naturområder ved Klegod gør området perfekt til en aktiv ferie enten på cyklen, på stranden eller med vandrestøvlerne spændt godt på. Tag spand og skovl med ned på stranden, så er der mange timers leg og fornøjelse til familiens yngste.
Se mere
Søndervig Strand

Søndervig

”Porten til Vesterhavet” kaldes den dejlige Badeby Søndervig, som summer af aktivitet både sommer og vinter. Byen ligger med direkte adgang til stranden via strandpromenaden.
Se mere
Vejers Strand

Vejers

Den charmerende badeby ved Vesterhavet med den endeløse sandstrand, den klare luft, de store klitplantager og de imponerende hedelandskaber gør området særdeles attraktivt på alle årstider.
Se mere
Vester Husby

Vester Husby

De stråtækte huse falder godt i med naturen i dette område, hvor både klitter og fjordenge ligger side om side med klitplantager. I området er der stor tradition for gårdbutikker, brugskunst, lysestøberier og keramiske værksteder.
Se mere
Udsigt til havet ved stranden i Vrist - sommerhusudlejning i Vrist og Vejlby

Vrist

Stranden ved Vrist er en børnevenlig sandstrand med høje klitter og Blåt Flag. Her er der mulighed for at nyde den uspolerede natur med både hav, fjord, sø, bakkede landskaber og et rigt fugleliv.
Se mere

Unik og barsk natur giver spændende oplevelser i Vestjylland

I Vestjylland er naturen en kæmpe legeplads for alle aldre. Vinden rusker ikke bare i håret på jer men også i jeres indre legebarn, når alverdens muligheder for sport og aktivitet ligger for jeres fødder. Den vestjyske natur er kendetegnet ved inde i landet at bestå af rå marklandskaber, der viser sig i forskellige nuancer af grøn og gul, som året går og majsen og kornet vokser. Mod vest bevæger den sig over i bølgende klitlandskab, mens sommerhusene begynder at dukke op og skaber et barriere lignende bælte, inden stranden og det vilde Vesterhav breder sig endeløst mod horisonten.

De forskellige typer af natur, der findes i Vestjylland er med til at gøre området til hjemsted for mange interesser. Aktiv ferie er næsten synonym med ferie i Vestjylland og har I mod på det, kan I få mange gode oplevelser med hjem fra ferien her. Starter vi ud i den rolige ende, så er vandreturene rundt i klitterne, langs stranden og ind i landet et godt sted at lægge ud. Der er mange afmærkede stier og forslag til ruter, som I kan følge, mens I lader den vilde natur vokse sig helt ind i hovedet på jer, så I glemmer den travle, moderne hverdag, I kommer fra og i stedet lader jer selv fokusere på nuet. Foretrækker I at bevæge jer rundt på to hjul, er der også gode muligheder for det.

Gode oplevelser med vandsport ved Vesterhavet

Vestjylland er det bedste sted i Danmark, hvis du skal lære at surfe eller hvis du allerede kan og leder efter store bølger. Mange af sommerhusområder, der ligger i Vestjylland ligger nemlig ud til både de store bølger fra Vesterhavet, mens det rolige vand i Ringkøbing Fjord ligger ind ad mod landet. I Ringkøbing Fjord kan alle bunde 800 meter ind i fjorden, fordi den er så lavvandet, som den er, mens de vilde bølger mod vest er mere velegnede til øvede vandsportsudøvere. En god fælles oplevelse for familien er at dyrke vandsport sammen, fordi det både træner fysikken, motorikken og koncentrationen uanset niveau. I stedet for at tage på skiferie, kan I jo overveje at tage på surfferie, investere i et kursus og dermed få lært at surfe ordentligt fra starten af.

Men det er ikke kun traditionel surf, som det er muligt at dyrke af vandsport i Vestjylland. Det er både muligt at prøve kræfter med kitesurfing, hvor I nærmest svæver hen over vandet, mens I bliver trukket af en drage. Windsurf er også en sjov aktivitet, hvor de to forskellige typer af vandforhold, der findes ved Vestkysten, er særligt hjælpsomt. Også Stand Up Paddle, som er blevet særligt populært de seneste år, kan I dyrke ved vestkysten. Er I til mere udfordring end de førnævnte aktiviteter, så kan I give jer i kast med vandski og wakeboard i Kabelparken i Hvide Sande.

Husk på, at Vesterhavet ikke kun er for surfere. I kan have skønne oplevelser her med helt almindelig badning og strandbesøg. Er I ikke vant til at bade ved Vesterhavet, så skal I være ekstra opmærksomme på revlehullerne. Havets bund starter fladt ud, men det bliver den ikke ved med. Hurtigt går I fra at stå i vand til knæene til at stå i vand til livet, inden vandniveauet falder igen. Fordybningen gentager sig og denne gang bliver vandet dybt og børn kan have svært ved at bunde førend, I når frem til anden revle. En god regel er aldrig at bevæge sig længere ud end til anden revle, fordi vandet bliver meget dybt og I kan opleve kraftige strømforhold. Vesterhavet er et barsk hav, så I skal altid være meget opmærksomme, når I bader her og aldrig vende ryggen til havet, når I er på stranden. Men så længe man er opmærksom, så er de store bølger kilde til meget sjov og gode oplevelser.

Fakta om Vestjylland

Kommuner

Lemvig, Struer, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern

Kendte fyrtårne

Thyborøn Kanal Fyr, Bovbjerg Fyr, Nørre Lyngvig og Blåvandshuk Fyr

Erhverv

Turisme, fiskeri og fødevareproduktion

Legoland i Billund - attraktioner i Vestjylland
Legoland i Vestjylland

Historiske oplevelser ligger lige under overfladen i Vestjylland

Når I bevæger jer langs stranden i Vestjylland, kan I ikke undgå at fornemme, hvordan historie og nutid blander sig sammen. Mange steder på stranden ligger stadig bunkere tilbage fra Anden Verdenskrig, som i nogle tilfælde står, som de altid har gjort, og i andre tilfælde er blevet flyttet eller næsten væltet af vind og vejr. Nogle af bunkerne er fyldt med sand, mens det er muligt at kravle ind i andre. Er I meget interesseret i denne del af Danmarks- og verdenshistorien, kan I tage en tur til Hanstholm. Her ligger Hanstholm Bunkermuseum, hvor I kan fordybe jer i soldaternes liv og forholdene i Vestjylland i løbet af krigsårene.

Langs Vestjyllands kyst står også mange fyr, der i sin tid blev brugt til at guide sømænd sikkert rundt om Jylland. I dag er fyrtårnene ikke i brug, men pynter fint på Jyllands vestkyst og minder os om en tid for længe siden. Der er desuden flere museer i områderne i Vestjylland, der tager jer med tilbage i tiden og beretter om det barske liv ved havet og naturens indvirkning på de mennesker, der har levet på vestkysten.

Oplev masser af kultur og kunst i Vestjylland

Det er ikke kun natur og sport, som kendetegner oplevelserne, som Vestjylland byder på. I de mindre byer i Vestjylland og i flere af sommerhusområderne har I god mulighed for at opleve både kultur og kunst i deres mest autentiske former.

Kunstmuseer, gallerier, forretninger med brugskunst, arbejdende værksteder, keramikere, glaspustere, ravslibere, guldsmede og hornvarebutikker er blandt nogle af de spændende kunstoplevelser I kan fylde dagene med, når I er på ferie i Vestjylland. De mange butikker og værksteder tilbyder både salg af smukke kunststykker og smykker, men også et unikt indblik i den inspirationskilde, som livet i Vestjylland ved Vesterhavet er, samt hvordan det er muligt at bruge naturens ressourcer i en moderne tilværelse. Besøg i disse gallerier, museer og butikker er uden tvivl en oplevelse, I ikke må gå glip af på jeres ferie.

Oplev vestkystens byer

Sommerhusområderne i Vestjylland ligger tit afskærmet fra de mindre landsbyer på kysten. Gå dog ikke glip af at opleve de hyggelige byer ved at køre den korte tur fra sommerhusområderne og ind til den nærmeste by. Søndervig er i de tidlige sommermåneder vært of den internationale sandskulpturfestival, mens det altid er muligt at købe masser af lækker, friskfanget fisk ved fiskemanden i Hvide Sande. Ringkøbing er den ene større by, der ligger på Vestkysten, og i den charmerende købstad fra 1400-tallet har I mulighed for både at komme på byvandring, lytte til live musik i sommermånederne og besøge de fine kunsthåndværkermarked. 

Børnevenlige oplevelser for ferien i Vestjylland

Der er mange gode oplevelser for børn i Vestjylland, som man selv kan stå for på ferien, men hvis det kribler I jer efter at komme ud og opleve nogle af de seværdigheder, som Vestjylland gemmer på, så er der også god mulighed for det. Sommerhusene vi udlejer hos VillaVilla ligger nemlig tæt på mange af de vestjyske attraktioner og seværdigheder, så er der mange ting at vælge mellem.

En af de store oplevelser for børn er Bork Vikingehavn. Her kan børnene opleve, hvad det vil sige at være en rigtig viking i fuldt vikingeudstyr. I løbet af sommersæsonen er der mange gratis aktiviteter på denne del af Ringkøbing Skjern Museum og særligt vikingelegepladsen, runejagten og sejlturen i minibåde er et stor hit blandt det yngre publikum.

Der er også mulighed for at få rørt sig med et besøg i den anderledes forlystelsespark Wow Park. Her er I sikret en sjov oplevelse ude i naturen med hele familien, når I går tur mellem træernes toppe under sikre forhold, klapper dyr og besøger troldehulen. 

Der er mange gode oplevelser at tage del i som børnefamilie i Vestjylland og har I brug for mere inspiration, så henviser vi til vores side for attraktioner og seværdigheder i Vestjylland. Her kan I med sikkerhed finde noget til en dagsudflugt eller to på jeres ferie.

Den bedste base til jeres oplevelser på ferien i Vestjylland

Vestjylland er en sand guldgrube af oplevelser, når det kommer til at holde ferie med familien her. I kommer til at se tilbage på mange gode og sjove minder fra ferien her, når I vender tilbage til hverdagen derhjemme. Men mens I er ude på oplevelsestur, har I jo behov for et sted at komme tilbage til og smække benene op. Hos VillaVilla udlejer vi mange sommerhuse langs Jyllands vestkyst. De områder, vi udlejer sommerhuse i, er Vrist, Søndervig, Vejers, Vester Husby, Blåvand, Henne Strand, Hvide Sande, Ho ved Blåvand, Houstrup Strand, Bjerregård og Klegod. Du kan læse mere om sommerhusområderne og husenes faciliteter her og dermed finde det sommerhus, der vil skabe de allerbedste rammer for jeres ferieoplevelser sammen!

Attraktioner i Vestjylland

Vestjylland – fra Nationalpark Thy til Legoland

Vestjylland byder på en perlerække af attraktioner, lige fra forlystelsesparker og moderne underholdning til dramatiske naturlandskaber og fremragende badestrande. Giv den som ridder i Legoland, kast dig i mountainbikesadlen i Nationalpark Thy, besøg bunkermuseet Tirpiz Museum i klitterne, eller kom med ned på bunden af Nordsøen i JyllandsAkvariet.

Børn leger på rutsjebanen i Bork Legeland i Vestjylland

Bork Legeland

Giv ungerne mulighed for at brænde krudt af i det store indendørs legeland Bork Legeland. Legelandet byder på timevis af ...

Se mere
Tirpitz museet i Vestjylland

Bunkermuseet Tirpitz

Bunkeranlægget ved Blåvand danner rammen om det nye Tirpitz bunkermuseum, der tager dig med ned under sandet og afslører vestkystens ...

Se mere
Flymuseet i Stauning

Danmarks Flymuseum

Besøg Danmarks Flymuseum der med sine 7200 m2 og mere end 70 luftfartøjer på inventarlisten giver jer et unikt indblik ...

Se mere
Das Fischerei- und Schifffahrtsmuseum

Fiskeri- og Søfartsmuseum

Fiskeri- og Søfartsmuseet er egentlig et søfartsmuseum, men du bliver præsenteret for meget andet end bare skibe. Friluftsudstillingen introducerer dig ...

Se mere
Fyrtårn på Jernkysten i Vestjylland

Jernkysten

Jernkysten er navnet på strækningen mellem Thyborøn og Hvide Sande, hvor mange skibe strandede, forliste eller kom ud for andre ...

Se mere
Kom helt tæt på fiskene i JyllandsAkvariet

JyllandsAkvariet

Dyk ned i havets dyb på JyllandsAkvariet i Thyborøn. Her kan du stryge en rokke over ryggen, klappe en haj ...

Se mere

Kabelpark ved Hvide Sande

Har I nogensinde stået på vandski? Hvis svaret er nej, så kan I prøve det i Kabelparken i Hvide Sande ...

Se mere
Forsøg med vand

Kystcentret Thyborøn

Besøg Kystcenteret Thyborøn, og bliv klogere på den maritime natur omkring dig. Kystcentret lokker med mange forskelligartede attraktioner: Dyk ned ...

Se mere
Legoland i Billund

Legoland

Legoklodser så langt øjet rækker. De kendte og elskede klodser danner rammen om forlystelsesparken Legoland i Billund. Parken byder på ...

Se mere
udendørs for museet

Lemvig Museum

På Lemvig Museum kommer I helt tæt på den vestjyske by og egns historie gennem børnevenlige udstillinger, fotografier, erindringer og ...

Se mere
Vandre par i Nationalparken

Nationalpark Thy

I et bredt bælte på den nordjyske vestkyst ligger Nationalpark Thy. Her findes usædvanlig natur på grund af den særlige ...

Se mere
Nørre Vosborg

Nørre Vosborg

Midt i den barske natur står Nørre Vosborg pludselig dér, som i et eventyr, i det dejligste fjordlandskab med smukke ...

Se mere
Huse i sand

Sandskulptur­festival Søndervig

Alle har prøvet at lave sandskulpturer som barn, men værkerne til Sandskulpturfestivalen i Søndervig gør barndommens små slotte til skamme. ...

Se mere
Stauning Whiskey

Stauning Whisky

Stauning Whisky producerer whisky i verdensklasse lige her i Danmark. Kom med på opdagelse og rejsen igennem deres whiskyfremstilling. Hør ...

Se mere
Strandingsmuseum st. George

Strandings­museum St. George

I Strandingsmuseum St George’s udstillinger fortælles der om strandinger på den farlige jyske vestkyst. Her kommer man tæt på en ...

Se mere